Godt nytår

Godt nytår! Helt seriøst – det ville virkelig ikke gøre noget, hvis 2024 blev et rigtigt godt år, også ude i verden. Sikke en masse elendighed, 2023 har budt på. Ekstrem-vejr og dertil relaterede ulykker og dødsfald (men det skal vi nok bare ’vænne os til’), krig i Gaza og krig i Ukraine (og krige kommer der helt sikkert også flere af, efterhånden som klimaet spidser til, desværre). Men derfor kan man jo godt alligevel ønske sig noget andet.

Heldigvis har vi været forskånet for elendighed her på Gammelgård. Faktisk har 2023 været et fantastisk år på Gammelgård (man tør næsten ikke indrømme det …). Vi klør på med vores omstilling til et mere modstandskraftigt mad- og biodiversitetsproducerende system på vores lille plet på jorden – og har også haft overskud til at bygge videre på de sociale netværk. Og vi stortrives! Måske er det største nytårsønske til alle jer, der læser dette, at I måtte opleve en lige så spændende og energigivende omstillingsrejse mod en meningsfuld og tilfredsstillende fremtid som den, vi lever midt i lige nu.

Store projekter

2023 har sædvanen tro budt på et antal store konstruktions- og anlægsprojekter – men det begynder så småt at tynde ud i dem på ’Bruttolisten’, så snart kan vi se lyset for enden af den del af ’omstillingstunnelen’.

Som beskrevet her, fik vi i 2023 nyt afløbssystem, og det projekt bevirkede, at næsten alle andre store projekter blev skudt ind i fremtiden. Så er det faktisk rart at være kommet så langt igennem bruttolisten, at det ikke er nogen stor katastrofe.

Heldigvis indebar projektet ikke ’kun’ et nyt afløbssystem, men kunne kobles sammen med en udvidelse af madproduktionen i køkkenhaven. Det bliver spændende at tage i brug, når foråret kommer.

Enkelte større projekter udover afløbssystem og haver er det dog blevet til. I kælderen har der hele tiden været et kombineret badeværelse/vaskerum, som ikke var særlig godt udnyttet (blandt andet har vi aldrig anvendt det som badeværelse). Det er blevet tømt helt og malet, og Steffen har sat fliser (fra lageret i laden) op på den ene væg. Efter noget søgen fandt han så en brugt metalbordplade med dobbeltvask på nettet, og efter lang tids søgen opgav han at finde brugte skabe på nettet og købte fem underskabe og en bordplade i IKEA. Så blev der koblet VVS’ere og elektrikere på, og nu har vi sørme et nyt og meget fint grovkøkken i kælderen, som var helt perfekt at arbejde i, da vi nåede til æblemostningen i år.

Grovkøkkenet er udført så rengøringsvenligt som overhovedet muligt, og vi håber, at vi vil kunne få det godkendt til produktionskøkken, hvis vi på et tidspunkt skulle få lyst til at producere sylt/saft/most/… til salg i butikken.

Derudover er den gamle vask og bordplade blevet monteret inde i et hak i det andet kælderrum, og der er ført el, vand og afløb derind gennem væggen, så vi nu også har et ’beskidt-vådrum’ til de aktiviteter, vi ikke vil have i det rene grovkøkken. Rensning af malerpensler, rensning af bivoks osv. Meget, meget tilfredsstillende!

Vinteren kom tidligt, med frost og sne allerede i november, hvor årets sidste ude-projekter i køkken- og skovhave derfor ikke nåede at blive færdige. Så kunne der i stedet lige presses endnu et lille indeprojekt ind i kalenderen: Maling og nyt gulv i et af gæsteværelserne. Vi har hele tre gæsteværelser på Gammelgård – hvilket er superpraktisk, når alle børn, svigerbørn og børnebørn er her samtidigt, eller vi får andre gæster langvejsfra, hvilket i den grad har været tilfældet i år. To af gæsteværelserne ligger i den allerældste del af huset, og gulvene er mildest talt slidt. Så slidt, at de ikke kan reddes. Med store huller i og masser af muligheder for splinter i fødderne. Steffen skiftede gulvet i det mindste af rummene for nogle år siden, og det var lidt af et mareridt. Vi er derfor aldrig kommet videre med gulvet i det andet gæsteværelse. Men nu skulle det være. Svoger (som er tømrer) havde nemlig kommenteret, at man da sagtens kunne lægge et nyt gulv ovenpå det gamle, uden at behøve at få det gamle op først. Fantastisk. Så rummet blev tømt, og jeg fik malet loft og vægge – i øvrigt første gang, jeg malede med lermaling for alvor, og det bliver helt sikkert ikke sidste gang! – og Steffen fik malet vindueskarme. Derefter lagde Steffen nyt gulv, og jeg nåede lige at få det overfladebehandlet to gange med linoljevoks, inden året var helt slut.

