Taggarkiv: nytår

Gott nytt år!

/4 Kommentarer/i /av

Gott nytt år! Helt seriöst – det vore verkligen bra om 2024 blev ett riktigt gott nytt år, också ute i världen. Vilken kopiös mängd av olyckor som har 2023 har bjudit på. Extremväder och därtill relaterade olyckor och dödsfall (som vi kanske bara ska ’vänja oss’ till?) och krig i Gaza och Ukraina (och krigar kommer det helt säkert också fler av allt eftersom klimatet försämras). Men önska sig något annat kan man ju alltid.

På Gammelgård har vi som tur är förskonats från elände. Faktiskt har 2023 varit ett fantastiskt år på Gammelgård (man skäms nästan …). Vi jobbar på med vår omställning till ett mera motståndskraftigt och mångfaldsproducerande system på vår lilla plätt på jorden – och har också haft överskott till att bygga vidare på den sociale umgängeskrets. Och vi stormtrivs!! Kanske är det största nyårs önska till alla ni som läser detta att ni får uppleva en lika spännande och energigivande omställningsresa mot en meningsfull och tillfredsställande framtid som den vi lever i varje dag.

Stora projekt

2023 har som alla andra år haft sina stora konstruktions- och anläggningsprojekt – men nu ser vi verkligen att ’bruttolistan’ blir kortare och kortare. Snart är vi igenom den delen av vår omställning.

Som vi skrev här fick vi i 2023 en ny biorenings-anläggning och det projektet gjorde att vi fick skjuta nästan alla andra stora projekt. Då är det verkligen bra att ha kommit så långt med bruttolistan.

Som tur är fick vi med det projektet inte bara ett nytt avloppssystem utan också en utvidgning av matproduktionen i köksträdgården. Det ska bli så spännande att börja odla där när våren kommer.

Enstaka större projekt har vi trots allt haft tid med. I källaren har det hela tiden funnits ett kombinerat badrum och tvättstuga som inte har använts till mer än tvättrum och rening av smutsiga penslar. Det har vi tömt helt och målat, och Steffen har satt upp kakel från lagret i ladan på ena väggen. Efter en del sökande hittade han också en metaldiskho på Marketplace, och efter lång tids sökande gav han upp att hitta begagnade skåp och köpte fem skåp och en bänkskiva på IKEA. Sen blev det tid för VVS och elektriker – och nu har vi ett nytt och väldigt fint grovkök i källaren som bland annat var helt perfekt att jobba i när i höstas kom till att musta äpplen.

Grovköket har gjorts så pass rengöringsvänligt att vi hoppas att det ka godkännas om vi någon gång i framtiden önskar att använda det till produktion av must, saft, sylt eller annat till försäljning i butiken.

Den gamla diskhon och bänkskiva har monterats i ett annat källarrum där vi också har fört in vatten och avlopp – så vi har fortfarande ett ’smutsigt’ disk-ställe till allt det vi nu inte vill ha i det rena grovköket. Rening av penslar, rening av bivax etc. Väldigt, väldigt tillfredsställande!

Vintern kom tidigt, med frost och snö i en längre period redan i november, vilket gjorde att vi inte hann med att färdiggöra alla projekt i trädgårdarna. I stället blev det tid till ännu ett litet inne-projekt: Målning och nytt golv i ännu ett gästrum. Vi har hela tre gästrum på Gammelgård, vilket är superpraktiskt när alla barn och barnbarn kommer samtidigt, eller vi får många gäster långtifrån, vilket vi verkligen har fått i år. Två av dessa gästrum är i den äldsta delen av huset och golven var så gamla och slitna att de inte gick att restaurera. Stora hål och massor med möjlighet för splintar i fötterna. Steffen bytte golvet i det ena för en del år sedan och det var lite av en mardröm. Vi har därför inte prioriterat golvet i det annat rum för svågern (som är snickare) sa att det gick bra att lägga ett nytt golv ovanpå det gamla i stället för att byta hela golvet. Nu tömde vi rummet helt, målade tak och väggar – i övrigt första gången jag på riktigt målade med lerfärg, och det är helt klart inte sista gången! – och fönstret, och sen la Steffen ett nytt golv ovanpå det gamla. Jag har precis hunnit ge det två gångar med linoljevax innan året tog slut.

När det har torkat helt (1-2 veckor) kan vi möblera rummet precis som vi vill utan att sängen ska stå precis ovanpå ett av de stora hål i golvet! 😉

Nu fattas bara att måla väggarna i det annat gästrum, men det hinner jag i januari, tror jag … Så är vi äntligen, efter ni år på Gammelgård, färdiga med alla sovrum och mitt kontor. I 2024 blir det så vardagsrummet och köket, som också ska ha lerfärg.

 

Djurhållet på Gammelgård

Vi började 2023 med åtta hönor och en tupp. Nu har vi tolv hönor, en tupp och fem stora kycklingar. Jag har skrivit om hönshållet här, så det vill jag inte upprepa men bara konstatera att vi snart är där vi gärna vill vara med uppbyggnad av den delen av vår egen matproduktion. Det är verkligen tillfredsställande att ha höns, på alla möjliga sätt.

Och sen fick vi bin igen. Sååå trevligt! Denna gången ska vi ha det att fungera på riktigt och ha gjort ett par avläggare så vi har fyra samhällen och inte bara två. Förhoppningsvist blir det tre den kommande sommar. Läs gärna mera om våra bin här.

