Taggarkiv: flerårige grøntsager

Artikel i torperbladet

Christina har begået en artikel i det seneste nummer af ’Torpare’, der er medlemsbladet for ’Danske Torpare’, altså foreningen af danskere med fritidshus i Sverige. Artiklen handler om, at det ikke er så svært at dyrke spiselige planter ved sit fritidshus, hvis man altså vælger de flerårige, der kan tåle at være ’alene hjemme’ i længere perioder.

Du kan læse artiklen her: Hvad er en skovhave?

Christina har som sagt lavet teksten. Jeg har taget billederne.

Rabarber

 

April i skovhaven/skogsträdgården

Efter en meget kold (ned til minus 16) vinter, der bare blev ved og ved, skiftede temperaturen pludselig fra minus 11 til plus 20 på et par dage, sne og is forsvandt, og pludselig kom der fuld fart på alle planterne i skovhaven. Når overgangen fra vinter til vår er så pludselig, er det, at man virkelig kan se fordelen ved at dyrke flerårige grøntsager. For to uger siden var jorden frossen, og der lå sne og is overalt. Selv ikke med fuld sol og 15-20 grader konstant kan man nå at få jorden tøet op, så enårige grøntsagsfrø OG få planterne op af jorden på så kort tid. Men de flerårige grøntsagsplanter ligger jo helt klar dernede under sneen, så når våren pludselig er der, så skyder de op i lyset. Uden at vi behøver at røre en finger, vel at mærke.

Skovhaven/skogsträdgården er jo på ingen måde færdig-tilplantet. I 2017 fik vi plantet en masse træer og buske (som også alle ser ud til at have overlevet den hårde første vinter og nu er klar til at springe ud), men kun et fåtal grøntsagsplanter nåede ud på plads. Vi køber meget få af de grøntsagsplanter, vi skal have i skovhaven. Både fordi vi skal bruge så mange (tusindvis), at det er helt umuligt at købe dem allesammen færdige, men også fordi det er både sjovt og lærerigt at lave dem selv fra frø. Så vi lavede de første eksperimenter med at frøså flerårige grøntsager i 2017 og nåede da også – trods den meget dårlige sommer sidste år – at få en del plantet ud. Og vi er nu i fuld gang med at lave mange, mange flere, der skal plantes ud i 2018. Det kan man bl.a læse om i et tidligere indlæg.

De fleste planter fra 2017 ser ud til at have overlevet vinteren og er nu på vej op i lyset. Faktisk er det bare Daubenton-kålen, der ser ud til endnu en gang at være gået til – og denne gang kan vi ikke skyde skylden på rådyr, for planterne har stået i bur hele vinteren. Vi har gang i en hel masse andre flerårige kål af andre sorter, der nu står og hygger sig oppe på biblioteket og snart skal pottes op i knap hundrede små potter, der skal stilles ud i gårdhaven, hvor de skal vokse sig store og stærke, så de kan plantes ud i skovhaven senere på året. Vi håber, at vi har mere held med dem.

Men altså – de øvrige planter ser ud til at trives.

Steffens løgsatsning sidste efterår er lykkedes i fin stil. Alle løg er på vej op og især etageløgene/luftlök (Allium x proliferum) har fuld fart på.

Sibirisk vinterportulak/vårsköna (Claytonia sibirica) er en af de få planter, vi har købt færdig – den kan man nemlig ikke købe frø til nogen steder. Vi købte den på Holma, og da den skulle frøså sig selv meget villigt, håber vi, at den spreder sig selv. For at øge chancerne for baby-planter, har vi haft den i en plantekasse med bar jord det første år – og nu er tiden snart inde til at i hvert fald moderplanten skal flytte ud i skovhaven. Så må vi se, hvor mange af de små baby-planter, der bliver til store planter, der kan flytte efter senere på sæsonen. Sibirisk vinterportulak/vårsköna er en salat-plante. Jeg bryder mig ikke om den alene, men den er fin sammen med andre grønne sager.

Bibernelle/Pimpinell (Sanguisorba minor) er endnu en salatplante. Vi købte to planter på Holma sidste år, hvoraf den ene har overlevet vinteren. Det er let at finde frø, så vi har nu sat gang i en større portion, forhåbentlig til udplantning i løbet af sommeren. Denne her ryger i hvert fald i skovhaven snarest muligt.

Skorzoner/svartrot (Scorzonera hispanica) er en af mine absolutte favoritter. Og den har klaret sig fint, både i skovhaven og i en plantekasse i gårdhaven (hvor den på billedet står). Skorzoner er mest kendt for roden (skorzoner-rod), og de færreste ved, at bladene er ualmindeligt lækre. Unge blade rå i en salat, ældre blade tilberedt i en varm ret. Og graver man ikke roden op for at spise den, så kommer planten igen år efter år. Dem skal vi have rigtig mange af, så ud over dem, vi allerede har plantet to forskellige steder i skovhaven, har vi sat gang i en større portion frø i drivhuset.

Seombadi (Dystaenia takesimana) er en plante, Steffen har fundet på nettet. Ingen kender den. 🙂 Og den ser ud til at trives fint. De friske skud er sprøde og smager lidt som mild bladselleri. Større planter anvendes i Korea, hvor den kommer fra, som dyrefoder. Udover at Steffen syntes, at den kunne være sjov at prøve, så har vi den egentlig mest, fordi vi regner med at skulle have høns om nogle år. Men lige nu er det faktisk en af de planter, der er længst fremme, så når vi har lidt flere (man kan tage rodstiklinger eller frø fra dem), bliver det måske vores første forårsgrøntsag fra skovhaven.

Havesyre/trädgårdssyra (Rumex rugosus) er meget, meget nem at dyrke, og den er da også frisk på vej op alle de steder, vi har sat den. Den kan anvendes til at give lidt syrligt islæt til en salat eller i en varm ret (hvor en del af det syrlige dog forsvinder).

Engelsk spinat/spenatskräppa (Rumex patientia) kiggede frem allerede i januar, men gik så i stå igen, da den blev dækket af en halv meter sne og temperaturen faldt til minus 16. Fornuftigt nok. Nu spurter den frem igen. Alle rumexer er syrer og indeholder oxalsyre, så det er ikke en plante, man skal spise mange af rå. Men oxalsyreindholdet falder ved varmetilberedning (ligesom rabarber), og da planten producerer rigtig meget bladmasse over hele sæsonen, så regner vi med at spise pænt meget engelsk spinat fremover. Vi skal også eksperimentere med dolmer – eller hvorfor ikke ’Gammelgård tamales’? Vi har engelsk spinat to forskellige steder i skovhaven nu og har flere på vej i drivhuset.

Sødskærm/spansk körvel (Myrrhis odorata) smager af anis og får fine, fligede blade. Blomsterne er smukke (og meget elskede af bierne) og så smager frøene af lakrids-slik. Anis-smagen er dominerende, når planten er rå, men som med så meget andet, så mister den noget af smagen, når man varmetilbereder den. Så også her får vi vist masser af bladgrønt til de varme retter. Sødskærm trives bedst i skygge, og indtil videre har vi den kun i skyggen under lindetræet. Men der står ’sødskærm’ en del steder i vores planteplan – og der er flere planter på vej i drivhuset.

