2017 har været stærkt præget af vores store energirenoveringsprojekt. Her går jeg lidt tættere på tagrenoveringen.

Taget var det første, håndværkerne gik i gang med. Vores idé fra starten var, at det skulle efterisoleres yderligere (og dermed formentlig hæves 10 cm) og derefter skulle have tegl på istedet for tagpap. Men håndværkerne ringede til en af naboerne og hørte, hvem det var, der havde renoveret taget i 90’erne, ringede derefter til dem, og de kunne heldigvis stadig huske, hvad der var gjort dengang – så da det viste sig, at der allerede lå et pænt tykt lag isolering, og at arbejdet fra 90’erne var i fin stand stadigvæk, blev vi enige om, at yderligere isolering og hævning af taget ville være at skyde langt over målet.

Men tagpappet var ‘træt’, så der blev lagt nyt undertag ovenpå, lægter og så et fint, nyt rødt tegltag (hvilket ikke gik ubemærket hen i lokalsamfundet, hvor langt de fleste lægger betontegl. Vi er nu danskerne med den mærkelige have og tegltaget). I samme ombæring blev skorstenen renset udenpå og pudset, og der blev sat Velux-vinduer i den vest-vendte tagflade, så der endelig kom lys i salen på 1. sal.

 

Hvorfor valgte vi tegltag? Hvad er det mest klima- og miljøvenlige? Tjæretagpap, tegltag, betontegltag, ståltag? Stråtag eller grønt tag? Zink eller kobber? Jeg har brugt mange, mange timer på research – og kan godt skrive under på, at der for den almindelige forbruger ikke findes noget lettilgængeligt svar nogen steder overhovedet. Hvilket irriterer mig ret meget.

Et tag har flere formål. Først og fremmest skal det beskytte huset mod vejrliget. Reduktion af varmetab opadtil tager isoleringen under tagbeklædningen sig af, men selve tagbeklædningen skal holde isoleringen og resten af huset tørt. Det kan alle de tagbeklædninger, jeg nævnte ovenfor – bare i varierende tidsperioder – og her kommer så den første (og måske største) fordel ved et tegltag: Hvis ellers det er en ordentlig kvalitet tegl, så holder et nyt tegltag rigtig mange år. Måske mere end 100. Der kan ingen af de andre tagbeklædninger være med.

Tagbeklædningen skal også være udarbejdet i et materiale, der muliggør anvendelse af det regnvand, der løber af taget. I år, hvor sommeren i Småland var usædvanlig tør, ville vi meget gerne have haft en beholdning af regnvand at anvende til vanding. Også fordi vores søvand har en relativt lav ph. Af de nævnte tagbeklædninger er zink og kobber hermed ude af spillet, og et tagpap-tag kan man heller ikke anvende regnvandet fra.

Et stråtag ville for en dansker jo være vildt romantisk – men jo også se helt tosset ud på en gammel, rød gård midt i Småland. Et grønt tag ville vi rigtig gerne have – men hældningen på Gammelgårds tag er for stejl – og derudover ville der ikke være meget vand til vanding at hente her.

Så er der stål, betontegl og lertegl tilbage. For alle tre materialer er der et stort energiforbrug forbundet med produktionen af tagbeklædningen. Et ståltag larmer en del ved voldsomt regnvejr og er derudover grimt – og så er der betontegl og lertegl tilbage.

Jeg har ikke formået at finde et entydigt svar på, hvad emissionsfaktorerne er for produktion af henholdsvist betontegl og lertegl – så jeg kan simpelthen ikke komme til at sammenligne de to produkter i forhold til klimabelastning. Men da et lertegltag holder længere end et betontegltag og samtidig er pænere (og holder sig pænt længere), så blev det der, vi endte.

Vi var en kort periode indover genbrugstegl – men dels er de virkelig svære at finde i så stor en mængde, som vi skulle bruge til Gammelgårds tag, og dels ville vi så ikke kunne være sikre på, at taget holdt i lige så mange år.

Det er altid spændende at skifte farve på en bygning – men vi synes selv, at det ser helt rigtigt ud, også nu.