Varför köpte ni inte bara från början tolv hönor och en tupp? Det kunde vi såklart ha gjort, men i det paket får man inte uppbyggnaden av den egna erfarenhet med att ha höns, med att ha höns som ruvar ut kycklingar, med att ha kycklingar och fatta hur många det är trevligt att ha samtidigt (och när), med att slakta (och fatta hur många man ska slakta samtidigt och när) – och med hela årshjulet med en hönsflock och alla de funktioner och utbyten man har i form av ägg, kött, gödning, jordfabrik etc. För oss har det varit bra att börja med få och i lugn och ro bygga upp den erfarenheten över to-tre år. Ett annat sätt att ha höns är ju att köpa kycklingar eller unghöns kläckta i en maskin, ha dem to-tre år tills de inte värper så mycket längre, slakta dem – ock köpa nya. Men det är inte så vi vill ha höns. Våra lantrashöns är bra på att ruva fram egna kycklingar, och vi vill gärna ha kycklingar som från dag 1 växer upp i en hönsflock och lär sig av en höna att söka föda, att flyga upp i ett träd och i övrigt att ingå i flockdynamiken. Och vi vill gärna ha en hönsflock som vi löpande föryngrar genom att behålla några av de nya kycklingarna och slakta några av de gamla hönorna. Så finns det alltid höns som känner livet på Gammelgård och kan lära upp de nya kycklingarna.

Dronningen i kube #1

Men så bina? Kunde ni inte bara köpa fyra bisamhällen med en gång om det är fyra ni vill ha? Den frågan får man bara från de som inte vet vad ett bisamhälle kostar eller som har många pengar! 😊 Och igen – det känns bra att lära sig och bygga upp sin erfarenhet och sina rutiner innan man har ansvaret för 4 x 60.000 individer.

Omställning till en större grad av självförsörjning är en process som tar (och skal ta) tid, DÄRFÖR att den också involverar uppbyggnad av egna system, årshjul och erfarenheter.

Alla trädgårdarna

Det är inte bara djurhållet som växer och trivs – alla trädgårdarna mår också bra, torka och regn till trots. Vi har nu en nötlund, en äpplelund, en hönsskog, en skogsträdgård, en mini-skogsträdgård, en köksträdgård, en grillplats-trädgård och en liten prydnadsträdgård runt bioreningsanläggningen. Skogsträdgården är helt klar den vi har kommit längst med och där vi verkligen nu kan skörda mat, men köksträdgården börjar också ge. Båda är ställen där vi verkligen trivs.

Skovhaven

Køkkenhaven

Hönsskogen är den vi har mest jobb kvar i. Bland annat ska vi ha en mer permanent stängsling så vi inte hela tiden ska på hönsjakt. Och innan vi kan sätta upp ett permanent stängsel är det ett par jättestora träd som ska tas ned. Vi har fälld de två första (med hjälp från grannen och hans traktor da ett av dem föll åt fel håll) och senare på vintern ska vi ta ned de sista (och ja, grannen har erbjudit att hjälpa till med traktorn). Till våren ska vi stängsla och plantera lite flera storfruktiga hassel, massor med vinbärsbuskar till hönsen og en rad häckkaragan som kan producera proteintillskott till hönsen i hönsskogen så att vi inte behöver skörda det till dem i skogsträdgården. Det blir också plats till några körsbärsplommon och andra fruktträd i den rad där vi tar bort de stora björkarna.

Trädfällning i hönsskogen betyder att vi inte kommer längre med trädfällning i äpplelunden denna gång. Det finns fortfarande 7-9 jättestora björkar där, men vi har inte plats med mera i vedförrådet denna vinter. Vi har också redan planterat runt 20 äppleträd i äpplelunden, så det går nog om vi väntar ett år eller två innan vi planterar flera. De äppleträd vi planterade i år har vi gjort själva på små grundstam på 30-40 cm så de kommer inte at producera äpplen de första många år. Äppleträden i skogsträdgården gav bra i år, men eftersom det inte fanns rönn på rönnträden i hela området fick vi rönnbärsmal i alla våra äpplen. Vi hoppas på en bättre rönn-säsong i 2024.

Det sociala kring skogsträdgården

Vi har haft MÅNGA besökande i skogsträdgården i 2023! Helt överväldigande. Inte bara har vi haft besökande från Colombia, Cuba, England, Norge och Danmark, men vi har också haft riktigt många besökande från Sverige. Bland annat en hel buss full med nästan 60 trädgårdsentusiaster från Bleking och en stor grupp kvinnliga skogsägare som gärna ville lära mera om skogsträdgårdar. Många besök av andra skogsträdgårdsodlare och -föreningar – och inte minst många blivande skogsträdgårdsodlare. Och journalister!

Alla dessa besök kommer oombedd, men bestämt inte ovälkommet. Men vi har också själve bjudit in. I år i form av vårt nya ’skogsträdgårdsfika’-koncept. Vi öppnar skogsträdgården ett par timmar en lördag eftermiddag om månaden i säsongen. Alla är välkomna och den första timme strosar vi runt i skogsträdgården. Sen är det egen fika runt kaffebordet och samtal med oss och de andra gäster. Vi vill nämligen gärna prata mera med alla de som besöker oss. Det har varit väldigt lyckat och har get nya bekantskap varav en del helt säkert kommer att bli nya vänskap, grundad i ett gemensamt intresse för mångfald, klimat, matproduktion – och omställning till ett mer meningsfullt liv.

Säsongen slutade med brasa, glögg och æbleskiver i trädgården mitt i december. Det blir nog inte sista gången vi gör det!

