Vintervinduet

Nu lukker vintervinduet snart

Vinteren kom tidligt i år – allerede i november lukkede efterårsvinduet, og vi kunne gå i gang med vintersyslerne. Vi har altså haft mere end tre måneder til at nå alt det, vi gerne skulle nå denne vinter, inden den til tider hektiske forårssæson sætter i gang.

Selvom man altid gerne vil nå liiige lidt mere, så har vi i år i god tid nået langt mere, end vi havde planlagt. Så det kan bare komme an, foråret.

Det her med at tænke i årshjul og vinduer, der åbner og lukker, er gradvist kommet snigende og har invaderet vores måde at tænke og leve på. Vi har nu haft Gammelgård i ni år, og de seneste seks år har jeg boet her fast. Vi er kommet rigtig langt med mange af vores etablerings- og renoveringsprojekter, og der er gradvist kommet mere og mere drift og velafprøvede rutiner. Og så lærer man lige så stille og roligt, at der er aktiviteter, der helst skal nås indenfor en bestemt periode – et vindue, kalder vi det – for ellers bliver vi ikke færdige med det før næste gang, det vindue åbner sig.

Vintervinduet er et godt eksempel. Når man ikke har travlt med at så, potte op, plante ud, vande, luge, høste osv., så er der meget mere tid til renoverings- og byggeprojekter. Det er altså om vinteren, chancen for at komme videre med den type projekter er størst. Og går man i gang med dem for sent på vinteren, så har vi nu god erfaring med, at projekterne ikke bliver færdige og først bliver videreført vinteren efter. Den erfaring er vi blevet meget bedre til at bruge – og vi er nu superrealistiske (nogle vil sige konservative), når vi planlægger og prioriterer vinterens byggeprojekter.

Men vinteren er jo ikke kun til den type projekter. Der er også driftsaktiviteter. Vi producerer fx selv brænde til opvarmning af huset og varmt vand, og hvis vi vil være sikre på at have brænde nok, ved vi, at der er en fast vintersyssel med at fælde træer – en aktivitet, der skal igangsættes efter løvfald og afsluttes, inden saften stiger i træerne igen. Vi fælder derfor typisk træerne i december og januar. Derefter er der en vintersyssel med at skære træet op og flække det, så det kan tørre godt, inden det skal brændes. Vi er altid et år foran med brændeproduktionen – dvs. denne vinter brænder vi det brænde, vi producerede i vinteren 2022, og denne vinter producerer vi det brænde, der skal anvendes ikke næste vinter, men vinteren 2025-26 – og så kan man flække brændet når som helst, men eftersom vi bestemt ikke har overskud af tid i foråret og gerne vil have det væk, så det ikke ligger i vejen, er det typisk en januar-februar-aktivitet at få størstedelen af brændet flækket.

At vi er et år foran med brændeproduktionen er faktisk endnu et eksempel på vores trang til altid at have buffere og sikkerhedsnet. Både Steffen og jeg har det ubetinget bedst med altid at have alt muligt på lager i tilfælde af situationer, hvor der opstår noget uventet. COVID var et meget godt eksempel på, at det var en god strategi. Erhvervslivets ’just-in-time’-strategier er vi ikke fan af på Gammelgård.

Et biprodukt af fælde-arbejdet er en masse grene, der skal flises. Og kan man nå at fordele flisen i gangene i skovhaven og køkkenhaven, EFTER sneen og frosten er væk, men INDEN alle de andre forårsaktiviteter sætter i gang, så er det en stor fordel. Så ligger flisen nemlig ikke og formulder i sin bunke i stedet for at ligge og formulde i gangene, hvor det også har en vigtig funktion med at holde ukrudt væk. Det er altså et relativt lille vindue, vi taler om her, og udnytter vi det ikke, vil ukrudtet begynde at gro i gangene, og så kommer der en noget større lugeopgave med ind i tidskabalen. Det kan altså godt svare sig på forhånd at have afsat tid til flisfordelingsarbejdet.

