Nyt køkken

Vi har fået nyt køkken! Eller – det har vi strengt taget ikke, men det føles næsten sådan.
Det altoverskyggende projekt på Gammelgård i 2024 har vi taget tilløb til, næsten lige siden vi overtog gården i 2015. Og det viste sig at være velbegrundet. Pyyyyha. Men nu er det overstået – og det er bare blevet så godt!

Da vi tog Gammelgård i brug i 2015, var der få år inden sat et spritnyt IKEA-køkken ind. Meget stort (vi har ikke mindre end 30 skuffer i køkkenet!) og helt i en stil, vi selv kunne have fundet på at vælge. Stor metalvask med afløbsplade i metal, som er nem at have med at gøre, når man skal rense mange beskidte grøntsager, og derudover et kæmpe gaskomfur. Ejerne inden os var en dansk ungdomsinstitution, og de havde tydeligvis haft behov for meget køkkenplads. Vi kan også godt lide at have god plads i køkkenet, og vi nyder i den grad at have albuerum og kunne rumstere derude begge to samtidig med masser af bordplads. Så langt, så godt.

Ejerne inden dem havde lavet den tilbygning, køkkenet ligger i, i starten af 90’erne. I ’gammel’ og i høj grad rustik stil – dvs. med rå, uhøvlede brædder på indervæggene. Gaskomfur og rå, uhøvlede brædder lige ved siden af hinanden er meget lidt hygiejnisk. Faktisk helt umuligt at holde bare nogenlunde rent. Men køkkenelementerne var som sagt næsten nye, og gaskomfuret fungerede (ovnen dog kun so-so), så at gøre noget ved køkkenet stod absolut ikke øverst på prioriteringslisten de første mange år.

For 4-5 år siden begyndte jeg (Christina) at få rigtig mange luftvejsinfektioner, der satte sig i lungerne. Mellem lungebetændelserne havde jeg konstant en følelse af besvær i bronkierne. Jeg fik foretaget et hav af undersøgelser for alle tænkelige lidelser, og ud over lungebetændelserne fandt man ud af, at jeg er meget rask og stærk. Det er jo dejligt at vide, men jeg havde det jo ikke godt. Vi har også brændekomfur og brændeovn, og selv om begge er relativt nye, så var vi nervøse for, at det var dem, der forårsagede symptomerne. Vi anskaffede en sensorstyret luftrenser, hvor man også kunne følge luftkvaliteten i en app (partikler, gasser, fugt osv.), og der var altså ingen partikler i luften. Til gengæld var der nærmest konstant forhøjet niveau af gas. Også når vi IKKE havde gang i brændeovn og brændekomfur! Så søgelyset blev nu rettet mod gaskomfuret. Da ovnen fungerede mildt sagt dårligt, og brød og ovnretter er noget, vi gør det meget i, besluttede vi at skifte komfur. Og vupti, forsvandt symptomerne. Næsten samtidig havde jeg COVID-19 og efterfølgende lungebetændelse, fik penicillin, og efterfølgende en pneumokok-vaccination, så vi er ikke 100% sikre på, at gaskomfuret virkelig VAR synderen, men det føles rigtig, rigtig godt at være af med gaskomfuret. Samtidig er vi jo så også sluppet af med vores afhængighed af gas.

Gaskomfuret var 90 cm bredt. Et nyt 90 cm bredt induktionskomfur koster spidsen af en jetjager, og det blev derfor et helt almindeligt 60 cm komfur, vi købte. Så nu stod komfuret og flagrede i et alt for stort hul! Tiden var kommet til at ’få fikset’ køkkenet!

Rå, uhøvlede brædder ville vi ikke have i køkkenet, heller ikke selvom vi nu ikke længere havde gas-komfur. Hvad var alternativet? Vi kunne sætte gips over og male? Sætte gips over og sætte fliser på? Tage de uhøvlede brædder ned og høvle dem eller sætte nogle nye, glatte brædder op i stedet? Lerpudse væggene? Eller slibe brædderne, så de blev glatte?

Sønnen og svigerdatteren er lige blevet færdige med at bygge hus i Danmark, og vi fik i foråret 2024 mulighed for hos dem at prøve at pudse med ler på indervæggene. Så det var meget fristende at lerpudse væggene. Ler har den fantastiske egenskab, at det er rigtig godt til at optage og afgive fugt, gasser og partikler, så ud fra et indeklimasynspunkt ville lerpudsning af væggene ikke være nogen dårlig idé. Men dels følte vi os ikke helt sikre og øvede i lerpudsning, og dels ville det virkelig ændre køkkenets udseende (hvilket gipsplader og fliser også ville), så vi endte med at beslutte os for at slibe brædderne ned og så efterfølgende male dem med lermaling.

At slibe brædderne, så de blev glatte, ville indebære, at køkkenet skulle tømmes pga. støv. Vi ville derfor være uden køkken, mens det stod på. Og vi havde ingen idé om, hvor lang tid det ville tage. Samme uhøvlede brædder sad i trappeskakten op til 1. sal, og både gulvet i køkkenet, spisestuen, hallen og gulvet oppe på reposet trængte også i den grad til at blive slebet. Der ville altså også skulle lukkes hermetisk til badeværelset oppe, soveværelset og stuen. Samtidigt med at køkkenet jo altså ville være ude af funktion.