Ramsløgene/ramslök (Allium ursinum) er lige kommet frem, og det er svært at se, om de har spredt sig fra sidste år. Så jeg må nok igen i år dy mig og begrænse min høst af blade derfra. Men de planter, der nu har stået der to år, blomstrede fint sidste år, så hvis jeg er heldig, har de smidt frø, så der kommer flere små planter i år. Ramsløgsfrø skal sås med det samme (som i: høst dem og smid dem samme dag), så lad være med at købe ramsløgsfrø nogen steder. Det får du ikke noget ud af. Vi fik en håndfuld små planter fra en have, der skulle graves op sidste forår, og dem har vi sat under linden. Men indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at de har overlevet vinteren.

Spinatranke/rankspenat (Hablitzia tamnoides) er ikke kommet så langt, at man kan høste af den endnu. Men det ser ud, som om den har bredt sig lidt. Vi har sået frø i vinter og går og venter på, at de skal spire. Klatrende spinat-planter vil vi nemlig gerne have flere af rundt omkring i skovhaven.

Stolthenriks gåsefod/Goda Henrikas målla (Chenopodium bonus-henricus) var lidt sølle sidste år (første år i skovhaven), og jeg troede da også, at den var gået til i vinter. Det er den ikke. Den titter op flere steder, og jeg glæder mig meget til at smage den for alvor i år. Den skulle blive kæmpestor og producere massive mængder af bladgrønt til varme retter, og så er det en af de meste næringsrige grøntsager, man kan dyrke på vore breddegrader.

Skt. Hans-urt/kärleksört (Hylotelephium telephium) spiser vi allerede af. De helt spæde blade er næsten de bedste – sprøde og saftige, lidt ligesom sukkerærter. De få stiklinger, jeg tog med fra Danmark for et par år siden, er blevet til store planter, som i år skal deles og sættes ud i skovhaven.

Vores merian er også ’importeret’ fra haven i Lyngby. Og umulig at slå ihjel. Jeg kan faktisk ikke særlig godt lide merian i mad – synes det er alt for parfumeret – men bier og andre insekter er helt vilde med den. Og så er det en fin – og køn – bunddækkeplante. Jeg tænker, at den skal have lov til at brede sig vildt i 10’eren, ned mod søen.

Citronmelissen er livskraftig og har været i gang et stykke tid. Der er allerede blade til en frisk kop te – blandet med mynterne, der også så småt er ved at dukke op. Citronmelisse spreder sig ad h. til, så jeg er ikke sikker på, at den får lov at komme rigtig ind i skovhaven. Indtil videre står den lige udenfor, i et lille trekantet bed med græs hele vejen rundt om, så vi kan sørge for, at alle udløbere bliver klippe regelmæssigt. Men dejlig er den!

Jordbærplanter, anisisop, timian, lavendel, salvie og asparges hviler lidt endnu – men det bekymrer mig ikke. De skal nok komme. Vintersaren er så småt ved at få nye blade i hjørnerne af de gamle blade. Og rabarbernes knolde, der stikker op ad jorden, bliver rødere og rødere, for hver dag der går, ligesom strandkålens. Kartoflerne er sat til forspiring, og der er sået hestebønner, så de to ’markarbejdere’ kan blive sat i arbejde i det sidste bed i skovhaven, der skal have kvikrods-behandling, lige så snart vi er sikre på, at nattefrosten ikke vender tilbage.

Nu venter vi bare på, at alle de frø, vi har vintersået, skal spire og vokse op og blive til store planter, der også kan komme ud i skovhaven, så vi for alvor har grøntsager at spise af til næste år. I mellemtiden kan vi formentlig i år begynde at høste frugter og bær fra de mange træer og buske, vi satte sidste år.


Efter en mycket kall vinter (ner till minus 16) som bara fortsatte och fortsatte, skiftade temperaturen plötsligt från minus 11 till plus 20 på ett par dagar, snö och is försvann, och plötsligt blev det full fart på alla plantorna i skogsträdgården.

När övergången från vinter till vår är så plötslig är det som man verkligen kan se fördelen med att odla fleråriga grönsaker. För två veckor sedan var marken frusen och det låg snö och is överallt. Inte ens med full sol och 15–20 grader konstant hinner man få jorden att tina, så ettåriga grönsaksfröer och få plantorna ur jorden på så kort tid. Men de fleråriga grönsaksplantorna ligger ju helt klara där nere under snön, så när våren plötsligt är här så skjuter de upp mot ljuset. Utan att vi behöver lyfta ett finger, märk väl.

Skogsträdgården är ju på inget sätt färdigplanterad. Under 2017 fick vi planterat en hel del träd och buskar (som också alla ser ut att ha överlevt den hårda första vintern och nu är redo att slå ut), men bara ett fåtal grönsaksplantor hann komma på plats. Vi köper väldigt få av de grönsaksplantor vi ska ha i skogsträdgården. Både för att vi behöver så många (tusentals) att det är helt omöjligt att köpa alla färdiga, men också för att det är både roligt och lärorikt att driva upp dem själv från frö. Så vi gjorde de första experimenten med att fröså fleråriga grönsaker under 2017 och hann också – trots den mycket dåliga sommaren förra året – få en hel del utplanterat. Och vi är nu i full gång med att driva upp många, många fler som ska planteras ut under 2018. Det kan man bland annat läsa om i ett tidigare inlägg.

De flesta plantor från 2017 ser ut att ha överlevt vintern och är nu på väg upp i ljuset. Faktiskt är det bara Daubenton-kålen som ser ut att ha strukit med ännu en gång – och den här gången kan vi inte skylla på rådjur, för plantorna har stått i bur hela vintern. Vi har en hel del andra fleråriga kålsorter på gång som nu står och gottar sig uppe på biblioteket och snart ska skolas om i närmare hundra små krukor som ska ställas ut i plantskolan. Där ska de växa sig stora och starka så att de kan planteras ut i skogsträdgården senare i år. Vi hoppas att vi har mer tur med dem.

Men som sagt – de övriga plantorna ser ut att trivas.

Steffens løgsatsning sidste efterår er lykkedes i fin stil. Alle løg er på vej op og især etageløgene/luftlök (Allium x proliferum) har fuld fart på.

Sibirisk vinterportulak/vårsköna (Claytonia sibirica) er en af de få planter, vi har købt færdig – den kan man nemlig ikke købe frø til nogen steder. Vi købte den på Holma, og da den skulle frøså sig selv meget villigt, håber vi, at den spreder sig selv. For at øge chancerne for baby-planter, har vi haft den i en plantekasse med bar jord det første år – og nu er tiden snart inde til at i hvert fald moderplanten skal flytte ud i skovhaven. Så må vi se, hvor mange af de små baby-planter, der bliver til store planter, der kan flytte efter senere på sæsonen. Sibirisk vinterportulak/vårsköna er en salat-plante. Jeg bryder mig ikke om den alene, men den er fin sammen med andre grønne sager.

