Kategoriarkiv: Laden

Status over første år på Gammelgård

Lige om lidt har vi været gårdejere et helt år – og hvilket år! Vi satte os for sjov over en kop kaffe og gjorde status: Hvad har vi egentlig bedrevet det første år på Gammelgård? Vi endte med at være lidt benovede – og samtidig meget fortrøstningsfulde i forhold til, om vi nu også kan nå alt det, vi gerne vil i 2016. Piece of cake! Læs resten

Efterårsfarver

En lille efterårshilsen fra Strömmaköp. Efterårsfarverne er fantastiske heroppe, og solen skinner det meste af tiden. På billedet ser I poplerne/aspene ved siden af laden. Jeg tror aldrig, at jeg har set popler så kulørte før! Måske er det, fordi jeg ‘ringbarkede’ dem i foråret?

Sommer på Gammelgaard

Vi har nu haft 3 uger med sol, regn, hygge og projekter – alene og sammen med venner og familie, der har hjulpet os med både projekter, afslapning og udflugter. Perfekt ferie. Og der er virkelig sket noget på gården.

Steffen lagde ud alene første weekend i juli, da jeg skulle til Permakultur Danmark bestyrelsesmøde på Orø. Hvis der ellers er nogen, der kan huske det, så var det DEN weekend, det virkelig var sommer i Danmark og Sverige. 32 grader varmt er ikke så fedt til projekter, men Steffen gik alligevel i kælderen iført en masse tøj og maske og fjernede mere svampeinficeret træ. Om natten lå han så og kæmpede med varmen og enkelte! myg, der havde forvildet sig ind i soveværelset – så der blev også tid til en tur til Älmhult efter myggenet til vinduerne.

Vejret artede sig straks bedre, da jeg ankom søndag aften – og så gik vi i gang med de mere seriøse projekter. Steffen fik endnu en tagrende på plads (nu med den rette hældning og helt perfekt landing af regnvand i et lille stenbassin, han også har gravet!), fik sat glas i det køkkenvindue, hvor der manglede et glas, og gik i gang med vinduesafslutninger omkring de nye vinduer, og jeg tullede rundt og klippede grene, fjernede rosenkrat, kørte jord og slog med le. Hygge, med andre ord. Vi fik også hentet trillebør og havemøbler i sommerhuset, og kom til at købe et lille kirsebærtræ på planteskolen i Växjö, der nu har erstattet kosteskaftet i kosteskaftbedet 🙂

Og så fik vi forberedt de rigtigt seriøse projekter, der skulle løbe af stablen ugen efter, hvor arbejdsbierne skulle ankomme. Vibeke kom først, mandag formiddag, og bidrog med maling af brædder til vinduerne, bygning af kompostbeholdere og plantekasser, og afisolering af ledninger, så vi kunne eksperimentere med kobber-forhindringer på plantekasserne. Det skulle holde dræbersneglene væk – og det virker altså desværre ikke. Jeg har klippet to dræbersnegle i kassen nu, og har mistet cirka halvdelen af korianderplanterne, som jeg vovede at plante ud. Men jeg holder vagt – og har for en sikkerheds skyld også koriander inden døre, i vinduet! Der kommer sneglene trods alt ikke (endnu).

Tirsdag kom Jane og Kjeld, og deres hovedopgave var at identificere de fugle, der har bygget rede over vores soveværelsesvindue. Vi landede på grå fluesnapper, og de har nu sendt to fugleunger ud af reden. Om de overlever, ved vi ikke – indtil videre sidder de og hyler under hver sin sten, og bliver fortsat fodret af deres forældre. Derudover fik Jane og Kjeld lov til at prøve at slæbe tunge grene fra fældningen af et par pile-træer, der skyggede for aftensolen og for området, hvor der skal stå et første drivhus af nogle af de mange gamle vinduer, vi har i ladekælderen. Jane fik også lov at reparere gavlen på aftægtsboligen, hvor drivhuset skal stå, og Kjeld gravede rødder væk fra gårdhaven omkring aftægtsboligen, så der blev plads til Vibekes plantekasse (den, hvor de overlevende korianderplanter bor), og startede oprydningen af en jord/sten/græs/plastik-bunke, der lå klods op ad stengærdet ind til aftægtsboligen. Jane og Kjeld fik også lov til at holde fri, og tage på udflugt med Kjelds bror og svigerinde, der har sommerhus et par kilometer længere nede af vejen (verden er lille). De besøgte Linnés Råshult, som vi siden også har besøgt – og bestemt skal besøge igen. Fika hos Marianne og Erik blev det også til for os – blot et par kilometer væk, men helt, helt anderledes. Lille hus under grantræer og med lyng, blåbær og engudsigt. Sommerferieland 🙂

Torsdag fik vi besøg af Mor og Kirsten, til solskinsfrokost på gårdspladsen. Og så forlod de os alle – og vi gik i gang med at forberede det helt store weekend-arbejdsbi-rykind. En lille bil, der bare blev ved med at myldre colombianere ud af, ankom fredag eftermiddag til sen frokost – og så skulle der fældes træer. Allerede fredag først på aftenen lå det første store birketræ fra skovhaven ned, og det landede på centimeter, hvor Mathis og Jorge havde planlagt det. Prof!! Imens hjalp Karin med aviser til endnu en gang mulching, og Ilona og Karin fik malet hele gavlen på aftægtsboligen.