Familjen

Vi jobbar både halv tid, så även om projekt, djur och besök tar mycket av den tid vi inte jobbar har vi fortfarande tid att se familjen också. I år har vi inte fått flera barnbarn, men det är okej. Vi njuter de fyra vi har! De har naturligtvis varit en del på Gammelgård, men vi har också varit ’hemkallat’ för att passa barnbarn – och för att bygga hus! Sonen och svärdottern bygger hus i Hvidkilde, ett nytt kvarter i Torup i Nordsjælland – och då behövs det alltid en extra hand eller två.

Steffen har flyttat i Danmark igen-igen. Varje gång han flyttar, flyttar han till något mindre och snart har vi skaffat plats till alla våra grejer från Danmark på Gammelgård. Gården var fullt möblerat när vi köpte den … (men vi har get bort det mesta nu). Denna gång har han blivit ’inneboende’ på ett rum mittemot det rum där de två yngsta barnbarn bor. Så Bedstefar bor nu tillsammans med två av sina barnbarn ett par dagar varje vecka. Mormor är SÅ avundsjuk! Nästa gång Steffen flyttar blir när han inte ska jobba i Danmark mera och blir fulltidsboende på Gammelgård.

Och på Gammelgård hoppas vi att stanna båda två tills vi blir riktigt, riktigt gamla. Om inte så många år har kommit igenom den rent fysiska och praktiska omställning av gården, med system, årshjul, trädgårdar, byggnader, djur etc. – och förhoppningsvist med ett resultat som är så genomtänkt och välgjort att vi också klarar av att driva det när vi inte längre är så fysiskt stärka som vi är nu. Det är planen, i alla fall! För vi trivs här och vill gärna stanna här.

Gott nytt år till alla!

 

 

Nytårshilsen fra Gammelgård

/0 Kommentarer/i /av

Vores 6. år på Gammelgård har på mange måder været præget af Corona. Vi har det således ikke anderledes end resten af verdens befolkning.

Især to aspekter af vores liv har været påvirket – vi har set alt for lidt til familien, og vi har nået ’alt for mange’ projekter!

Familie-savn

Vi har slet ikke kunnet se vores familier i den udstrækning, vi gerne har villet. Det gælder jo for de fleste, men for os har det især været øv, fordi vi også i 2020 blev beriget med et barnebarn – lille Sofus, som vi gerne ville have været meget mere sammen med. De to ’store’ har vi også savnet rigtig, rigtig meget, men de er nu heldigvis så store, at de med forældrenes hjælp kan ringe til os på Facetime og fortælle om dette og hint, og yngstemandens forældre har heldigvis også været flittige med at sende billeder og videoer, så vi trods det manglende fysiske samvær alligevel har kunnet følge med i hans første år. Begge dele er vi usigeligt taknemmelige for! Men vi ville godt nok hellere have kunnet se dem alle tre meget mere! De nåede trods alt alle tre at komme på besøg i sommer, da Corona holdt pause, og de besøg lever vi længe på.

Når man vælger at flytte til et andet land, ved man godt, at man kommer til at se sin familie mindre, end hvis man blev boende i nabolaget. Men i ikke-Coronatider er der altså kun godt to timer fra København til Gammelgård (mindre end til Jylland!), og vi plejer faktisk at se familien ret regelmæssigt. Vi håber, at verden bliver mere normal igen – og ellers må vi alvorligt overveje, om Gammelgård-eventyret skal slutte for vores vedkommende.

Årets projekter

Det andet Corona-påvirkede aspekt er heldigvis positivt!! Alt bliver jo som bekendt aflyst i disse tider, herunder også diverse besøg hos os – og nej, det er da ikke positivt! Men det har haft den afledte effekt, at vi har haft sindssygt meget tid til projekter. Der er stadig mange at tage af fra Bruttolisten, men hold da lige op, hvor det har rykket i 2020. Vi er laaangt forud for alle realistiske planer. 😊

Og hvad har vi så bedrevet?

Skovhaven

Året startede med et par forelæsninger i Älmhult om skovhavedyrkning. Det var lige inden, Corona rigtig fik fat, hvilket var heldigt, for interessen var overvældende, og vi måtte sætte folk på venteliste og lave udendørs-rundvisning i skovhaven i maj for dem, der ikke var plads til. 11 personer meldte sig til en efterfølgende studiecirkel, som vi gennem sommerhalvåret har afholdt udendørs rundt om i folks haver. Nyt spændende skovhavekapitel, der er taget hul på.

Vi har også igen i år haft skovhavepraktikanter fra Holma Folkehøjskole – denne gang hele to af slagsen, og igen en stor fornøjelse. Det kunne lade sig gøre, fordi vi stort set holdt os udendørs, og de selv medbragte frokost. Corona-safe.

Praktikanter på feltøvelse

 

Da sommeren kom, og det igen blev tilladt at rejse rundt i Sverige og også at besøge Sverige fra Danmark, fik vi faktisk en del besøg i skovhaven, både af danskere og svenskere. Så hyggeligt! Men kun ’fremmede’, der ikke skulle inden døre – vi tillod kun børn, børnebørn og min mor (som trods alt har eget værelse på gården …!) at besøge os med overnatning, så alle venner og resten af familien fra Danmark har vi ikke set noget til heroppe i år.

Andre ude-projekter

Inden plantesæsonen for alvor gik i gang, byggede Steffen reoler til mit planterum i den gamle stald, der nu er kombineret planterum og brændeskur.  Jeg fik hurtigt fyldt reolen op, og at have det hele samlet i et praktisk rum med godt lys, mange hylder og god bordplads har virkelig været arbejdsbesparende over sommeren.

 

Sidst i marts blev det tid til at tage fat i oprydningen efter vores vandproblem vinteren inden. Calles maskiner og mænd lavede nogle fantastisk fine stenmure, og Steffen byggede en mindre stenmur, der omkransede en udvidelse af græs-terrassen i ’hakket’. Han ’ødelagde’ så græsplænen med et par håndfulde blomsterfrø, og hele sommeren har både vi og alskens insekter haft stor fornøjelse af den nye blomsterterrasse.