Bibernelle/Pimpinell (Sanguisorba minor) er endnu en salatplante. Vi købte to planter på Holma sidste år, hvoraf den ene har overlevet vinteren. Det er let at finde frø, så vi har nu sat gang i en større portion, forhåbentlig til udplantning i løbet af sommeren. Denne her ryger i hvert fald i skovhaven snarest muligt.

Skorzoner/svartrot (Scorzonera hispanica) er en af mine absolutte favoritter. Og den har klaret sig fint, både i skovhaven og i en plantekasse i gårdhaven (hvor den på billedet står). Skorzoner er mest kendt for roden (skorzoner-rod), og de færreste ved, at bladene er ualmindeligt lækre. Unge blade rå i en salat, ældre blade tilberedt i en varm ret. Og graver man ikke roden op for at spise den, så kommer planten igen år efter år. Dem skal vi have rigtig mange af, så ud over dem, vi allerede har plantet to forskellige steder i skovhaven, har vi sat gang i en større portion frø i drivhuset.

Seombadi (Dystaenia takesimana) er en plante, Steffen har fundet på nettet. Ingen kender den. 🙂 Og den ser ud til at trives fint. De friske skud er sprøde og smager lidt som mild bladselleri. Større planter anvendes i Korea, hvor den kommer fra, som dyrefoder. Udover at Steffen syntes, at den kunne være sjov at prøve, så har vi den egentlig mest, fordi vi regner med at skulle have høns om nogle år. Men lige nu er det faktisk en af de planter, der er længst fremme, så når vi har lidt flere (man kan tage rodstiklinger eller frø fra dem), bliver det måske vores første forårsgrøntsag fra skovhaven.

Havesyre/trädgårdssyra (Rumex rugosus) er meget, meget nem at dyrke, og den er da også frisk på vej op alle de steder, vi har sat den. Den kan anvendes til at give lidt syrligt islæt til en salat eller i en varm ret (hvor en del af det syrlige dog forsvinder).

Engelsk spinat/spenatskräppa (Rumex patientia) kiggede frem allerede i januar, men gik så i stå igen, da den blev dækket af en halv meter sne og temperaturen faldt til minus 16. Fornuftigt nok. Nu spurter den frem igen. Alle rumexer er syrer og indeholder oxalsyre, så det er ikke en plante, man skal spise mange af rå. Men oxalsyreindholdet falder ved varmetilberedning (ligesom rabarber), og da planten producerer rigtig meget bladmasse over hele sæsonen, så regner vi med at spise pænt meget engelsk spinat fremover. Vi skal også eksperimentere med dolmer – eller hvorfor ikke ’Gammelgård tamales’? Vi har engelsk spinat to forskellige steder i skovhaven nu og har flere på vej i drivhuset.

Sødskærm/spansk körvel (Myrrhis odorata) smager af anis og får fine, fligede blade. Blomsterne er smukke (og meget elskede af bierne) og så smager frøene af lakrids-slik. Anis-smagen er dominerende, når planten er rå, men som med så meget andet, så mister den noget af smagen, når man varmetilbereder den. Så også her får vi vist masser af bladgrønt til de varme retter. Sødskærm trives bedst i skygge, og indtil videre har vi den kun i skyggen under lindetræet. Men der står ’sødskærm’ en del steder i vores planteplan – og der er flere planter på vej i drivhuset.

Ramsløgene/ramslök (Allium ursinum) er lige kommet frem, og det er svært at se, om de har spredt sig fra sidste år. Så jeg må nok igen i år dy mig og begrænse min høst af blade derfra. Men de planter, der nu har stået der to år, blomstrede fint sidste år, så hvis jeg er heldig, har de smidt frø, så der kommer flere små planter i år. Ramsløgsfrø skal sås med det samme (som i: høst dem og smid dem samme dag), så lad være med at købe ramsløgsfrø nogen steder. Det får du ikke noget ud af. Vi fik en håndfuld små planter fra en have, der skulle graves op sidste forår, og dem har vi sat under linden. Men indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at de har overlevet vinteren.

Spinatranke/rankspenat (Hablitzia tamnoides) er ikke kommet så langt, at man kan høste af den endnu. Men det ser ud, som om den har bredt sig lidt. Vi har sået frø i vinter og går og venter på, at de skal spire. Klatrende spinat-planter vil vi nemlig gerne have flere af rundt omkring i skovhaven.

Stolthenriks gåsefod/Goda Henrikas målla (Chenopodium bonus-henricus) var lidt sølle sidste år (første år i skovhaven), og jeg troede da også, at den var gået til i vinter. Det er den ikke. Den titter op flere steder, og jeg glæder mig meget til at smage den for alvor i år. Den skulle blive kæmpestor og producere massive mængder af bladgrønt til varme retter, og så er det en af de meste næringsrige grøntsager, man kan dyrke på vore breddegrader.

Skt. Hans-urt/kärleksört (Hylotelephium telephium) spiser vi allerede af. De helt spæde blade er næsten de bedste – sprøde og saftige, lidt ligesom sukkerærter. De få stiklinger, jeg tog med fra Danmark for et par år siden, er blevet til store planter, som i år skal deles og sættes ud i skovhaven.

Vores merian er også ’importeret’ fra haven i Lyngby. Og umulig at slå ihjel. Jeg kan faktisk ikke særlig godt lide merian i mad – synes det er alt for parfumeret – men bier og andre insekter er helt vilde med den. Og så er det en fin – og køn – bunddækkeplante. Jeg tænker, at den skal have lov til at brede sig vildt i 10’eren, ned mod søen.

Citronmelissen er livskraftig og har været i gang et stykke tid. Der er allerede blade til en frisk kop te – blandet med mynterne, der også så småt er ved at dukke op. Citronmelisse spreder sig ad h. til, så jeg er ikke sikker på, at den får lov at komme rigtig ind i skovhaven. Indtil videre står den lige udenfor, i et lille trekantet bed med græs hele vejen rundt om, så vi kan sørge for, at alle udløbere bliver klippe regelmæssigt. Men dejlig er den!

Jordgubbsplantor, anisisop, timjan, lavendel, salvia och sparris vilar lite till – men det bekymrar mig inte. De kommer tids nog. Vinterkyndeln håller så sakteliga på att få nya blad i hörnen av de gamla bladen. Och rabarberknölarna som sticker upp ur jorden blir rödare och rödare för varje dag som går, precis som strandkålens. Potatisen är satt på förgroning, och vi har sått bondbönor, så att de två ”markarbetarna” kan sättas i arbete i den sista bädden i skogsträdgården som ska få kvickrotsbehandling, så snart vi är säkra på att nattfrosten inte återvänder.

Nu väntar vi bara på att alla frön som vi har vintersått ska gro och växa upp och bli till stora plantor, som också kan flytta ut i skogsträdgården så att vi på allvar har grönsaker att äta av nästa år. Under tiden kan vi förmodligen börja skörda frukter och bär i år från de många träd och buskar som vi planterade förra året.

 

 

 

Godt nytår!

2017 er snart slut, og det er tid for endnu en status. Det har været et år, hvor vi for alvor er faldet helt til på Gammelgård – det er ’hjemme’ nu. Og så har det været endnu et begivenhedsrigt år.