Supereffektivt. Jorge fik også gravet endnu to genstridige spidsløn-rødder op – så nu er lade-gavlen helt klar til planteprojekter! Måske køber vi et pæretræ i morgen. Lørdag røg endnu et par birketræer i skovhaven – det ene på millimeter, hvor det skulle; det andet cirka 180 grader i modsat retning. Lige ned i bronzefenniklen, så der stod en liflig duft af aguardiente op – fremover hedder bronzefennikel aguardiente-urt her hos os. Mathis var ikke tilfreds – han skulle lige til at sende træet i planlagt retning, da et kraftigt vindpust ville noget andet. Resten af dagen stod på oprydning – grene, der skulle i en stor bunke til flis, og stammer, der skulle saves op og flækkes. Ilona og Marco fik dog også tid til at så purløg i Vibekes plantekasse ved siden af korianderplanterne (det var inden, sneglene fandt ud af at forcere kobber-tråden), og rydning af området syd for aftægtsboligen, hvor jeg gerne vil have en mere traditionel køkkenhave, blev påbegyndt. To store sten blev også løftet væk – man er vel i Småland! Søndag holdt vi fri og gik en lang tur, der også tog lang tid – Marco fik vendt rigtig mange sten og kogler!

Og så var colombianerne pludselig væk igen, og vi var helt matte. Så mandag holdt vi fri (og bryllupsdag …) og tog på udflugt til Höö – et pragtfuldt natur- og kulturreservat, hvor landskabet er holdt i stil med gammelt landbrugsland fra for et par århundreder siden. Stynede lindetræer, massevis af hasselbuske, græssede enge, og smukke udsigter. Fik set 3 traner og hørt en råbuk, og bare slappet af.

Tirsdag eftermiddag kom så Anne og John – men vi var stadig trætte, så den stod på kaffe og vafler, gåture, masser af snak, drinks, mad og vin (og is fra Steffens ismaskine), udflugt til Linnés Råshult, og mere drinks (med bål), mad og vin. En tiltrængt pause.

Da Anne og John drog videre (efter at have udtrykt ønske om at måtte lave projekter, næste gang de kom – det glemmer vi ikke!), så var vi klar med opladede batterier til endnu en gang projektarbejde. Samtidig kom regnen, så endnu en gang var vi rigtig glade for den store lade, der giver plads til store armbevægelser. Jeg er nu gået i gang med at slibe og male vinduer til drivhus, Steffen har pudset rust af brændekomfuret, og arbejder nu videre med vinduesrammerne på hovedhuset, mens han tænker over konstruktion af endnu en tagrende – der, hvor den bliver ved med at være forkert – og konstruktion af rammen til mine nymalede vinduer i det kommende drivhus på den nymalede gavl af aftægtsboligen. Vi har dog også haft tid til fika hos Marianne og Svend – to af vore nye naboer i Strömmaköp. Hyggelige mennesker – her er bare dejligt – også når det regner!

Ladedør

Pinsens projekt var – sammen med Bjarne – at renovere døren på laden.

Ladedør - førTræværket er slidt (nederst MEGET slidt!), konstruktionen er generelt ved at falde fra hinanden, det nederste hængsel mangler både i stolpen og på døren, og så består den højre dørstolpe (som ikke ses på billedet) blot af et råddent bræt. Det betyder, at indtil nu har man skullet lukke døren meget forsigtigt (kun et hængsel og en, skal vi kalde det ‘løsagtig’ konstruktion), stable den op på nogle letbetonblokke, så den er nogenlunde vandret, og så finde et bræt at holde den lukket med.

Jeg har meget gammelt træ liggende i laden! Så det lykkedes at finde en bred gammel gulvplanke i nogenlunde de rigtige dimensioner og en stolpe, som døren kan lukke ind til (en EGE-stolpe, tror jeg s’gu! Den stolpe står nok stadig, når resten af laden engang er gået til!). Det gamle hængsel lå der også, omend det skulle ha’ en tur med den STORE hammer, før det var nogenlunde lige.

Ladedør - efter

For at gøre en lang historie kort: Det rådne træ blev skåret væk, døren blev forlænget med et gulvbræt (Lidt ligesom dengang mine bukser blev forlængede i 70’erne :-D), der blev ‘hængslet’ og ‘stolpet’, og nu virker døren igen. Største udfordring viste sig at være , at døren er tung som et ondt år (tak til Bjarne for muskelkraft) og pga. ‘løsagtigheden’ ikke helt nem at tumle.

Jeg synes, resultatet er blevet godt, men er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skal tjære døren for at forlænge holdbarheden. Hvad syn’s I?