Når linoljevokset er helt hærdet (1-2 uger) vil vi pludselig kunne møblere rummet, som vi vil, uden at skulle tage hensyn til, at der ikke skal være risiko for at falde i diverse huller i gulvet … 😉

Så skal vi bare have malet vægge i det lille gæsteværelse (det kom vi nemlig aldrig til), så er alle gæsteværelser, vores soveværelse og mit lille kontor helt færdige. (Vi har også kun boet her i 9 år …). I 2024 går vi formentlig videre til stuen og køkkenet, hvor væggene også trænger til en gang lermaling.

Dyreholdet på Gammelgård

Vi gik ind i 2023 med otte høner og en hane. Nu har vi tolv høner, en hane og fem store kyllinger. Jeg har skrevet om hønseholdet her, så det vil jeg ikke gentage, men bare konstatere, at vi er ved at være, hvor vi gerne vil være med opbygning af den del af madproduktionen. Det er virkelig tilfredsstillende at have høns, på alle mulige måder.

Og så fik vi bier igen! Virkelig, virkelig dejligt. Nu skal vi bare have det helt op at køre og have lavet et par aflæggere, så vi har fire bifamilier og ikke kun to. Forhåbentlig når vi op på tre i 2024. Læs gerne mere om vores bier her.

Kunne I ikke bare fra starten af have købt tolv høner og en hane? Jo, det kunne vi da sikkert. Men med i den pakke kommer ikke opbygningen af vores egen erfaring med at have høns i det hele taget, med at have høns, der gerne vil udruge kyllinger, med at have kyllinger og finde ud af, hvor mange man kan håndtere ad gangen og hvornår, med at slagte (og finde ud af, hvor mange man skal slagte og hvornår) – og med hele årshjulet med en hønseflok og alle de funktioner og udbytter, der er af sådan en i form af æg, kød, gødning, jordfabrik osv. For os har det været rart stille og roligt at opbygge den erfaring over to-tre år. En anden måde at have høns er jo at købe kyllingerne ’færdige’ fra en rugemaskine, beholde dem, så længe de lægger nok æg, slagte dem – og så starte forfra med en ny flok. Men det er ikke sådan, vi vil have høns. Vores landracehøns kan sagtens finde ud af at ruge kyllinger ud selv (og vil meget gerne), og de kyllinger vil vi gerne have vokser op i en hønseflok med hane og tanter og fra dag 1 lærer at skrabe efter mad af en rigtig høne, flyve op på en gren og i øvrigt indgå i flokdynamikken. Og vi vil gerne have en flok, som vi løbende forynger ved at beholde nye kyllinger og slagte de ældste høner eller dem, der af en eller anden grund ikke fungerer godt i flokken. Så er der nemlig altid nogle ’hjemmevante’ dyr, der kan lære de nye kyllinger op.

Dronningen i kube #1

Men bierne, da? Kunne I ikke bare have købt fire bifamilier fra starten? Det spørgsmål får man kun fra folk, der enten ikke ved, hvad en bifamilie koster, eller har rigtig mange penge. 😉 Og igen – det er rart at opbygge sin egen erfaring med det at have bier uden at have ansvaret for 4 x 60.000 individer …

Omstilling til en større grad af selvforsyning er en proces, der tager (og skal tage) tid, FORDI den også involverer opbygning af egne systemer og årshjul – og ikke mindst: af egne erfaringer.

Alle haverne

Det er ikke bare dyreholdet, der vokser og trives – alle haverne har det også godt, trods først tørke og så monsterregn. Vi har nu gang i en nøddelund, en æblelund, en hønseskov, en skovhave, en miniskovhave, en køkkenhave, en bålplads-have og en prydhave. Skovhaven er den, vi er kommet længst med, og hvor vi virkelig høster mad nu, men køkkenhaven er også ved at komme efter det. Begge er steder, hvor vi trives voldsomt med at opholde os.

Skovhaven

Køkkenhaven

Hønseskoven er den, vi mangler mest i at etablere. Blandt andet skal vi have lavet en mere permanent indhegning, så vi ikke hele tiden skal på hønsejagt. Og inden vi kan sætte et permanent hegn op, er der nogle store træer, der skal fældes. Vi har taget de første to (med naboen og hans traktors hjælp, da et af dem væltede den forkerte vej), og senere på vinteren skal der yderligere en portion ned (og ja, naboen har lovet at hjælpe!). Til foråret skal vi så have plantet nogle flere storfrugtede nøddebuske, en masse ribsbuske, der skal flyttes fra et sted, hvor de ikke trives, og en række sibiriske ærtebuske, som kan producere proteintilskud til hønsene, uden at vi behøver at plukke det til dem. Der bliver også plads til nogle mirabeller og andre frugtbærende træer i den række, hvor vi nu fælder de store birketræer.