Helt overordnet har 2017 nok mest været præget af 3 ting:

  • Steffens stress-sygemelding og efterfølgende jobskifte
  • Energirenoveringen, hvor det primært var håndværkere, der stod for indsatsen, men der alligevel var småopgaver til os og ikke mindst tovholderi og beslutninger
  • Tilplantningen af skovhaven – som heldigvis mest bare var sjov og energigivende.

Tagrenovering

Vi kunne allerede tidligt på året se, at det kunne gå helt galt pga. Steffens sygdom, så vi prioriterede bevidst, at alle andre opgaver end de absolut nødvendige kun skulle løses, hvis vi havde lyst og overskud til dem – og ellers måtte de skydes til et senere tidspunkt. Vi valgte også, at al den opfølgning på renoveringsprojektet, der skulle udføres af os, skulle foregå i langsomt tempo, også selvom det ville betyde, at vi over en længere periode skulle gå rundt i ’ufærdige’ projekter – noget, vi normalt ikke er så gode til. Og så valgte vi, at jeg skulle ’udstationeres’ i Sverige over sommeren, mens renoveringen stod på, så jeg kunne være den, der var primær kontakt til håndværkerne og ’daglig beslutningstager’ og ikke mindst maler af diverse brædder til facade m.m.

Så – udover håndværkerprojektet blev der ikke igangsat nogen store, overblikskrævende eller komplicerede projekter på Gammelgård i 2017 overhovedet.

Da Steffen var sygemeldt enten heltids eller deltids en stor del af året og jo ikke behøvede at være til coach-samtaler i Danmark hele tiden!, gav det masser af tid til småpuslerier, plantehygge, gåture i skoven, udflugter, gæstebesøg – og ikke mindst til Steffens nye hobby – bier – som han fordybede sig 100% i over sommeren. Bi-terapi – lad os se, om vi også får honning ud af det de kommende år. 😉

Enkelte større ’events’ i Danmark blev det også til: Vi holdt kobberbryllup (hvor vi også udliciterede hele opgaven til Skjalm Hvide), og så flyttede vi endnu engang – denne gang fra lejlighed på Østerbro til lejlighed på en gård på landet. Flytningen kunne godt have gået galt, stressmæssigt, men dels var vi i træning fra flytningen i 2016, og dels var der stort set ikke noget, der skulle sorteres og smides ud: Vi have jo lige været igennem det hele et halvt år tidligere. Og tro mig (jeg taler nu af erfaring): oprydnings-, sorterings- og nedpakningsarbejdet er laaangt den største del af en flytning! Så det gik egentlig smertefrit: Jeg pakkede og flyttede alle løsdelene, gjorde rent i begge lejlighederne og pakkede ud igen, og ungerne hjalp Steffen en enkelt weekend med de store møbler, og så var der bare tilbage for Steffen at hænge lamper og billeder op og få internet og tv til at fungere, og så var den ged barberet.

Hvad er det så, vi har hygget os med over året?

 

Planter

Ja, først og fremmest har det jo handlet om planter (primært til skovhaven). Plantning af købte træer og buske, og opformering (frøsåning og stiklingeformering) af egne planter.

Rødel i skovhaven. Fikserer kvælstof og fungerer som ’ammetræ’

Først på sæsonen (sidste vinter) plantede vi rødel, aronia og saskatoon. I det tidlige forår kom turen til en række asketræer, der på sigt skal danne stolper i et hegn omkring køkkenhaven. Stort set alle disse planter har klaret deres første sæson på Gammelgård. Især rødel og asketræer er skudt i vejret, men bærbuskene er også vokset.

Senere på foråret plantede vi æbletræer, pæretræer, et kirsebærtræ, blommetræer, et morbærtræ, en goumi, solbærbuske, stikkelsbærbuske, solstik-buske, og honningbærbuske – og efter sommerferien kom der så yderligere to kirsebærkornel, endnu et morbærtræ, tre storfrugtede hassel, tre havtorn, en mispel og et par surkirsebær til.

Vi gravede også et par mirabeller og vilde kirsebær op i Danmark og plantede i diverse læhegn, sammen med en kræge, en goji, og en manchurisk pære, som vi havde tiltusket os rundt omkring.

Det kan godt være, at vi har fældet meget – men vi har altså også efterhånden plantet ret meget! 🙂

Inger hjælper med at plante de første frugttræer i skovhaven

Plantning af buske og træer er for så vidt ret enkelt. Det mest komplicerede er næsten at folde de net, vi lægger om rødderne. Langt mere arbejds- og opmærksomhedskrævende – og underholdende – er det at så og stiklingeformere. Der er stadig store områder af skovhaven, der ikke er klar til udplantning af grøntsagslaget – men vores utålmodighed efter at komme i gang med at eksperimentere med alle de her nye planter har drevet os til alligevel at begynde at så. Vi har kunnet plante ud i mindre områder i 1’eren, 2’eren og 3’eren – og resten har så måttet vente i potter, til vi er klar i flere dele af skovhaven. ’Heldigvis’ har det været et skod-år rent vejrmæssigt, så rigtig meget er mislykkedes. 😉

Nye planter godt på vej

Såning og pasning af småplanter er mere arbejds- og opmærksomhedskrævende end plantning af færdige planter, fordi der er langt mere, der kan gå galt. Først selv såningen, det er nu ikke så svært. Så kommer spiringen – hvis den altså kommer. ”Skal du kigge til dem 5 gange om dagen, Christina?” Så skal de holdes tilpas fugtige, ikke for varme, ikke for kolde – og når de er store nok, skal de prikles om i større potter – og det kan være, det skal ske mere end 1 gang. På et tidspunkt skal de flyttes ud i fri luft, hvor der igen skal holdes øje med, at de ikke får for lidt eller for meget vand. Det er lidt ligesom at have små børn.

Hvilke planter, vi har eksperimenteret med i 2017, kan man læse mere om i forrige indlæg om grøntsagsdyrkning i 2017.

 

Skovhavens infrastruktur

Skovhaven set fra oven

Men planterne skal jo også vokse et sted, og skovhaven er på ingen måde færdigkonstrueret endnu – og det er ikke bare tilplantning, der mangler. Grovstrukturen er på plads, men hverken bede eller stier mellem bedene er helt færdige endnu. Alle stier skal være rensede for kvikgræs og flisede, og alle bede skal være rensede for kvikgræs, inden vi for alvor kan tilplante bedene med andet end træer og buske. Ellers kommer vi til at kæmpe med kvikgræsinvasion i skovhaven resten af vores dage.

8’eren er næsten klar

 

Det er sådan et kæmpeprojekt, der har været i gang i lang tid nu, og som fortsat er i gang, og hvor jeg tager et nap, hver gang der ikke er noget andet, der er vigtigere. Og det ikke regner. Og det ikke er for varmt. Og der ikke er mange insekter. … 🙂 Især 8’eren har trukket tænder ud – men den er nu endelig ved at være klar til at få en dyne af hø på.

