Kategoriarkiv: Huset

Vandprøve

Vores brønd er gammel. Og selv om vandet, der kommer ud af hanen, er koldt, klart, lugtfrit og smager fantastisk, så er det altså ingen garanti for, at vandkvaliteten er i orden. Vi har derfor valgt at tage en vandprøve og har sendt den til et akkrediteret laboratorium til analyse.

Svaret kom i dag: Vores brøndvand er ‘tjänligt’. Det er svensk og betyder, at vandet er fantastisk! 😉 Rapporten er her, hvis I vil kigge.

Konklusion: Et af de store projekter i 2016 bliver IKKE at grave ny brønd! 🙂

Det var en mørk og stormfuld …

Så er vi hjemme efter en forlænget, grå, våd og meget, meget blæsende weekend i Strömmaköp – RIGTIGT julevejr vil nogen måske sige 🙂

På trods af vejret fik vi dog nået en del. Som Christina tidligere har skrevet om, skal vi have et par søer på grunden (naboerne kalder dem ‘damme’, men de er også så svenske i det! 😉 ). Calle-bagbo – der skal grave søerne – har netop meldt, at tilladelserne Læs resten

Renovering af Gammelgård

12241787_10154370330639517_1507028677156568822_nDen første sne er faldet over Gammelgård, og selvom Mathis og gutterne gjorde en heroisk indsats med fældning og fjernelse af krat i søområdet sidste weekend, så må vi jo nok indse, at vi er nået til den årstid, hvor der er knapt så mange udendørs-aktiviteter, der giver mening. De lyse timer, hvor man faktisk kan se, hvad man laver, bliver også færre og færre.

 

Læs resten

Vores CO2 aftryk

Hvis ikke klodens gennemsnitstemperatur skal stige mere end 2 grader, og vi forudsætter at alle mennesker på kloden har samme rettigheder, så må hvert enkelt menneske ikke udlede mere end 1-2 ton CO2 om året. Det er altså ikke ret meget …

Vi har igennem mange år holdt øje med vores CO2-udledning fra transport, el og opvarmning hjemme i Danmark. Hvis ellers man kender omregningsfaktorerne, så er det ligetil, når blot man holder øje med sit forbrug af el og gas i huset, og km i bilen.

Det er jo på ingen måde tilstrækkeligt at reducere sin CO2-belastning fra disse tre områder Læs resten

Hängrännor (4) og vinduer

Hej! Jeg skylder lige en opdatering på gør-det-selv-projekterne.

Tagrendeprojektet er næsten færdigt. Godt hjulpet af læringen fra alle mine fejl på bagsiden af huset har jeg nu sat sternbræt, rendejern og trætagrende op langs hele forsiden af huset, hvor der før ferien var … ingenting! På bagsiden af huset har jeg jo lært, at vand har det med at rende nedad. Derfor investerede jeg i en genial lille ting, der hedder et slange-vaterpas. Med det kan man finde vandret på 10-12 meters afstand – også om hjørner!!! Det er smart, når øjemålet er rustet …

Resultatet blev rigtigt godt. Vandet løber lige præcis den vej, jeg havde tænkt mig! Meget tilfredsstillende. I kan se resultatet herunder. Der kan I også se udgangspunktet for næste projekt: Vinduerne. Den tidligere ejer har skiftet en masse vinduer – det er godt – men han har ikke nået at afslutte omkring dem, så der er pivåbent ind i trævæggene – det er knap så godt!

Det viste sig at være noget af et puslespil. Alle de nye vinduer er sat i lod og vater. Problemet er, at resten af huset er pilhamrende skævt. Jeg har nu isoleret, vindtætnet og afsluttet. Det ser rigtigt flot ud (sagde han stolt!), og jeg tror, at jeg har forlænget holdbarheden på huset. Jeg mangler et enkelt vindue på bagsiden, men træværket til det er tilpasset og malet, så det kommer på plads næste gang.