For et halvt år siden indledte vi et treårigt lille observationsprojekt i Gammelgård skovhave: Hvor meget mad kan man egentlig få ud af en skovhave? Vi vejer alle de grøntsager, bær, frugter og nødder, vi henter ind fra skovhaven (altså ikke dem, vi bare propper i munden, mens vi er derude – hvilket for bærrenes vedkommende har vist sig at være temmelig mange), og tilsvarende vejer vi alt, hvad vi høster i køkkenhaven, og alt det, vi ikke producerer selv (fra supermarkedet, gårdbutikker og søde naboer, der kommer med spandevis af tomater etc.). Vi vejer det hele – altså også skræller, kernehuse, stængler etc., så det er ikke de mængder, der står i skemaet herunder, som vi spiser.

Som jeg skrev i februar, da vi besluttede projektet, er vores forventning, at mængden af frugt og grønt fra eksterne leverandører vil falde, efterhånden som vi får skovhaven og køkkenhaven op at køre – og derfor løber vores observationsprojekt også over tre år. Skovhaven er stadig under etablering, og køkkenhaven er dårligt kommet i gang endnu – så vi har stadig en relativ høj ’import’ fra eksterne kilder.

Vi startede projektet 1. marts, og status i helt runde tal er her med udgangen af oktober som følger:

Det er som sagt helt runde tal (inkl. banan- og græskarskræller m.m.), og der er en række væsentlige kommentarer at tilføje:

1. 10 kg bær!!! Jeg har aldrig – som i aldrig aldrig – i mit liv spist så mange bær som i år. Og vi har ikke købt et eneste. Alene der må der være en eller anden form for sundhedseffekt af vores skovhave.

2. 1,5 kg krydderurter. Jeg tror heller aldrig, at vi har haft så stort et forbrug af krydderurter, og igen – vi har overhovedet ikke købt krydderurter (bortset fra en enkelt krukke koriander). Jeg er ikke helt spids på sundhedseffekten af et højt indtag af krydderurter, men følelsen af luksus, når vi som nu har fri adgang til rå mængder af timian, sar, oregano, salvie, rucola, ….. er uvurderlig.

3. Stort set ingen frugt i skovhaven i år. Men det tager jeg nu helt roligt: Vores frugt-træer er stadig meget unge, og de blomstrede alle rigtig fint – og blev så ramt af frosten i starten af maj. Vi er ikke de eneste, som stort set ikke har fået æbler på æbletræerne i år.

4. Grøntsagerne: Jeg havde faktisk ikke forventet, at vi ville komme så højt op i grøntsagsmængde i skovhaven allerede i år. Og det er altså primært bladgrønt. Igen – jeg tror aldrig, vi har spist så meget (og så varieret) bladgrønt, som vi gør nu. Og kvaliteten af grøntsagerne – helt friske og spændstige, når de høstes, lige inden de tilberedes – findes ikke i nogen butikker.

5. Noget helt andet er, hvad næringsværdien er i de flerårige grøntsager. Det er et kapitel for sig, som jeg nok kommer ind på i et andet blog-indlæg …

6. Vi vil ikke undvære rodfrugter, ærter, squash og tomater – og da de ikke er flerårige, passer de dårligt ind i en skovhave. Vi forventer derfor ikke at kunne være selvforsynende på alt frugt og grønt alene fra skovhaven, og jeg af samme årsag glad for, at det også skrider fremad med køkkenhaveprojektet. I øvrigt er jeg overrasket over, at vi allerede i år har kunnet høste så meget der. Vægtmæssigt vejer grøntsagstyperne fra køkkenhaven forholdsvis meget mere end grøntsagerne fra skovhaven – rodfrugter er bare tungere end bladgrønt. Og i forhold til de ernæringsmæssige anbefalinger om at spise 500 g om dagen ville det heller ikke være smart, hvis der var for stor en andel, der udgjordes af bladgrønt. Så kunne man nemlig risikere at få for høje mængder af oxalsyre og nitrat.

7. De grøntsager, Steffen køber og spiser i Danmark, er ikke med i regnskabet. Det tæller derfor kun for 1½ person + gæster. Da mængderne som sagt også omfatter de plantedele, vi ikke spiser, kan man ikke umiddelbart regne sig frem til, om vi får grønt og frugt nok ift. anbefalingerne. Men det ser ikke helt skævt ud – især ikke når vi tager i betragtning, at vi jo også indimellem spiser andre steder.

8. Endelig: Én ting er mængder. Noget helt andet er fordeling over året. Og der er det meget, meget tydeligt i regnearket, vi har registreret i, at høsten i skovhaven altså går i gang allerede i marts-april, hvorimod køkkenhaven først leverer for alvor i juli-september. Og skovhaven leverer altså fortsat, her sidste dag i oktober. I dag har vi fx høstet strandbede, sødskærm, etageløg, havesyre og skorzoner-blade, som blev ristet i smør på panden og serveret som tilbehør til fisk og egne kartofler. Der er i øvrigt ingen af de nævnte grøntsager, vi kan købe nogen steder.

Vi har haft frost både i starten af oktober (hvor de fleste af grøntsagerne i køkkenhaven bukkede under) og igen i denne uge, hvor den dykkede helt ned på minus fire grader. Ikke desto mindre står mange af grøntsagerne i skovhaven stadig og strutter, og jeg er spændt på, hvor længe vi kan blive ved med at høste. Billederne herunder er fra i dag.

Bronzefennikel / bronsfänkål

Flerårig kål / perenn kål

Stolthenriks gåsefod / Goda Henriks målla

Havesyre / trädgårdssyra

purløg /gräslök

skorzoner /svartrot

sibirisk vinterportulak og skorzoner / vårsköna och svartrot

strandbede / strandbeta

Prikken over i’et fandt jeg for en uge siden: Som en del vil vide, eksperimenterer vi med flerårig porre (en gammel fransk sort af porre, som efter blomstring laver nye, små sideløg nede i jorden, ved siden af det oprindelige gamle porreløg). Jeg har helt ærligt været lidt tvivlende overfor det projekt: Porrerne blev sået sidste år, hvor vi ikke høstede fra dem, fordi de skulle etablere sig. I år gik de så i stok og blomstrede, hvilket heller ikke gav nogen porrer til os at spise, og efter blomstring så de ud, som om de havde tænkt sig at dø. ”Det var det projekt”!
Men så en dag for en uges tid siden, hvor jeg ville etablere en ny lille sti i et af de bede, vi havde haft porre-blomster i hele sommeren, var der noget, der stak op der, hvor jeg ville have stien. Jeg gravede det forsigtigt op – og det så ud som her:

porreløg

Klumpen blev forsigtigt flyttet et andet sted hen, hvor man ikke kommer til at trampe på dem, og så gik jagten ind efter flere porreskud andre steder i skovhaven.

Flerårig porre

It works!! Nu mangler vi bare at finde ud af, hvordan og hvornår man høster dem … 🙂