Vi havde nok i nogle år haft en fornemmelse af, at det var den vej, det bar – så i 2022-23 prioriterede vi at få lavet grovkøkken i kælderen. Det skulle vi alligevel have lavet på et tidspunkt (og jøsses, hvor har det allerede været anvendeligt til meget!), men nu skulle det fikses, så vi i det mindste ikke stod uden køkken i en udefineret periode, mens der blev slebet vægge og gulve.

Selvfølgelig kan man leve på feltfod og undvære et køkken, men grovkøkkenet viste sig (blandt andet pga. juli måneds regnvejr) at være temmelig afgørende for, at det faktisk ikke blev så slemt, som det kunne have været (jeg er rigtig, rigtig, rigtig dårlig til, at ting ikke er på plads!).
Vi italesatte det som en campingferie i kælderen og stuen … 😉

Allerede vinteren inden (kort efter at vi fik nyt komfur) besluttede vi derfor, at 2024 skulle være ’slibeår’. Det skulle være i Steffens sommerferie i juli, at det store ryk skulle tages, så familie og venner blev bedt om at holde sig væk hele juli, og for første gang som selvstændig lukkede jeg biksen i tre uger, så kontoret kunne forsegles.

Kontoret holder sommerferie

Detaljerede projektplaner og huskelister blev udarbejdet i god tid inden, masser af mad blev produceret og pakket i portionspakker til fryseren (som heldigvis står i kælderen!), og vi lånte og lejede de slibemaskiner, sandpapir, maling, voks og pensler, vi ikke selv havde i forvejen.

Da ’ferien’ oprandt, startede vi med at flytte alt det fra køkkenet, (vi mente) vi ville få brug for, ned i grovkøkkenet og resten op i loftsrummet. Så flyttede vi alt det, (vi mente) vi skulle bruge fra 1. sal ned i gæsteværelserne nede, og så forseglede vi dørene til badeværelse, loftsrum, soveværelse, kontor og stue. Det er sjovt, når man forsegler et rum – der går ikke lang tid, før man kommer i tanke om noget, man skulle have haft ud af rummet inden …

Heldigvis er der en indgang til stuen udefra gennem en gammel entré, og fra stuen har vi adgang til to af gæsteværelserne, så vi kunne bo på feltfod i stuen og gæsteværelserne og have køkken i kælderen.

kælderkøkken

picnic ved skrivebordet

Dog lidt upraktisk med regnvejret, når man skal ud i haven og rundt om huset for at komme ned i kælderen, hver gang man skal i køkkenet. Det lille badeværelse i stueplan lod vi være åbent for støv og møg – der er heller ikke rigtig noget udover sanitet, der kan blive støvet derinde.

Så var vi klar.

Det gik overraskende hurtigt at slibe væggene i køkkenet. Vi sleb med excentersliber og trekantsliber – korn 40 og korn 80. Lidt mere besværligt var det med væggen ved trappen op. Steffen lavede et stillads, så han kunne komme helt op i kip. Han lagde nogle lægter (45×95) på højkant på halvvæggen hen over trappen og skruede så en krydsfinerplade ovenpå. Nemt og helt stabilt. (Af en eller anden grund har vi ikke et foto af arrangementet …). På midten var der derudover brug for en stige for at nå helt op, men det gik fint. Resten af væggen kunne vi nå fra trappen.

Det endte med at være gulvet, der næsten knækkede os, og ikke væggene. Jeg magtede ikke den store gulvslibe-maskine, så det blev Steffen, der måtte kæmpe sig igennem alle gulvene selv.

Han var helt smadret, da han efter fire dage var igennem. Derefter var det så mine knæ og arme, der holdt for, da gulvene skulle voksbehandles. I stedet for lak eller olie valgte vi at behandle gulvet med klar linolievoks, der blev masseret ind med en svamp og efterfølgende tørret over med en klud. Og efter at det hele havde fået én gang, valgte vi, at det skulle have én gang mere, da lige netop disse gulve er de allermest trafikerede i hele huset.

Efter to-tre uger kunne vi flytte ind i køkkenet igen. På ingen måde færdige med projektet, men nu skulle der ikke støves mere, og vi kunne gå på halvdelen af gulvet (sidste gang voks blev lagt på i striber af 3 gulvbrædder, så vi kunne gå på de striber, der ikke var nyvoksede). Kattene var stadig forment adgang og fik først åbnet deres kattelemme, da gulvet var helt tørt efter sidste gang voks.

Resten af året gik så med at afslutte projektet. Køkkenvæggene er blevet malet med marmormaling, som vi har købt gennem Levende farver i Danmark, væggene på reposet er malet med lermaling fra samme leverandør. Marmormalingen er lidt mere slidstærk og fugtafvisende end lermalingen, så derfor valgte vi den i køkkenet.