Bierne har været en speciel oplevelse i år. Vi har ikke fået nogen honning, men til gengæld har vi lavet en aflægger fra det stærkeste bisamfund og har indvintret hele tre bifamilier her i efteråret. Hvis de alle tre overlever vinteren, og vi får et mere ’normalt’ år til næste år, så håber vi, at 2021 bliver året, hvor vi for alvor begynder at høste honning. Men den manglende honning til trods er det stadig utrolig hyggeligt at ha’ bier. Alle tre familier er søde og fredelige, og det er vildt hyggeligt at høre deres summen, når jeg pusler rundt nede i køkkenhaven, hvor de står lige ved siden af. Vores opmærksomhed på, hvad der blomstrer, og hvilke insekter der er i hvilke blomster, er også vokset helt enormt, efter at vi har fået bier.

Endnu et byggeprojekt, Corona-foråret gav tid til, var Steffens akvædukt. Som bare har fungeret til ug med kryds og slange! Den har sågar været fremvist til en temadag om vand-håndtering i haveforeningen.

Samme sted byggede han også et lille ’mini-drivhus’ af gamle vinduer, som resulterede i vores hidtil største tomathøst på Gammelgård.

Nu var der ikke behov for så meget mere konstruktion for at holde mig kørende i skov- og køkkenhave – og så dirigerede han opmærksomheden hen mod den gamle lade. Som længe (maaaange år, også inden vi tog over) havde trængt til en kærlig hånd. Det havde hidtil ikke været prioriteret – der var vigtigere sager at tage fat i – men nu var der både tid og overskud. Og det var der brug for, for renoveringen krævede, at hjemmehåndværkeren gik i gang med at lære sig et helt nyt håndværk: Han skulle mure! Og når han nu alligevel var i gang med at lære nyt, kastede han sig også over kældervæggen ved den nye terrasse. Begge dele blev fantastisk flot, men der er ingen tvivl om, hvad han syntes var sjovest. Måske fordi pusleriet med de små sten omkring døre og vinduer i laden trods alt mindede ’lidt’ om tandregulering??

Endnu et sommerprojekt var maling af østfacaden på hovedhuset. Sidste del af det gamle hus, som vi ikke havde malet. Ikke så høj som de andre facader, og overstået på et par dage.

2020 blev året, hvor vi for alvor gik i gang med også at dyrke noget i den nordligste del af grunden. Vores grund er trekantet, og den øverste, nordlige spids kalder vi trekanten. Der satte vi i august måned med hjælp af vores to praktikanter 16 storfrugtede hasselbuske. Det skulle gerne betyde, at vi om nogle år bliver helt selvforsynende med hasselnødder. Mums.

Og så er jeg klar med køkkenhave-anlægningen, så 2021 bliver det første år, hvor vi for alvor skal eksperimentere med ’almindelige’ grøntsager!

Årets inde-projekter

I foråret, mens det stadig ikke var rigtigt udevejr, tog Steffen fat i et længe ønsket indeprojekt – et klædeskab på reposet ovenfor trappen. Behovet var opbevaring af tøj – og det blev næsten! dækket af det fine skab, som vi er rigtig, rigtig glade for.

Da efteråret meldte sin ankomst, nåede os også en nyhed om, at en 1-værelseslejlighed ville blive ledig på Kobakkegård, hvor Steffen bor i Danmark. Da han praktisk taget kun overnatter der 2-3 nætter om ugen (altså, når han ikke er lukket ude af Sverige!), og ellers tilbringer sin Danmarks-tid på arbejdet, og da jeg efterhånden meget sjældent er i Danmark, behøvede vi ikke lang betænkningstid for at beslutte, at den store (dyre) 2-værelseslejlighed skulle opsiges til fordel for den mindre (billigere) lejlighed. Med alt hvad det så indebærer. Et rigtigt dominospil! Alt sammen, fordi der i den lille lejlighed ikke var plads til et klædeskab, så det meste af indholdet i klædeskabet i den store lejlighed (herunder alt det af vores tøj, der behøvede bøjlestang!) skulle flyttes til Sverige. Og bøjlestænger var der altså ikke nogen af i Steffens fine, nye klædeskab på Gammelgård.

Naboen, som også har skråvægge, havde tipset om en smart måde at hænge bøjler op under en skråvæg. Den idé tog vi til os, men inden vi kom så langt, skulle vi lige spille lidt domino:

Inden skabet skulle bygges i soveværelset, ville det være smart at male loftet – ellers ville det være mere besværligt. Inden loftet skulle males, ville det være smart at skifte isoleringen over loftet (vi vidste ikke, om det evt. ville drysse igennem loftsbrædderne).

Når vi alligevel skulle til Wederslöf efter papirisolering til loftet og træfiberisolering til gulvet (sådan noget har de nemlig ikke i byggevare-firmaerne i Älmhult), kunne vi lige så godt også købe træfiberisolering til efterisolering af væggene i spisestuen. Og for at al denne isolering ikke skulle stå i vejen, blev spisestueprojektet pludselig 1. prioritet. Og når der nu alligevel var malerstation oppe på loftet, gik Steffen så også i gang med at bygge ’indbygget kiste’ eller opbevaringsboks i salen. Bare lige for at sikre, at der var nok at rive i …!