Også i år har vi haft hjælp af kartofler/potatis og hestebønner/bondbönor til bedene og af naboens flisning af alle vores grene fra diverse fældeprojekter til flis på stierne.

 

Drift

En ting er etablering og konstruktion – noget andet er drift. Og selvom vi (nok mest jeg …) har en idé om, at græsplænen gradvist skal optage en mindre og mindre del af grunden, så er det jo ikke lige der, vi er endnu – så i vækstsæsonen skal der altså konstant slås græs. Lidt mindre konstant end i de ’rigtig svenske’ haver (hvor de små robotplæneklippere næsten kører i døgndrift, og græsset aldrig er mere end et par mm langt!), men trods alt jævnligt. Der er ikke nogen af os overhovedet, der hygger os med at slå græs, så den driftsopgave skal ubetinget gøres mindre – og jeg leger hele tiden med idéer om nye områder, der kan inddrages til bærbuske, plantekasser o.a.

Jorddække med visne blade

De vildere områder rundt om søerne og langs med vejen får en tur med leen et par gange om året. Og her til efteråret har jeg leget svensker og revet blade sammen – nu mest fordi jeg havde brug for bladene til at dække bedene i skovhaven.

 

 

En anden årligt tilbagevendende ’driftsopgave’ er rådyrsbeskyttelse af alle de nye træer og buske. Med mindre vi altså på et tidspunkt kaster håndklædet i ringen og får sat et stort grimt hegn op omkring hele ejendommen. Fort Gammelgård – not.

Og endelig er der mit zen-arbejde: Brændeflækning. Jeg tror, der er et egern gemt et eller andet sted inde i mig – jeg elsker at bygge forråd, og hvor Steffen især hygger sig med madvareproduktion til skafferiet inden døre, så vil jeg altså helst være ude og flække brænde. Godt at vi har begge typer opgaver.

 

Bygge-projekter

Gammelgård er blevet energirenoveret, med nyt tag, nye vinduer, nye gavle, ny farstu og ny varmepumpe. Alt det har vi haft dygtige håndværkere til!

Men Steffen elsker ’gør-det-selv’ byggeprojekter i lille skala (altså ikke i ’nyt tag’-skala!), så dem har der også været et par stykker af over året.

Trappen til første sal er renoveret

Med et kravlende barnebarn var der et akut indendørs byggeprojekt, der skulle fixes først på året, og da vejret i vinterferien absolut ikke var til udendørs projekter, kastede vi os over trappen op til første sal. Den skulle lukkes med stødtrin, så det ikke trak koldt nede ved gulvet – og i samme omgang blev den så malet hvid. Det lyste op og gav et meget mere færdigt udtryk.

Året startede med et alt for koldt forår, der nærmest var en fortsættelse af vinteren helt til maj, efterfulgt af en kølig og tør sommer, hvor de svenske medier begyndte at tale om drikkevandsmangel, samtidig med at Danmark var ved at drukne i vand. Endelig i august kom regnen også til Sverige – og det er den så fortsat med i helt vandvittige mængder, så vi nu har mere vand i nordsøen end nogensinde før.  Det har altså været et år præget af vandings- og temperatur-overvejelser, og to bygge-projekter, der derfor blev prioriteret op, var tagrender på aftægtsboligen, som vi vil tage i brug, når den kommende vinter er overstået, for at have lidt mere vandingsvand næste forår, og færdiggørelse af drivhuset, så diverse småplanter kan komme ind i tørvejr, lidt varmere temperaturer og undervanding, når vi ikke er på gården.

Kvashegn i køkkenhaven bag aftægtsboligen

Sidste vinters fældede grantræ i køkkenhaven blev med hjælp fra Dorte og Morten konverteret til endnu et kvashegn, der nu indhegner køkkenhaven.

Skyggenet og rådyrsikring

Der har været godt gang i planteproduktionen, og for at kunne beskytte de små planter mod rådyr og harer, alt for voldsom regn og samtidig give lidt læ og lunere temperaturer samt skygge for en alt for brændende sol (som der så ikke var så meget af …) fik Steffen den idé at konstruere rammer med hønsenet og fiberdug som låg til plantekasserne med babyplanter i potter. De har været utrolig gode, og da de er hængslede på den ene langside og har et håndtag i den anden, er de også utrolig lette at håndtere. Idéen er hermed givet videre. 🙂

 

Drivhuset på aftægtsboligen

Andre rammer (uden låg dog) blev produceret til mine aspargesbede: Først fik Morten i foråret lov til at lege med gamle ege-brædder fra lageret i laden til en ramme til det første aspargesbed i gårdhaven, og her i efteråret har Steffen leget med træstammer omkring næste års to aspargesbede i køkkenhaven.

 

 

Steffen laver rovfuglepind

Vi har også fået både uglekasse og rovfuglepind. Indtil videre har det dog ikke reduceret mængden af muldvarpeskud … ;-). I samme boldgade har Steffen hygget sig med at serieproducere mejsekasser af noget af al det fraskær, der kommer, når man har tømrere gående og lave facader. Vi har i forvejen vældig mange småfugle, men der må da gerne komme endnu flere.

Fraskær er også anvendt til at lave bordplader til flere arbejdsborde i laden – vi har hele tiden malings- og renoveringsprojekter i gang (vinduer, vinduespaneler, bikube, etc.). Og ja, så er der Steffens store konstruktionsprojekt: toplistekuben til næste års bier. Mere om det i (mange) senere indlæg.

 

 

Arbejdsbord i laden. Der renoveres vinduesrammer.

Endelig er der de byggerelaterede projekter, der har haft med energirenoveringen at gøre: Det meste af sommeren har jeg haft tre malerstationer i gang i laden, hvor jeg har malet facadebrædder, vindskeder og rammer til rundt om vinduerne. Indimellem har jeg så linoliemalet de gamle vinduer fra køkken og badeværelse, så de kan genbruges i den nye farstu.  Og endelig er der spartle- og malearbejdet i de nye vindueslysninger og den nye farstu, som vi lige så stille er gået i gang med. Steffen spartler og sliber – jeg maler og olierer – Steffen lægger fliser. Vi er måske færdige engang næste år.

Ren råhygge – og leg

De fleste af ovenstående sysselsætninger (bortset fra græsslåningen!) har været hyggeprojekter – men derudover har der også været ’ren råhygge’-aktiviteterne.

Strömmaköp 1803

Året startede med en vinterferie, hvor vi næsten ikke kom udenfor en dør. Udover trapperenoveringen sad vi nemlig resten af tiden foran hver vores computer og bedrev lokalhistorisk forskning. Vi havde købt adgang til Riksarkivet, og nu skulle vi ha’ styr på Gammelgårds historie. Det bliver helt sikkert ikke sidste gang, vi giver os i kast med sådan et projekt – hold op, hvor det fangede.

Kamera med propeller!

Steffen har købt en drone, og det er helt fantastisk at se det hele lidt fra oven. Huset er pludselig meget stort, og skovhave-planen fremstår pludselig meget klar. Der er ikke mange vindstille dage, hvor han ikke lige skal ud og flyve lidt med sit nye legetøj.