Væggene i trappeskakten har fået mørk linolievoks fra Allbäck,

og alle fejelister, gerikter, bordlister og vindueskarme er malet hvide med Silkemat maling fra Auro. Trappen op til 1. sal var lakeret og er ikke blevet slebet i denne omgang, så den har bare fået en ny gang lak.

Hullet, hvor det nye komfur står, har været et projekt i sig selv. Da gaskomfuret stod der, lå der trekantede, tykke stenplader til at stille gryder på i hullerne mellem komfur og bordplade. De plader var nu for små. Først tænkte vi, at vi ville skaffe nogle nye, tilsvarende plader i den rette størrelse, men det er jo for nemt.

Sønnen og svigerdatteren var endt med at have nogle marokkanske klinker tilovers fra deres nye badeværelse, så vi fik en portion herop i laden, og så gik Steffen i gang med at lave mosaik. I første forsøg lavede han mosaikken på to plader af limtræ nede i grovkøkkenet, som han så flyttede frem og tilbage oppe i køkkenet, efterhånden som han arbejdede med de konstruktioner under pladerne, der skulle holde dem oppe. Det var meningen, at konstruktionerne skulle inkludere to smalle skabe, der kunne stå bakker og skærebrædder i.

Det viste sig, at pladerne ikke var helt formstabile, så efter at mosaikken var færdig, opdagede han, at hele bordpladen buede let opad. Fugerne blev også ved med at revne, og indimellem var der i en flytteproces klinker, der røg af. Han var mere og mere utilfreds med resultatet (der ellers var rigtig, rigtig smukt!), men fortsatte alligevel. ”Så må jeg lave det om på et senere tidspunkt …”

Sidste dag inden han var helt færdig med det hele, tabte han så en af pladerne, så mosaikken gik i tusind stykker. Det er ikke så tit, at Steffen græder, men der gik grænsen alligevel … Jeg fik fejet det hele op og serveret en drink for manden, og så var der ellers dømt tænkepause. Altså bare et par timer … 😊

Det var op på hesten igen, og resultatet er heldigvis nu blevet helt perfekt. En helt formstabil bordplade fra IKEA blev anskaffet og skåret i de rette mål og fastmonteret på stativ, væg og skabe (så den ikke kunne vride og vende sig og ikke kunne tabes på gulvet) – og så blev der lagt mosaik igen, nu oppe i køkkenet og uden at flytte rundt på pladerne.

Bare ét skab til skærebrædder, og ellers lermalede lodrette plader for, så man ikke kan se stativerne. Stikket til ledningen til komfuret er flyttet lidt, så det nu går at trække komfuret ud, uden at pladerne skal tages af for at trække ledningen ud af stikket.

Bag komfuret og emhætten har pladen på væggen også fået marmormaling. Lige bag komfuret under emhætten er der derudover sat en stor, hærdet glasplade op. Så nu kan vi stege og sprutte, lige så tosset vi vil – fedtstænk er lige til at tørre af. Hurra.

Fra starten af juli og frem til jul havde vi sat af til projektet. Det betød, at vi i den periode IKKE måtte igangsætte andre store projekter (der er jo også drift at passe, og der var dæleme meget at høste i 2024!), og omvendt at der IKKE var stress på i forhold til at pusle lister m.m. på plads, men alligevel en tydelig bagkant, så vi ikke ville ende med et ufærdigt køkken resten af vores tid på Gammelgård. Var mosaikpladen ikke røget på gulvet, ville deadline kun være skredet med en uge. Nu kom vi så ind i januar, inden projektet var helt færdigt. Men så også helt perfekt.

Projektet har ikke været lige så omfattende i penge eller materielle ressourcer som mange af de andre, vi har gennemført på Gammelgård (faktisk har det ikke kostet særlig meget). Men det har uden sammenligning været det projekt, der har været mest indgribende i vores hverdag. Alle andre store projekter (nyt tag, etablering af skovhave, køkkenhave, æblelund, hønsehusbyggeri, renovering af aftægtsbolig, skafferi, biorensningsanlæg m.m.m.) har vi kunnet ’leve i og omkring’ og tage pauser fra, uden at de har påvirket, hvor vi sov, lavede mad og gik i bad. Men ikke dette projekt. Vi tog langt tilløb, og nu er det overstået – og vi er begge glade for, at vi ventede med det, til vi var klar og havde overskud. Der bør ikke være flere projekter på gården af den kaliber i vores tid. Det gør bestemt ikke noget.

Vi har nu verdens smukkeste og mest anvendelige køkken – synes vi selv. Gulvene er solskinsgule, væggene en rigtig hyggelig, varm grå lerfarve, mosaikken er SÅ smuk, og Steffen har savet, slebet og linolievokset de fineste hylder fra en gammel gulvplanke fra ladelageret til krydderier m.m., så vi nu har endnu mere bordplads. Og vigtigst af alt: Komfuret lækker ikke gas, væggene er lige til at tørre af, og indeklimaet er fantastisk.