Tag-arkiv: Bronzefennikel

Odlingsvärda plantor

Indimellem dukker spørgsmålet op, hvilke planter der virkelig er værd at ofre tid og kræfter på at dyrke. På svensk: Odlingsvärda (hvorfor har vi ikke et tilsvarende udtryk på dansk??). Læs resten

Mad fra skovhaven/skogsträdgården

I weekenden lavede vi vores første rigtige måltid baseret på råvarer fra skovhaven/skogsträdgården ‘og omegn’. Vi er kun lige startet med at plante den til, så udvalget er stadig begrænset, men her er hvad jeg fandt en lørdag i begyndelsen af maj: Læs resten

Nye planter til skovhaven

 

Hablitzia Tamnoides - spinatranke

Hablitzia Tamnoides – spinatranke

Vi har været på skovhaverundvisning hos Mira og Esben på Svanholm, og det var bare SÅ inspirerende. Så vi kom til at købe vores første baby-hablitzia. Foreløbig er den altså nået til en potte i Lyngby, men på torsdag kommer den med til Gammelgård, hvor den får lov til at blive boende i sin potte indtil næste forår, så den er stor og stærk, når den plantes ud.

 

 

 

Allium babingtonii - Babingtons Leek

Allium babingtonii – Babingtons Leek

Vi er også ‘kommet til’ at anskaffe os en flerårig porre (Babingtons Leek – eller Allium babingtonii), som vi håber på sigt at have rigtig mange af.

Den er straks værre – for den kan jo nok ikke vente helt til næste forår med at komme i jorden, og vi er jo slet ikke klar med haveplanen endnu! Nå, vi finder nok et sted, den kan bo indtil videre.

 

 

 

solbærbuske - Ribes nigrum

solbærbuske – Ribes nigrum Titania

Endelig fik vi jo også planter med hjem fra Orø forrige weekend: 3 små solbærbuske (Ribes nigrum Titania), og en bronzefennikel (som vi ikke kender sorten på). Vi fik også frø til at lave aspargessalat – de skal måske sås i hügelbäddan.

 

 

 

 

Bronzefennikel - Foeniculum vulgare 'purpureum'

Bronzefennikel – Foeniculum vulgare ‘purpureum’ og Skt. Hans-urt – Hylotelephium telephium

Nå ja, så kom jeg også til at sætte et par aflæggere fra Skt. Hans-urten, så den også kan flytte med til Gammelgård. Vi kan næsten ikke vente med at gå i gang med den skovhave!

Næste weekend står den dog primært på tagrender.