Træfældeprojektet i hønseskoven betyder så også, at vi ikke i år kommer videre med træfældningen i æblelunden (hvor der stadig står syv-otte monsterstore birketræer): Vi har simpelthen ikke plads til mere brænde i brændeskuret! Men vi har også allerede omkring 20 æbletræer deroppe, så det gør ikke noget at vente et par år med at kunne plante videre. De æbletræer, vi plantede i år, er alle nogle, vi har lavet selv ved podning på små grundstammer på 30-40 cm. Så æblehøsten er ikke liiige på trapperne, men vi håber da at have egne æbler til æblemosten om fire-fem år. Æbletræerne i skovhaven har for så vidt givet okay i år, men da ingen af rønnetræerne i området blomstrede og fik frugt i år, gik alle rønnebærmøl-larverne i æblerne i stedet. Så de var så ormædte, at Steffen ikke ville have dem med i mosten. Vi håber på en god rønnebærfrugtsætning næste år, så vi kan få flere egne æbler.

Det sociale omkring skovhaven

Vi har haft vildt mange besøg i skovhaven i år. Helt overvældende. Ikke bare at vi har haft besøgende fra Colombia, Cuba, England, Norge og Danmark, men også at vi har haft rigtig, rigtig mange besøgende fra Sverige. Blandt andet en hel bus fuld af næsten 60 have-entusiaster fra Blekinge, og en stor gruppe kvindelige skovejere, der da lige ville vide lidt mere om skovhaver. Mange besøg også af andre skovhave-ejere og -foreninger – og ikke mindst kommende skovhave-ejere. Og journalister!

Alt dette er noget, der kommer til os uopfordret (men bestemt ikke uvelkomment), men vi har også selv budt ind. I år i form af vores nye ’åben-skovhave’-koncept: Skogsträdgårdsfika. Vi åbner skovhaven et par timer en lørdag eftermiddag for dem, der nu har lyst at kigge forbi, og sætter os efter en rundvandring i skovhaven omkring kaffebordet med de medbragte kaffekurve. Vi vil nemlig gerne have flere muligheder for at snakke ordentlig med dem, der kommer på skovhavebesøg. Og det har været super-vellykket og givet nye bekendtskaber, der helt sikkert med tiden bliver til nye venskaber, baseret på en fælles interesse for biodiversitet, klima, madproduktion – og omstilling til et mere meningsfuldt liv.

Sæsonen blev afsluttet med udendørs gløgg og æbleskiver omkring bål midt i december. Det bliver ikke sidste gang, vi gør det!!

Familien

Vi arbejder begge halvtids, så selvom projekter, dyr og besøg fylder meget i den del af vores hverdag, der ikke fyldes af arbejde, har vi også tid til at se familien. For en gangs skyld har vi ikke fået nye børnebørn i år, men det gør ikke noget. Vi nyder de fire, vi har! De har naturligvis været på en del besøg hos os på Gammelgård, men i år har vi især været hjemkaldt til Danmark for at aflaste med børnepasning – og såmænd med et byggeprojekt!! Sønnen og svigerdatteren bygger hus i Hvidkilde, en ny bydel i Torup i Nordsjælland – og så kan man altid bruge en ekstra arbejdsmand eller to.

Og så er Steffen flyttet i Danmark igen-igen. For hver gang han flytter, flytter han til noget mindre – så nu har vi snart fået samlet alle vores møbler og alt køkkengrej fra Danmark på Gammelgård. Godt, at vi har god plads på gården – her var jo fuldt møbleret, da vi overtog for ni år siden (nå, vi har nu foræret temmelig mange møbler væk efterhånden). Denne gang er han flyttet ’på værelse’ i Danmark. Værelset ligger lige overfor de yngste børnebørns værelse i datterens og svigersønnens hus i Søborg. Så Bedstefar har fået to af børnebørnene på rigtig tæt hold et par dage om ugen, hver uge. Er der lige en Mormor, der er misundelig?? Næste flytning bliver, når han går på pension – og det bliver til Gammelgård.

Og på Gammelgård håber vi at blive, til vi bliver rigtig, rigtig gamle. Om få år er vi ’igennem’ den rent fysiske og praktiske omstilling af stedet her, med systemer, haver, bygninger osv. – og forhåbentlig lander vi med et resultat, der er så gennemtænkt og gennemarbejdet, at vi også kan klare at drive det, når vi ikke længere er så fysisk stærke, som vi er nu. Det er i hvert fald det, vi stiler efter. For her er godt at være. Godt nytår til jer alle sammen!