Soveværelsesprojektet (som flyttede os ned i gæsteværelset i stueetagen), spisestueprojektet (som lavede almindeligt kaos i det meste af stueetagen), og malerstationen og byggeprojektet oppe i salen på 1. sal var svært kombinerbare med huset fuldt af gæster. Så vi arrangerede lige en 2. bølge af Corona, så alle ungerne ikke kom myldrende i efterårsferien … Og så satte vi i gang. Med nedrivning, opbygning, maling m.m. Og flytning i Danmark midt i november, forstås. Samtidig satte alle forlagene gang i årets slutspurt, så jeg det meste af oktober-november var mere eller mindre fuldtidsbeskæftiget ved computeren.

Nu er dominospillet overstået, og vi har fået et flot nyt soveværelse (uden muselugt fra isoleringen), en flot ny (og lun) spiseplads og en fantastisk hyggelig bibliotekssal oppe på 1.salen. Flere af vores ’gamle’ møbler, lamper og billeder fra Danmark er i forbindelse med flytningen kommet til Sverige – så her er mere og mere ’hjemligt’. Selvom kattene ikke er helt tilfredse med den ’nye’ sofa og slås om pladsen i den, de kender. 😉

Slutspurten

Lige inden juleaften lukkede den svenske regering grænsen fra Danmark til Sverige, fordi der var for mange danskere, der shoppede og gik i byen i Malmø. Så vi gik glip af en længe ventet lejlighed til at være sammen med børn og børnebørn. Det er, hvad det er – der er mange, der har undværet familien denne jul, og vi var med juleaften over Facetime og så med vores egne øjne, at de alle sammen stortrives. Og det er det vigtigste. Så efter at have spist en masse and helt for os selv, satte vi vores egen 2020-slutspurt i gang for at nå maximalt i forhold til projektafslutning og forrådsopbygning, inden Steffen forlod Sverige 3. januar på ubestemt tid for at passe sit job i Danmark.

Planerne for 2021

Nu er jeg så alene med kattene på Gammelgård, sneen har lagt sig over skovhaven, bikuberne og gården, og Steffen sidder og kukkelurer i sin 1-værelseslejlighed i Danmark. Og starten på 2021 bliver en hel del anderledes, end vi havde forestillet os. Men hvis ellers vi holder os raske, så går det såmænd nok endda. Og vi er som sagt også temmelig meget foran. Men én ting har vi lært af 2020: Vi skal ikke regne med nogen planer overhovedet. Og det føles derfor ekstra godt at være på forkant!

Men om alt går vel, så bliver det første store projekt, vi kaster os over, når Steffen får lov at komme hjem igen, og som vi begge glæder os rigtig meget til, et hønsehusbyggeri. 2021 byder nok også på endnu et kælder-projekt: Vi vil gerne have et grovkøkken til håndtering af al den honning, vi regner med at få fremover! Vi håber også på mange besøgende (i små portioner!) i skovhaven, når først vaccinationsprogrammerne er kommet godt i gang.

Og sådan drømmer vi stadig, på trods af den rystetur, vores overordnede livsprojekt her på Gammelgård gennemgår i denne tid. Vi elsker Gammelgård, skovhaverne, bierne og alle vores projekter, og vi stortrives i Strömmaköp. Vi har fået så mange gode venner og bekendtskaber i Sverige, både nære og mere fjerne. Vi har slet ikke lyst til at opgive det hele, så indtil videre bider vi tænderne sammen og undværer hinanden og familien.

Godt nytår til jer allesammen. Vi håber så meget på at se jer en hel masse senere på året!!

 

 

 

Godt nytår!

/0 Kommentarer/i /av

Vi er snart igennem vort femte år på Gammelgård, og traditionen tro er det tid til en årsstatus.

Først og fremmest var 2019 et år, hvor familien blev beriget med endnu et barnebarn – lille Luis, der allerede er ved at være en stor dreng, der til sommer skal hjælpes rundt i skovhaven og smage på ’godsager’, som vi kalder det herovre i Sverige. Det er ved at være en rigtig god tradition med flere børnebørn, og vi glæder os allerede til, hvad 2020 bringer. 😉

2019 blev også det år, hvor Steffen kunne ’vende hjem’ til sit gamle arbejde på Læbe-Ganespaltecentret i Hellerup, hvor han nu skal fordybe sig i noget af det mest specialiserede tandregulering, der findes i Danmark, resten af sin tid på arbejdsmarkedet frem til pensionen. Fantastisk trivselsgivende. Og kun 10 dage om måneden, så han får nogle dejligt lange perioder hveranden uge til projekter på Gammelgård. Vi er ved at komme ind i en god hverdagsrytme, hvor jeg mestendels drifter på de ting, der ER etableret, og udvikler nye skovhaveinitiativer, og Steffen mestendels laver nye konstruktionsprojekter.

Det er altid lidt sjovt at læse forrige årsstatus igennem, inden jeg begynder at skrive den næste. Hvad lavede vi egentlig, inden vi gik i gang med dette år – og hvad havde vi af tanker om, hvad der skulle ske på Gammelgård i 2019? Der står lidt om køkkenhave og lidt om at arbejde videre med butiksrenovering – men ellers var vi faktisk ikke lige så konkrete i vores forventninger til 2019, som vi var til 2018.

Vi er ellers lidt kommunistiske og opererer med rullende femårsplaner (eller noget …), så vi HAVDE faktisk en idé om, hvad året skulle handle om. Og ikke handle om. Og vi er blevet bedre til at styre vores planer. Vi har en bruttoliste, hvor alle vores projektidéer står sorteret efter bygning og område. Med et par måneders mellemrum holder vi så statusmøde og fører det kommende halvårs projekter over på en nettoliste, som printes og hænges på opslagstavlen. Vitsen er, at der ikke må stå særlig meget på nettolisten, og at det i princippet altid skal være muligt at komme foran. Så bliver man nemlig hele tiden glædeligt overrasket over, hvor godt det går. 🙂

Får man så lyst til at føre et emne fra bruttolisten til nettolisten på grund af akut opståede udfordringer eller muligheder (vand i kælderen er et godt eksempel!), er reglen, at det kræver et statusmøde med deltagelse af os begge. Det er vi så også gode til at gøre til en hyggestund med enten en kop kaffe eller et glas vin.