Vi har også investeret i et par nye cykler, og pludselig er radius for vores udflugter i skoven blevet udvidet. Ellers plejer vi at gå i skoven, og i år har svampehøsten været helt fænomenal efter al efterårsregnen, og vi fik da også plukket både hindbær, tyttebær og blåbær i sommer, godt hjulpet af sommerferiegæsterne.

Vi tiltuskede os også en guidet rundtur i lokalområdet med Mari-Ann og Sven, der begge er født og opvokset her på egnen. Fantastisk tur, der afsluttedes med dejlig frokost på en lokal restaurant, og i øvrigt også resulterede i en stor spandfuld blommer fra Mari-Anns brors blommetræ.

Vi er jo en anelse nørdede begge to og elsker at studere, så vi har klemt hele 5 kurser, en konference og en studierundrejse ind i årsprogrammet. Studierejsen gik til området vest for Stockholm, hvor vi så på agroforestry-projekter sammen med agroforestry-foreningen, konferencen handlede også om agroforestry og foregik i Malmø, og kurserne handlede om bier, beskæring og løg.

Vi laver kvashegn hos Inger

Skovhavebesøg er også højt prioriteret, og forårets tur gik til Karins skovhave i Skåne, sommerens til Ingers skovhave i det nordlige Småland, og efterårets tur gik til Emmas skovhave i det østlige Småland. Udover alt nørderiet er det jo også bare hyggeligt at mødes med gode venner (der ikke bliver trætte af at snakke skovhave …). 🙂

Vi har også selv haft mange gæster i år. Flere af dem gad oven i købet høre om skovhaven. 😉 Faktisk har vi haft rigtig mange gæster i år, når man sådan lige tæller efter – men i og med at vi har været på lavt blus i år, og alle gæsterne har spredt sig ud i mange små portioner, så har det bare været rigtig hyggeligt. Kom snart igen!

Endelig har vi været medarrangører af årets Valborgsmesseaften-arrangement og midsommerarrangement i det lokale forsamlingshus. Store tilløbsstykker begge to – og pludselig kender vi mange flere mennesker fra nabolaget. Hyggeligt! Og de kan godt lide Steffens kager! 🙂

2017 har været et rigtig spændende år, der heldigvis også endte med at være et rigtig godt år. Steffen har fået et nyt job, der tegner rigtig lovende, resultatet af renoveringsprojektet er supergodt, og trods det meget blandede vejr er vi kommet et godt stykke længere med skovhaven.

Men vi glæder os også rigtig, rigtig meget til 2018. Uden stress, uden store byggeprojekter – og med endnu mere fokus på skovhaven. Der er mange planer for 2018, og helt overordnet kan de nok grupperes i 4:

Yderligere tilplantning af skovhaven. Vi skal for alvor i gang med det, der er noget helt særligt ved skovhaver: de flerårige grøntsager. Og så er vi naturligvis også spændte på, hvor meget af det vi plantede i 2017, der overlever vinteren og kommer i gang for alvor.

Vand: vi skal have etableret et ordentlig vandingssystem, med udnyttelse af regnvand fra de store tagflader bl.a. på laden.

Bier: Steffen skal have bygget sit bistade færdig, og vi skal have vores første bier.

Stalden og aftægtsboligen: Vi skal lige så stille i gang med at renovere på de to bygninger på grunden, der trænger mest. Stalden, fordi vi risikerer, at den ellers falder sammen (stolperne er så rådne forneden, at de ikke længere når jorden …), og aftægtsboligen, fordi vi har store planer med den. 🙂

Alt det glæder vi os til at fortælle mere om næste år. Rigtig godt nytår allesammen – kom endelig på besøg, hvis I har lyst til at se, hvordan projekterne skrider fremad og det hele ser ud ’live’. 🙂

Gammelgård i sneen


2017 är snart slut och det är dags för ännu en statusrapport. Det har varit ett år då vi på allvar har landat helt på Gammelgård – det är ”hemma” nu. Och så har det varit ännu ett händelserikt år.

Helt övergripande har 2017 nog mest präglats av tre saker:

  1. Steffens stress-sjukskrivning och efterföljande jobbbyte.

  2. Energirenoveringen, där det främst var hantverkare som stod för insatsen, men där det ändå fanns småuppgifter till oss och inte minst projektledning och beslut.

  3. Planteringen av skogsträdgården – som lyckligtvis mest bara var rolig och energigivande.

 

Takrenovering

Vi kunde redan tidigt på året se att det kunde gå helt galet på grund av Steffens sjukdom, så vi prioriterade medvetet att alla andra uppgifter än de absolut nödvändiga bara skulle lösas om vi hade lust och överskott till dem – annars fick de skjutas på framtiden. Vi valde också att all den uppföljning på renoveringsprojektet som skulle utföras av oss skulle ske i långsamt tempo, även om det innebar att vi under en längre period fick gå runt i ”ofärdiga” projekt – något vi normalt inte är så bra på. Och så valde vi att jag skulle ”utstationeras” i Sverige över sommaren medan renoveringen pågick, så att jag kunde vara den primära kontakten med hantverkarna, den dagliga beslutsfattaren och inte minst målare av diverse brädor till fasaden m.m..

Så – utöver hantverksprojektet startades inga stora, krävande eller komplicerade projekt alls på Gammelgård under 2017.

Eftersom Steffen var sjukskriven antingen på heltid eller deltid under en stor del av året, gav det massor av tid till småpyssel, planteringsmys, skogspromenader, utflykter, gästbesök – och inte minst till Steffens nya hobby: bin – som han fördjupade sig 100 % i under sommaren. Bi-terapi – låt oss se om vi också får honung av det under de kommande åren. 😉

Några större ”events” i Danmark blev det också: Vi firade kopparbröllop (där vi delegerade ut hela uppdraget till Skjalm Hvide), och så flyttade vi ännu en gång – denna gång från en lägenhet på Østerbro till en lägenhet på en gård på landet. Flytten hade mycket väl kunnat gå galet rent stressmässigt, men dels var vi vältränade efter flytten 2016, och dels fanns det i stort sett ingenting som behövde sorteras eller slängas: vi hade ju precis gått igenom alltihop ett halvår tidigare. Och tro mig (jag talar nu av erfarenhet): rensnings-, sorterings- och packningsarbetet är lååångt den största delen av en flytt! Så det gick faktiskt smärtfritt: jag packade och flyttade allt lösöre, städade båda lägenheterna och packade upp igen, och ungarna hjälpte Steffen en helg med de stora möblerna. Sen återstod bara för Steffen att hänga upp lampor och tavlor och få internet och tv att fungera, och så var det klappat och klart.

Vad är det då vi har roat oss med under året?

 

Växter

Ja, först och främst har det ju handlat om växter (främst till skogsträdgården). Plantering av köpta träd och buskar, och uppförökning (frösådd och sticklingsförökning) av egna plantor.

Klippal i skogsträdgården.  Fixerar kväve och fungerar som amträd

I början av säsongen (förra vintern) planterade vi klibbal, aronia och saskatoon (bärhäggmispel). Under tidig vår kom turen till en rad askar, som på sikt ska bilda stolpar i ett staket runt köksträdgården. I stort sett alla dessa växter har klarat sin första säsong på Gammelgård. Särskilt klibbalen och askarna har skjutit i höjden, men bärbuskarna har också vuxit.