Bygge- og renoveringsprojekterne skal altså planlægges, så de ikke kommer i vejen for hverken træfældning eller flisfordeling, hvis vi ikke skal skabe mere arbejde til os selv, end vi behøver.

Selvfølgelig er alt det her kun vigtigt, hvis man trives med at være foran og stresses af halvfærdige projekter og deraf afledt ekstraarbejde. Har man det ikke sådan, er årshjul- og vinduestanken jo helt lige meget. Men går man generelt altid og stresser lidt over ting, der ikke fungerer, ligger i vejen, roder eller er for besværlige, eller aktiviteter, man aldrig når, eller i hvert fald ikke når at blive færdig med, og som derfor hele tiden ligger og murrer i baghovedet, så kan vi virkelig anbefale at begynde at tænke i årshjul og vinduer!

En anden anbefaling er bestemt også at tænke konservativt i forhold til, hvad man tror at kunne nå, og at lægge tidsbuffere ind i tilfælde af sygdom, meget indtjeningsarbejde (gælder her på Gammelgård især mig, der ikke har faste arbejdstider), behov for hjælp hos børn og børnebørn osv. Og en tredje anbefaling er helt klart at lave en prioritering af projekterne, så man starter med dem, der er vigtigst (lappe-huller-projekterne), og dem, der gør livet lettere. Brændeproduktionsaktiviteten er fx her på gården blevet fantastisk meget enklere, hurtigere og mindre anstrengende, efter at vi har fået indrettet brændeskuret ordentligt, hvilket blev sikret af en renovering af den bygning for 5 år siden. Et projekt, vi derfor prioriterede meget højere end de renoveringsprojekter, vi har arbejdet med denne vinter, som i bund og grund mest har været æstetiske.

I år kom vinteren som sagt tidligt – og vi kom derfor i gang med de planlagte renoveringsprojekter i god tid, og er derfor også allerede nu i slutningen af februar stort set færdige. Eller – godt og vel færdige, faktisk. Planen var at male loft og vægge i det store gæsteværelse, så der efterfølgende kunne lægges et nyt gulv ovenpå det gamle, der stort set ikke var til at gå på mere. Det projekt blev vi færdige med allerede inden nytår, så derfor besluttede vi også at give os i kast med at male det lille gæsteværelse, selvom det slet ikke var meningen, at vi skulle nå det denne vinter. Bortset fra gerigter omkring døren er det projekt nu også afsluttet – så vi er foran! Væggene er i øvrigt malet med lermaling – DET kan også anbefales! Meget nemt at arbejde med, og lugter dejligt rent.

store gæsteværelse før

og efter

Lille gæsteværelse før

og efter

Kong Gulerod og nogle af hans damer i hønseskoven

Alle årets træer blev fældet i januar (det var dem, der skulle ned, inden vi skal sætte hegn om hønseskoven), og jeg er kommet så langt med brændeflækningen, som jeg kan komme i denne omgang: Brændeskuret er fuldt til kanten! Resten af træet bliver savet op og stakket, så jeg kan flække det senere, når fyringssæsonen har gjort det af med endnu et fag med brænde i brændeskuret.

Udestablen

Flisbunken ligger klar, og nu er den sidste (well – i hvert fald seneste …) sne smeltet, så jeg håber at blive færdig med flisfordelingen i starten af marts.

gange i skovhaven

Og så må vintervinduet godt lukke endeligt, så vi kan komme i gang med forårsaktiviteterne. Udenfor sørger fuglene for, at det lyder vældig meget af forår, og efter sneen er smeltet, kan vi også endelig se, at vintergækker og erantis er på vej.

Dejligt! Jeg glæder mig til forårsvinduet, men nyder også, at vi i år fik udnyttet vintervinduet så godt. Det føles fantastisk meget bedre at være foran end at være bagud! 😉