Vi havde besluttet, at 2019 skulle være lidt et konsolideringsår, hvor vi afsluttede hængepartier fra de foregående års projekter og holdt lidt igen med nye, store håndværksprojekter. Men lidt store projekter har der da været: Både et større projekt med hjælp fra ’rigtige håndværkere’, og så har Steffen haft fire store egne konstruktions- og renoveringsprojekter. Og ellers har året været præget af, at vi endelig er nået til de mere æstestiske og mindre ’skal-gøres’ projekter – malerpenslerne er blandt andet blevet anvendt flittigt. Og så har året naturligvis været præget af butikken, af skovhaven, køkkenhaven og bierne – og senest af: Vand!

Skovhavegårdbutik

Foråret gik blandt andet med at få gjort butikken færdig og få varer hjem, så vi kunne åbne i juni. Det har været meget fredeligt at ha’ butik (læs: vi har ikke haft så mange kunder), men det har passet os superfint. Som Steffen siger: Nu har vi lært at ha’ butik – til næste år skal vi lære at ha’ kunder. 😉

Butikken er jo først og fremmest en platform for at dele ud af vores oplevelser og erfaringer med at have skovhave, og flertallet af besøgende i butikken har da også været folk, der gerne ville ha’ en rundtur og en snak i skovhaven. De er kommet fra nær og fjern og blandt andet som resultat af nogle af de artikler, vi har skrevet i diverse tidsskrifter. Den slags besøgende håber vi at få endnu flere af i 2020 – og vi prøver nok også forsigtigt at fortælle lidt flere steder, at der er altså er et sted at besøge her….

Herligt var det også at åbne butikken med et lille pinsearrangement for Strömmaköp, hvor vi inviterede alle naboer og enkelte leverandører på eftermiddagskaffe og rundvisning i skovhave og butik. Vi havde et tilsvarende arrangement (dog uden skovhave og butik), da vi lige var flyttet til Strömmaköp i 2015, og præcis som dengang troppede alle vores fantastiske naboer op. Vi bor i et smørhul!!

Skovhaven

Skovhaven er for alvor begyndt at levere mad, hvilket vi blandt andet ved, fordi vi i marts påbegyndte et lille ’mini-forskningsprojekt’ med registrering af alt, vi høster i skovhaven (og køkkenhaven og supermarkedet). Superkomprimeret kan vi konkludere, at vi år 2-3 med skovhave allerede har en god bærhøst, en super krydderurtehøst, en overraskende stor høst af bladgrønt, og en første lille høst af nødder og æbler. Mere detaljeret kan man læse om årets resultat her, men det tegner godt!

Skovhaveinteressen blev også dyrket på vores sommerferie, der i år gik til Danmark, hvor vi besøgte hele seks etablerede skovhaver sammen med vores sommerferierejsevenner Inger og Emma. Endnu en tradition, vi er utroligt glade for, og som vi håber at fortsætte mange år endnu. Da der heldigvis kommer flere og flere skovhaver, burde vi ikke løbe tør for besøgsmål foreløbigt.

Og så havde vi som noget nyt skovhavepraktikant i år. Emelie gik i 2019 på skovhaveuddannelsen på Holma Folkhögskola, og hun spurgte i marts måned, om hun måtte have praktik på Gammelgård. Seks hele dage fordelt over året troppede hun op og fik ørerne tudet fulde af skovhavesnak og deltog i diverse aktiviteter fra kartoffellægning, sti-etablering og stiklingeformering til oppotning og udplantning. Det kræver lige, at man tænker efter en ekstra gang i forhold til, hvorfor vi nu gør hvad i hvilken rækkefølge, så man kan give de rigtige forklaringer, men det er såmænd også en meget god øvelse at gå igennem.

Vi havde også besøg af hele kursusholdet fra Holma sidst i september – der var ikke meget stemme tilbage efter den dag, og Emelie måtte sige til Steffen under frokosten, at nu skulle han få mig til at tie stille, ellers ville jeg ikke nå at få noget at spise … Men hyggeligt var det – kom endelig igen en anden gang.

Et andet besøg, vi var vældig glade for, var da det endelig lykkedes os at lokke vores skovhaveguru, Philipp Weiss, helt ned til Småland. An honour!! Tænk at få lov til at vise sin skovhave frem til en rigtig ekspert, og få feedback og input. Du er altid velkommen tilbage, Philipp. 🙂

Miniskovhaveprojektet gik godt – jeg tager et år mere med kartofler for at være helt sikker på, at liljekonvallerne er udryddet, og så er der klar til at blive plantet flerårige planter ind. Måske en designopgave, hvis vi får praktikant igen i 2020?

I 2020 er skovhaveplanerne indtil videre, at vi rykker nordpå – både i den eksisterende store skovhave, hvor vi så småt er i gang med det område, der hidtil har heddet 10’eren, men nu er delt op i 10’eren,11’eren, 12’eren og 13’eren … og i den nordligste del af grunden, hvor vi i 2019’s sidste dage og 2020’s første dage med venners og naboers hjælp har fældet birk og poppel for at gøre klar til en lidt større nøddelund.