Senare på våren planterade vi äppelträd, päronträd, ett körsbärsträd, plommonträd, ett mullbärsträd, en silverbuske (goumi), vinbärsbuskar, krusbärsbuskar  och blåbärstry – och efter sommarlovet tillkom ytterligare två körsbärskorneller, ännu ett mullbärsträd, tre storfruktiga hasselbuskar, tre havtornsbuskar, en mispel och ett par surkörsbär.

 

Vi grävde också upp ett par mirabeller och vildkörsbär i Danmark och planterade i diverse lähäckar, tillsammans med en krikon, en goji och ett manchuriskt päron som vi hade tjatat till oss här och var.

Kanske har vi fällt mycket – men vi har faktiskt också planterat en hel del! 🙂

 

Inger hjälper till att plantera de första fruktträden i skogsträdgården

Plantering av buskar och träd är i och för sig ganska enkelt. Det mest komplicerade är nästan att vika de nät vi lägger runt rötterna. Långt mer arbets- och uppmärksamhetskrävande – och underhållande – är det att så och sticklingsföröka. Det finns fortfarande stora områden i skogsträdgården som inte är redo för utplantering av örtskiktet – men vår otålighet att komma igång och experimentera med alla de här nya växterna har drivit oss till att börja så ändå. Vi har kunnat plantera ut i mindre områden i ”Ettan”, ”Tvåan” och ”Trean” – och resten har fått vänta i krukor tills vi är redo i fler delar av skogsträdgården. ”Lyckligtvis” har det varit ett skitår rent vädermässigt, så väldigt mycket har misslyckats. 😉

Nya växter på gång

Sådd och skötsel av småplantor är mer arbets- och uppmärksamhetskrävande än plantering av färdiga växter, eftersom det är långt mer som kan gå fel. Först själva sådden, den är nu inte så svår. Sedan kommer groningen – om den alltså kommer. ”Ska du titta till dem 5 gånger om dagen, Christina?” Sedan ska de hållas lagom fuktiga, inte för varma, inte för kalla – och när de är stora nog ska de skolas om i större krukor – och det kan hända att det behöver ske mer än en gång. Vid något tillfälle ska de flyttas ut i friska luften, där man återigen måste hålla koll på att de inte får för lite eller för mycket vatten. Det är lite som att ha småbarn.

Vilka växter vi har experimenterat med under 2017 kan man läsa mer om i föregående inlägg om grönsaksodling 2017.

 

 

Skogsträdgårdens infrastruktur

Skogsträdgården sedd uppifrån

Men växterna ska ju också växa någonstans, och skogsträdgården är på inget sätt färdigkonstruerad ännu – och det är inte bara planteringen som saknas. Grovstrukturen är på plats, men varken bäddar eller stigar mellan bäddarna är helt klara ännu. Alla stigar ska vara rensade från kvickrot och täckta med flis, och alla bäddar ska vara rensade från kvickrot innan vi på allvar kan plantera annat än träd och buskar i dem. Annars kommer vi att få kämpa mot en kvickrotsinvasion i skogsträdgården resten av våra dagar.

Åttan snart klar

Det är ett sådant jätteprojekt som har hållit på under lång tid nu, och som fortfarande pågår, och där jag tar ett tag varje gång det inte är något annat som är viktigare. Och när det inte regnar. Och inte är för varmt. Och när det inte är för mycket insekter… 🙂 Särskilt ”Åttan” har varit riktigt seg – men nu är den äntligen snart klar för att få ett täcke av hö på sig.

 

Även i år har vi haft hjälp av potatis och bondbönor i bäddarna, och av grannens flisning av alla våra grenar från diverse fällningsprojekt till flis på stigarna.

 

Skötsel

En sak är etablering och konstruktion – en annan är skötsel. Och även om vi (nog mest jag …) har en idé om att gräsmattan gradvis ska ta upp en mindre och mindre del av tomten, så är det ju inte riktigt där vi är än – så under växtsäsongen måste gräset klippas konstant. Lite mindre konstant än i de ”riktigt svenska” trädgårdarna (där de små robotgräsklipparna nästan kör dygnet runt och gräset aldrig är mer än ett par millimeter långt!), men trots allt regelbundet. Det finns ingen av oss överhuvudtaget som tycker det är roligt att klippa gräs, så den skötseluppgiften ska absolut minskas – och jag leker hela tiden med idéer om nya områden som kan omvandlas till bärbuskar, odlingslådor och annat.

Bäddar täckt med löv

De vildare områdena runt sjöarna och längs med vägen får en omgång med lien ett par gånger om året. Och nu i höst har jag lekt svensk och räfsat ihop löv – mest för att jag behövde löven till att täcka bäddarna i skogsträdgården.

 

 

En annan årligen återkommande ”skötseluppgift” är rådjursskydd av alla nya träd och buskar. Om vi inte vid något tillfälle kastar in handduken och sätter upp ett stort, fult stängsel runt hela fastigheten. Fort Gammelgård – nej tack.

Och slutligen har vi mitt zen-arbete: vedklyvning. Jag tror att det finns en ekorre gömd någonstans inuti mig – jag älskar att bygga upp förråd. Och medan Steffen framför allt roar sig med matproduktion till skafferiet inomhus, så vill jag alltså helst vara ute och klyva ved. Skönt att vi har båda typerna av uppgifter.

 

 

Byggprojekt

Gammelgård har blivit energirenoverat, med nytt tak, nya fönster, nya gavlar, ny farstu och ny värmepump. Allt det har vi haft duktiga hantverkare till!

Men Steffen älskar ”gör-det-själv”-byggprojekt i liten skala (alltså inte i ”nytt tak”-skala!), så dem har det också varit ett par stycken av under året.

 

Trappan har blivit renoverad

Året startade med en alldeles för kall vår, som nästan var en fortsättning på vintern ända fram till maj, följt av en kylig och torr sommar då svenska medier började prata om dricksvattenbrist, samtidigt som Danmark höll på att drunkna i vatten. Slutligen i augusti kom regnet även till Sverige – och det har sedan fortsatt i helt galna mängder, så att vi nu har mer vatten i ”nordsjön” (vår damm) än någonsin tidigare.

Det har alltså varit ett år präglat av bevattnings- och temperaturöverväganden, och två byggprojekt som därför prioriterades upp var hängrännor på undantagsstugan, som vi ska ta i bruk när den kommande vintern är över för att få lite mer bevattningsvatten nästa vår, samt färdigställande av växthuset, så att diverse småplantor kan komma in i torrväder, lite varmare temperaturer och undervattning när vi inte är på gården.

 

Risstaket runt köksträdgården

Förra vinterns fällda gran i köksträdgården konverterades med hjälp från Dorte och Morten till ännu ett risstaket, som nu hägnar in köksträdgården.

