Flere af jer har set billedet, hvor mine ben stikker ud af en lille luge, og en del er sågar kommet med diverse fantasifulde bud på, hvorfor jeg ligger der. Nej! Christina har ikke fået mig udstoppet! 🙂 Her er den rigtige, omend knap så spændende, forklaring:

Ovenover vores soveværelse mødes taget fra det gamle hus og den ’nye’ tilbygning, hvilket danner et lillebitte loft på ca. 3 m2, hvor den gamle ekspansionsbeholder bor. Om sommeren, når der bliver varmt oppe under taget, oplever vi jævnligt, at der lugter af mus i soveværelset. Ikke nogen specielt behagelig lugt!

Christina har længe advokeret for, at lugten må komme fra det lille loft. Jeg har så til gengæld påstået, at selvom vi har mus (!) på loftet, har vi det også i væggene og i gulvet – sådan er det i gamle huse ude på landet – og derudover at det er komplet urealistisk at forestille sig, at jeg i min høje alder skulle kunne kravle ind af en 45×45 cm luge (meget lille!) i over to meters højde (meget højt!) i et lille-bitte rum fyldt med glasuld og muselort!!! 🙂

Mine argumenter var ikke gode nok, så for et par uger siden gjorde jeg det så. Først byggede jeg et stillads af et par stiger og en solid planke, tog min gode støvmaske på, kravlede op og tømte rummet for isolering. Det var ikke så svært, selvom musene havde haft en fest. Der lå et tykt lag muselort under isoleringen langs med alle kanterne. Jeg skrabede, børstede og støvsugede, så godt jeg kunne.

Planen var at erstatte glasulden med papiruld fremstillet i Sverige af svenske aviser og Anders And-blade. Det er et lige så effektivt, men mere miljøvenligt alternativ, det er både behageligere og meget nemmere at arbejde med end glas- og stenuld, og så skulle musene efter sigende ikke bryde sig om at bo i det. Herovre er det lidt svært at skaffe, hvis ikke man vil have det leveret med (dyr) fragtmand, men vi har fundet en god og hyggelig butik med materialer til bevaring og vedligehold af ældre bygninger (byggnadsvård på svenska): Wederslöf Byggnadsvård. Der kan man få det meste, og gode råd og vejledning ovenikøbet.

Det blev til to baller hårdt presset papiruld, som jeg løsnede op på en presenning ude i laden, fyldte på sække, bar op og fordelte på det lille loft. Glasulden omkring ekspansionstanken fik lov at blive siddende. Dels fordi den, så vidt jeg kunne vurdere, var musefri, dels fordi jeg ikke helt kan gennemskue, hvordan man skulle kunne pakke papiruld omkring tanken.

Nu er det gjort. Så får vi se til sommer, om muselugten er forsvundet.