Og så skal vi naturligvis på skovhaveferie igen i år – og som noget nyt måske være med til at starte en skovhavestudiecirkel op i samarbejde med den lokale aftenskole. Spændende!!

Køkkenhaven

Jeg knokler fortsat videre med mit køkkenhaveprojekt (som jeg ikke har skrevet så forfærdelig meget om endnu). Vi har en sydvendt skråning syd for butikken, hvor vi på sigt gerne vil have køkkenhave. Udfordringen er, at der ikke er særlig meget jord, før man graver i vand, og derudover er der temmelig stenet (rigtig smålandsk!), så jeg har valgt at bygge bede op ovenpå jordniveauet i stedet for at dybdegrave ned i den eksisterende jord. Og da jeg ikke har tænkt mig at gå ud og købe en masse jord, kommer det til at tage nogle år, inden jeg har fået konverteret tilpas meget plantemateriale til kompost iblandet jord, til at jeg kan begynde for alvor at dyrke noget der. Men det skal nok blive godt.

Nu er stierne etableret (aviser med flis på) og de første bede i gang – og vi har da både høstet ærter, rødbeder, løg, pastinak, squash og græskar i køkkenhaven i år.

Stengærder

Dette efterår fik vi ryddet op i resten af stengærdet rundt om forhaven til butikken. I samme ombæring fik vi flyttet plantekasser væk og lagt lidt jord på de mest ujævne dele af forhaven og sået græs, så selv forhaven er blevet mere anvendelig. Måske et par stole i solen til sommer??

De overskydende sten skal lige så stille og roligt flyttes ned i skovhaven, efterhånden som jeg kommer til at få kantet lidt flere bede der. Det er enormt fedt med de projekter, hvor materialerne til projektet bare er nogle, man henter andre steder på grunden, hvor de ikke skal anvendes mere.

Gulvet i gæsteværelset

Årets første store konstruktionsprojekt var egentlig færdiggørelsen af et møgprojekt, Steffen startede på i slutningen af 2018. Gulvene i de to små gæsteværelser i den ældste del af Gammelgård er meget, meget dårlige (frønnede, hullede, masser af splinter …), så Steffen lagde nye gulvbrædder i det mindste af rummene, ’bare for at prøve’. Lorteprojekt! I 1990’erne havde de daværende ejere alle gulvbrædder oppe og lagde vandbåren gulvvarme, hvorefter de gamle, frønnede og hullede gulvbrædder blev lagt på igen (og hvorfor de ikke skiftede dem der, er et meget stort mysterium …). De efterfølgende ejere valgte at efterisolere og beklæde alle de gamle plankevægge med grimme panelbrædder, der blev sømmet på, så hele konstruktionen gik 11 cm ud over gulvbrædderne. Hvilket i princippet betød, at man skulle have den konstruktion ned for at kunne skifte gulvbrædderne. Hvilket Steffen mente måske alligevel kunne undgås, hvis nu man skar brædderne endnu mere i stykker, end de var i forvejen. To gange lykkedes det ham at skære hul i gulvvarme-vandslangerne, med panikopringninger til VVS’eren til følge … Og da de nye gulvbrædder så skulle lægges på, var det et nærmest ulæggeligt puslespil at få brædderne ind under vægkonstruktionen.

Resultatet endte med et flot gulv – men lad mig sige det sådan: Gulvet i det andet gæsteværelse bliver ikke skiftet foreløbigt. Selv om det er om muligt endnu mere hullet og frønnet … Lige det projekt var ikke nogen succesoplevelse!

Færdiggørelse af brændeskur og haveværksted

Vi er superglade for den nye version af den gamle grisestald. Jeg bliver bare så glad, hver gang jeg kigger på den – og det gør jeg mange gange om dagen hver dag, da den står lige udenfor køkkenvinduet og også er det første, man ser, når man går hen mod hoveddøren.

I løbet af foråret byggede Steffen et fantastisk flot plantearbejdsbord ved vinduet i det største af rummene i bygningen, som vi nu kalder ’planteværkstedet’. Bordet lavede han af nogle af de meget tykke planker, Morten savede ud af fældede træer tilbage i maj 2016. De har ligget til tørre inde i laden lige siden, og er bare sååå flotte at have fået som bordplade. Planen er at lave hylder til potter og redskaber ud af nogle af de lidt tyndere planker i løbet af det kommende forår. Det bliver en luksusversion af et planteværksted.

Det lidt mindre rum i bygningen, hvor facadebrædderne er sat med mellemrum for at skabe gennemtræk, er nu brændeskur. Der er lavet båse i den ene side, hvor jeg skal smide flækket brænde her til vinter, og i den anden side ligger det brænde, vi fyrer med nu. Når det er væk, skal der laves båse i den side også. Med båsene kan vi stable (eller smide) brændet i en højere bunke end uden båse – og dermed formentlig få plads til et helt års forbrug (ca. 6 m3) i én side. Det betyder, at jeg om vinteren kan stå i midtergangen og flække brænde, som jeg smider direkte i båsene, og som først skal anvendes næste vinter, hvor der så er tomt og dermed plads til nyt brænde i den modsatte side. Resultatet skulle gerne være færre arbejdsgange og færre løft.

Pejseprojektet

2019 blev året, hvor vi endelig fik taget os sammen til at få renoveret pejsevæggen i vores gamle, lavloftede stue. Det blev superflot, men var jo også et projekt, der krævede både eksterne håndværkere og en del timer lagt af os selv til nedskrabning af gammelt puds, finsnedkerier af pejsehylde og gerechter, og maling af loft, vægge og gerechter.