 

 

Skyggenet og rådyrsikring

Det har varit god fart på plantproduktionen, och för att kunna skydda de små plantorna mot rådjur och harar, allt för häftigt regn och samtidigt ge lite lä och mildare temperaturer samt skugga för en allt för brännande sol (som det ju inte var så mycket av …), fick Steffen idén att konstruera ramar med hönsnät och fiberduk som lock till odlingslådorna med babyplantor i krukor. De har varit otroligt bra, och eftersom de är fästa med gångjärn på den ena långsidan och har ett handtag på den andra, är de också otroligt lätta att hantera. Idén är härmed vidarebefordrad. 🙂

 

Växthuset på undantagsstugan

Andra ramar (dock utan lock) tillverkades till mina sparrisbäddar: Först fick Morten i våras lov att leka med gamla ekbrädor från lagret i ladan till en ram till den första sparrisbädden i trädgården framför undantagsstugan, och nu i höst har Steffen lekat med trädstammar runt nästa års två sparrisbäddar i köksträdgården.

 

 

Steffen sätter upp rovfågelpinne

Vi har också fått både en uggleholk och en rovfågelpinne. Än så länge har det dock inte minskat mängden mullvadshögar… ;-). I samma stil har Steffen roat sig med att serieproducera mesholkar av en del av det spillvirke som blir över när man har snickare som fixar fasaderna. Vi har redan väldigt många småfåglar, men det får gärna komma ännu fler.

Spillvirket har också använts till att göra bordsskivor till flera arbetsbord i ladan – vi har hela tiden målnings- och renoveringsprojekt på gång (fönster, fönsterpaneler, bikupa, etc.). Och ja, så är det Steffens stora konstruktionsprojekt: topplistkupan till nästa års bin. Mer om det i (många) senare inlägg.

 

 

 

Arbetsbord i ladan. Fönsterramar på gång

Slutligen är det de byggrelaterade projekten som har haft med energirenoveringen att göra: Under största delen av sommaren har jag haft tre målarstationer igång i ladan, där jag har målat fasadbrädor, vindskivor och fönsterfoder. Däremellan har jag linoljemålat de gamla fönstren från köket och badrummet, så att de kan återanvändas i den nya farstun. Och slutligen är det spacklings- och målningsarbetet i de nya fönstersmygarna och den nya farstun, som vi så saktatill har kommit igång med. Steffen spacklar och slipar – jag målar och oljar – Steffen lägger klinker. Vi är kanske färdiga någon gång nästa år.

Ren råmys – och lek

De flesta av ovanstående sysselsättningar (förutom gräsklippningen!) har varit mysprojekt – men därutöver har det också funnits de aktiviteter som varit ”ren råmys”.

Strömmaköp 1803

Året startade med ett sportlov där vi nästan inte kom utanför dörren. Utöver trapprenoveringen satt vi nämligen resten av tiden framför varsin dator och bedrev lokalhistorisk forskning. Vi hade köpt tillgång till Riksarkivet, och nu skulle vi få koll på Gammelgårds historia. Det blir helt säkert inte sista gången vi ger oss i kast med ett sådant projekt – jösses, vad det sög tag i oss.

Kamera med propeller!

 

Steffen har köpt en drönare, och det är helt fantastiskt att se allt litegrann från ovan. Huset är plötsligt väldigt stort, och skogsträdgårdsplanen framstår plötsligt som mycket tydlig. Det finns inte många vindstilla dagar då han inte bara måste ut och flyga lite med sin nya leksak.

Vi har också investerat i ett par nya cyklar, och plötsligt har radien för våra utflykter i skogen utökats. Annars brukar vi gå i skogen, och i år har svampskörden varit helt fenomenal efter allt höstregn, och vi fick ju också plockat både hallon, lingon och blåbär i somras, med god hjälp av sommarlovsgästerna.

 

Vi tillskansade oss också en guidad rundtur i lokalområdet med Mari-Ann och Sven, som båda är födda och uppvuxna här i trakten. En fantastisk tur som avslutades med en härlig lunch på en lokal restaurang, och som dessutom resulterade i en stor hink full med plommon från Mari-Anns brors plommonträd.

Vi är ju en aning nördiga båda två och älskar att studera, så vi har klämt in hela fem kurser, en konferens och en studieresa i årsprogrammet. Studieresan gick till området väster om Stockholm, där vi tittade på agroforestry-projekt tillsammans med agroforestry-föreningen. Konferensen handlade också om agroforestry och ägde rum i Malmö, och kurserna handlade om bin, beskärning och lök.

 

Vi byggar risstaket hos Inger

Skogsträdgårdsbesök är också högt prioriterade, och vårens tur gick till Karins skogsträdgård i Skåne, sommarens till Ingers skogsträdgård i norra Småland, och höstens tur gick till Emmas skogsträdgård i östra Småland. Utöver allt det nördiga är det ju också bara mysigt att träffa goda vänner (som inte tröttnar på att prata skogsträdgård …). 🙂

Vi har också haft många gäster själva i år. Flera av dem orkade till och med lyssna på prat om skogsträdgården. 😉 Faktiskt har vi haft riktigt många gäster i år när man räknar efter – men i och med att vi har gått på lågvarv i år, och alla gäster har varit utspridda i många små portioner, så har det bara varit jättemysigt. Kom snart igen!

 

Slutligen har vi varit medarrangörer av årets valborgsfirande och midsommararrangemang i den lokala bygdegården. Stora publikfester båda två – och plötsligt känner vi många fler människor från grannskapet. Mysigt! Och de gillar Steffens kakor! 🙂

2017 har varit ett riktigt spännande år, som lyckligtvis också slutade med att vara ett riktigt bra år. Steffen har fått ett nytt jobb som verkar väldigt lovande, resultatet av renoveringsprojektet är superbra, och trots det mycket blandade vädret har vi kommit en bra bit längre med skogsträdgården.

Men vi gläder oss också riktigt, riktigt mycket till 2018. Utan stress, utan stora byggprojekt – och med ännu mer fokus på skogsträdgården. Det finns många planer för 2018, och övergripande kan de nog grupperas i fyra kategorier:

Ytterligare plantering i skogsträdgården. Vi ska på allvar sätta igång med det som är något helt speciellt med skogsträdgårdar: de fleråriga grönsakerna. Och så är vi naturligtvis också spända på hur mycket av det vi planterade under 2017 som överlever vintern och tar fart på riktigt.

Vatten: vi ska etablera ett ordentligt bevattningssystem, med utnyttjande av regnvatten från de stora takytorna, bland annat på ladan.

Bin: Steffen ska bygga färdigt sin bikupa, och vi ska skaffa våra första bin.

Stallet och undantagsstugan: Vi ska så saktatill sätta igång med att renovera de två byggnaderna på tomten som behöver det mest. Stallet, eftersom vi annars riskerar att det rasar (stolparna är så ruttna nertill att de inte längre når marken …), och undantagsstugan, eftersom vi har stora planer för den. 🙂

Allt det ser vi fram emot att berätta mer om nästa år. Riktigt gott nytt år allihop – kom gärna på besök om ni har lust att se hur projekten fortskrider och hur allt ser ut ”live”. 🙂

 

Gammelgård i snön