Nu hvor det er blevet ude-vejr, går rigtig meget af vores tid med skovhaveprojektet. Men jeg har også lidt gang i lidt køkkenhave – blandt andet fordi jeg jo skal finde et sted at placere alle de små planter, der nu myldrer frem, efter at jeg gik amok med såposerne for nogle uger siden. Læs resten
Vi får brug for rigtig, rigtig mange planter i skovhaven. Så vi skal have fundet ud af at lave så mange som muligt selv, enten ved at så, eller ved at dele eksisterende planter. Vi har altså brug for en planteskole – og den gik vi i gang med at etablere i den lille have foran aftægtsboligen.
Vi købte som sagt fire forskellige mynteplanter på Fuglebjerggård sidste weekend (æble, ingefær, chokolade og grape), og havde derudover en meget livskraftig marokkansk mynte med fra en krukke fra sidste år. De skal meget gerne brede sig og blive til mange mynteplanter, mens vi venter på, at græsset bliver kvalt under dækket i det kommende myntebed på skråningen.
Så Steffen byggede en kravlegård til dem, som blev gravet lidt ned og fyldt med dejlig sort muld fra en bunke i den kommende skovhave. Praktisk, at nogen en gang har efterladt store bunker med jord uden sten til planteprojekter!
Der blev også plads til Steffens kulsukker, og til den lille Babington-løg, der ikke rigtig har udviklet sig, siden vi fik den, og helt sikkert bedre kan lide fed skovmuld end den lerjord, den stod i i potten.
Jeg fandt en stor trækasse i laden, som vi ved fælles hjælp fik slæbt hen i haven også. Jeg borede en masse huller i bunden, så der ikke samler sig vand, og så blev den placeret i læ under en stor ribs-busk og fyldt med jord fra bunken. Lidt planteskole-priklejord på toppen – og så blev der sået aspargesfrø, der havde ligget i blød et døgns tid.
Jeg tænker, at vi bygger flere plantekasser med tiden, efterhånden som vi kommer til at skulle opformere de forskellige mindre planter, vi vil have i haven. De store planter (fx frugt- og nøddetræer) skal vi have lavet en anden planteskole til – formentlig oppe i ‘firkanten’ nord for laden.
På det kommende aspargesbed, som jeg startede på i pinsen, fik jeg sået grøntgødning – så nu må det godt blive den helt rigtige kombination af sol, varme og regn, så det hele kan komme i gang med at gro.
Og sneglene skal helst holde sig væk fra planteskolen!! Ellers har vi fået fortalt, at de ikke kan lide at kravle over kobbertråd, så det kan være, at alle de ledninger, Ebbe har samlet i en kurv i laden, skal splittes ad og blive til snegleforhindringer på kanten af plantekasserne.
Mens Steffen og Bjarne lavede ladedøre og flisede grene til de ‘fugtige’ stier nord for laden, gik jeg videre med mit 2. Hügelbed-projekt. Der skal jo jord på toppen af sådan et Hügelbed, og lige syd for laden havde vi en bunke blandede jord og sten, som vi allerede havde taget lidt fra til det første Hügelbed. Det gik jeg videre med.
Jeg fik ikke dækket hele Hügelbedet, men nu er bunken væk (vi har heldigvis flere bunker inde i Steffens poppel-skov (undskyld: kommende skovhave).
Og så ligger der jo lige pludselig en bar plet jord. Hvad kan man mon bruge den til?
Jeg har hele tiden haft et stort ønske om at have et aspargesbed (elsker asparges), og mens jeg kørte jord, blev dette ønske ved med at rumstere. Så nu er det nu!!
Bortset fra, at det der med at etablere et aspargesbed bare ikke er lige sådan. Jeg vil jo gerne lave dem fra frø, og gør man det, skal man starte et år før med at så aspargesfrø, der så forhåbentlig bliver til små planter, der kan sættes ud i april-maj – dvs. næste år. Og hvad skal vi så gøre ved vores bare plet jord i mellemtiden?
Når man etablerer et aspargesbed, skal man indarbejde en masse næringsrigt materiale i jorden, inden man sætter planterne. Alle anbefaler tang, da asparges oprindeligt er en kyst-plante – men der er altså ikke så meget tang midt i Smålands skove. Halvomsat kompost eller halm m komøg nævnes også, men jeg ved ærligt talt ikke, hvor meget kompost jeg har nået at lave om et år. Tænke, tænke – mens trillebøren skubbes fra bunken til hügelbedet og tilbage igen. Bar jord i et helt år er jo også noget skidt – det vil helt sikkert blive invaderet af græs.
Tanker og diskussioner (med Steffen) og en enkelt forespørgsel til ‘hotlinen’ hos Cathrine resulterede i, at vi nu har været oppe hos Fru Plum på Fuglebjerggård og købe frø til grøngødning. Blodkløver (Trifolium incarnatum), Alexandriner kløver (Trifolium alexandrinum) og Gul Sennep (Sinapis alba) blev det til. Ville egentlig også have haft honningurt (Phacelia tanacetifolia), men de var udsolgt. Når vi kommer op på gården næste weekend, sår jeg dem blandet på ‘pletten’, og de kommer så til at fungere som jorddække, kvælstof-fikserende plante, biplante, og grøngødning til nedarbejdning i jorden, inden jeg sætter asparges næste forår. Jeg fik så også købt aspargesfrø (Asparagus officinalis), som jeg sår denne weekend – og i første omgang sætter indendørs, indtil de kan komme i nogle større krukker til udendørs placering.
Da vi alligevel var på Fuglebjerggård, købte vi også lidt flere krydderurter. Fire forskellige mynte (Mentha)-planter (ingefær, chokolade, grapefrugt og æble), en esdragonplante og salvie-frø. Esdragonen (Artemisia dracunculus) kommer i krydderurte-hügelbedet næste weekend, hvor jeg også prøver at så salvie (Salvia officinalis – skulle bl.a. have som en behagelig sidefunktion, at sneglene ikke kan lide lugten!! Salvie har også smukke (blå!) blomster, og så skulle salvie være godt mod hedestigninger i overgangsalderen …), men mynterne skal gerne sprede sig til mange planter i nogle kasser, så vi kan lave et kæmpestort mynte-bed næste år. Mere om det en anden gang.
Inden vi var på Fuglebjerggård, besøgte vi Naturplanteskolen syd for København. Sikke et sted!!! Her kommer vi helt sikkert igen!!! Denne gang begrænsede vi os til en enkelt kulsukker (vallört – Symphytum × uplandicum), som skal blive stor og stærk, så den kan deles til mange kulsukker om et par år. Kulsukker er en vigtig akkumulatorplante, med rødder, der går meget langt ned og er super-effektive til at hive næringsstoffer op fra de dybere lag, som de øvrige planter ellers ikke får adgang til med deres højereliggende rødder. Så dem vil vi godt ha’ mange af 🙂