Sydfacaden

Da vi fik nyt tag, vinduer og gavle i det gamle hovedhus i 2017, skød vi udskiftningen af facadebrædder i sydsiden af tilbygningen fra 90’erne til hjørne – både fordi det ikke var lige så presserende som resten og ikke hang sammen med resten, og fordi vi mente at kunne klare det selv (i denne sammenhæng betyder ’vi’ mest Steffen ….). 

Så renovering af denne facadedel var et af de få større renoveringsprojekter, der fik lov at komme på 2019-nettolisten. Det krævede en længere, sammenhængende periode helst uden for meget regn (alle facadebrædder skulle af), så det blev et juli-projekt.

Meget tilfredsstillende resultat af den slags, man ikke lægger mærke til, hvis ikke man ved, hvordan det så ud før … Men jeg kan inde på den anden side af væggen, i mit kontor, tydeligt mærke forskel – især når det blæser. 😉

Brændekomfurspladsen

Samme murere, som renoverede pejsevæggen i stuen, murede også op til højre for brændekomfuret i køkkenet, hvilket var det, der manglede, for at Steffen i efteråret kunne komme i gang med renoveringen af det område. Ligesom pejsevæggen og i modsætning til sydfacaden er det virkelig et projekt, hvor man kan se forskel på før og efter!!

Udover at vi nu har plads til at sætte fra både til højre og til venstre for brændekomfuret, og vi derfor nu har en rigtig god plads til at tørre svampe og græskarkerner i varmen fra komfuret, så har dette projekt stået lidt langt nede på listen, da det jo primært er udseendet, det handler om. Men for dælen hvor er det da luksus at være kommet så langt med alt det andet, at der nu er tid til det også.

Skafferiet

Steffens fjerde større konstruktionsprojekt – som han nåede til i efteråret efter at have glædet sig til det hele året – bestod i en væg, der adskiller skafferiet fra resten af kælderen. Vi producerer jo mere og mere, der skal opbevares koldt (saft, sylt, fermenterede grøntsager, honning …), og indtil nu har temperaturen i skafferiet ligget omkring 13-14 grader om vinteren og 16-17 grader om sommeren.

Væggen har reduceret vintertemperaturen til 9-11 grader – og nu er vi spændt på, hvad sommertemperaturen kan holdes på.

Diverse maleprojekter

Jeg er ved at være lidt træt af at male. Men det går forhåbentlig over på et tidspunkt – der er nemlig stadig maleprojekter i pipeline!

I 2019 fik vi malet indvendige døre i butikken, loft, pejsevæg og gerechter i stuen, skorstensområdet omkring brændekomfuret i køkkenet, kasse om rørføringer ved brændekomfuret, skorsten i salen på førstesalen, vægge, loft og gulv i mit kontor, væg ved den nye terrassedør, sydfacaden på butikken, syd- og nordfacaderne på tilbygningen i hovedhuset og loft i salen på førstesalen.

 

Steffen varmer op til at bygge en klædeskab under skråvæggen ovenpå, og så skal der nok males igen … Køkkenet trænger også … og spisepladsen …

Husdyrene

De to små kattekillinger, der flyttede ind hos os i 2019, viste sig ved dyrlægens hjælp at være hunkatte – og de blev steriliseret herhjemme på køkkenbordet i marts og er siden blevet meget tamme små damekatte, der – med citat fra Dorte og Morten – lige så stille og roligt er ved at overtage verdensherredømmet. Egen indgang i kælderen og hver en sofa i stuen – så må vi andre finde en stol at sidde på i et hjørne …

Bierne har været lidt af en hovedpine i år. De kom ellers godt i gang i en varm april måned, men så kom der frost i maj og generelt dårligt vejr i maj, og så gik det hele i udu. Det blev ikke til meget honning, men vi har fået etableret et bisamfund mere, så hvis begge samfund overlever vinteren, håber vi på et bedre honningår i 2020.

Hønsene er endnu en gang skudt til hjørne. Hønsehuskonstruktionsprojektet nåede aldrig ind på nettolisten … Måske i 2021?

Vand

2019 sluttede med et vandmareridt, der med gode naboers hjælp heldigvis blev afsluttet meget, meget hurtigt.

Det har som bekendt regnet ufatteligt meget i sidste halvdel af året, og selvom vi bor på en bakke, endte det alligevel med, at jorden var så mættet, at vandet begyndte at stige op gennem gulvet. Helt utroligt. Eventyret kan man læse mere om i indlægget fra sidste måned.

Nu har vi en ny, spændende situation i haven, hvor hele græsplænen syd for huset er kørt/gravet op. Den bliver IKKE reetableret! Nu skal vi nemlig have noget andet end græsplæne i den del af haven (det er mig, der for det meste står for græsslåningen …). Fortsættelse følger … 🙂

2020 planer

Og hvad skal vi så lave i det nye år? Der er igen i år en del mindre projekter, der skal gøres færdige, hvilket altid er det, der tager længst tid, og som man derfor lige så godt kan sætte plads af til i kalenderen (og på nettolisten) – ellers ender de med ikke at blive gjort.

Men derudover skal vi kigge på den sidste facade af hovedhuset, som trænger til en gang maling og måske også tætning omkring vinduerne.

Så er der vandingssystem i køkkenhaven, og et par store stenprojekter, der kræver ’nabohjælp’. Og en nøddelund, der skal etableres i den nordligste ende af grunden.

Men måske når vi også sidst på året til indhegning til høns og opstart af projekt ’byg et hønsehus’, så vi i 2021 kan få høns?

Og ellers gør vi ikke – og så hygger vi os i stedet med skovhaveudvidelse, bigårdsudvidelse og havedesign i mudderpølen efter drængravningen!

 

Artikel i Allt om TrädgårdVinter