Egentlig ville vi helst have været ude – kommet lidt videre med det næste kvashegn, ryddet op efter styningen af piletræerne, kigget på planter – men vejret var altså ikke til det i vinterferien. Først piskeregnede det, og så blev det frostvejr med 5 cm fin, hvid sne, der mere indbød til gåture i skoven end stolpenedgravning.

Og det var nok også godt det samme – de indendørs projekter har det med at blive syltet, hvis vejret er til at være ude. Og et indendørsprojekt, der har stået langt oppe på to-do-listen meget længe, var at få lukket trappen mellem stueplan og 1. sal. Vi har et kravlende barnebarn nu (well – når han altså får taget sig sammen til at lære at kravle!), og børn elsker at kravle på trapper. En åben trappe, med kold kælderluft nedefra, er ikke så hensigtsmæssig – og selvom Balder ikke høre til de mindste babyer i verden, så var jeg alligevel ikke helt tryg ved mellemrummene. Og så er der selvfølgelig kulden nedefra, som kunne mærkes tydeligt i nærheden af trappen. Vi vil gerne have reduceret energiforbruget til opvarmning, og et vældig vigtigt skridt i den retning er at få en bedre afgrænsning mellem de rum, der skal være varme, og dem, der skal være kolde. Og endelig udseendet: Trappen lignede helt ærligt et eller andet fra et sommerhus fra 70’erne, en lejrskole, eller en spejderhytte.

Trappen var – og er – bundsolid, lavet af tykke fyrretræsplanker. Der så bare har hængt der ubehandlede, siden de blev sat op. Så første step var at få trinene renset ned. Steffen sleb og skrubbede – og var vældig benovet over, hvor fin den så blev. Derefter blev trinene lakeret for at gøre det lidt lettere at holde dem rene fremover.

Så kom kulde-varme-delen: Steffen satte hvide stødtrin på, så der ikke længere kommer kold luft op fra kælderen (ja, ja – jeg ved godt, at det er varm luft, der stiger opad, men ikke desto mindre trak det koldt nedefra!).

Og så var det endelig min tur: Alle siderne blev malet hvide.

Vi er vældig tilfredse med resultatet!