Årets skovhaverejse

Også i år prioriterede vi inspiration, kundskabsudvikling og samtaler på årets ferie. Og nu er der så mange skovhaver i nærområdet, at vi kunne udgå fra Gammelgård på årets skovhaverejse.

Som tidligere år rejste vi sammen med Inger Cesar, som vi lærte at kende på den skovhaveuddannelse, vi alle deltog i på Holma Folkehøjskole i 2016. Dengang overnattede hun og Emma (vi fire var team Småland!) hos os på Gammelgård, når vi skulle på kursus, og siden dengang har vi holdt kontakten og mødtes regelmæssigt. Og det er med tiden blevet en tradition, at vi tager på en fælles skovhaverejse hver sommer for at besøge nye skovhaver og få ny skovhaveinspiration.

At besøge andre skovhaveinteresserede og få inspiration og udveksle erfaringer er både ekstremt værdifuldt og vældigt rart. Indtil videre har vi ikke mødte nogen overhovedet, der ikke var behagelige at omgås, dygtige og vidende, og altså interesserede i omstilling til en mere bæredygtig livsstil. Det giver energi at opleve, at der er så mange ’derude’, som vil være med til at udvikle mere bæredygtige måder at leve og producere mad. En energi, man har brug for, især i disse tider.

De første år efter vi begyndte at anlægge skovhaven i 2016-17 var vores fokus – naturligvis – rigtig meget på det rent tekniske og praktiske omkring etablering af skovhaver. Men de seneste år er samtaler – om skovhaver, bæredygtighed, omstilling, samvær, fællesskab … – i stigende grad blevet vigtige. Der sker så meget ubehageligt i verden disse år, og vi – som mennesker – har brug for mange flere opbyggelige samtaler i stedet for konflikter. Samtaler om, hvor vi vil hen (og her mener jeg altså ikke, hvor den næste flyrejse skal gå hen …). Ikke så meget om alt det, vi ikke kan lide, men om hvad vi vil i stedet for. Hvilket samfund og hvilke liv vi ønsker for os selv og vores børn og børnebørn. I stedet for at brænde koraner og vandalisere kunst (og forbruge luksusferier og -ting) har vi brug for at finde måder at leve på, der bygger op. Som ikke ødelægger verden og naturen, men i stedet forbedrer den og gør den mere frugtbar.

Vi har flere og flere besøgende i skovhaven. Steffens joke i 2019, da vi åbnede skovhaven for offentligheden første gang, og der ikke kom et øje: ”Hvor skal busserne holde?” er ikke længere en joke. Senest kom der en bus med 56 Trädgårdsamatörer en søndag i august. Det var superhyggeligt! Tænk, at der findes så mange flinke og engagerede mennesker. Det er jo ikke lige det, man læser mest om i nyhederne …

Men vi vil jo også gerne selv rundt og besøge andre. Og vores årlige skovhaverejse er en måde at gøre det på.

I år kom Inger en onsdag aften i starten af august, og inden vi påbegyndte vores egen besøgsrunde fik vi selv et besøg i løbet af torsdagen af Färjenäs Skogsträdgård og Aspelundens Torp och Skogsträdgård – to foreninger, der sysler med skovhavedyrkning i nærheden af Göteborg. De var selv på rundrejse og havde kontaktet os sidst i juni for at høre, om de måtte komme forbi Gammelgård. Fantastisk at andre også er begyndt at ture rundt på den måde!

Da de var kørt videre kørte vi selv over til Niklas, bare få kilometer fra Gammelgård. Sååå fantastisk, at der nu er skovhaveprojekter lige i nærheden. Det var der overhovedet ikke, da vi startede op i 2016. Niklas har et lille hus ude i skoven, er lærer på Holma Folkehøjskole, og tilbringer det meste af sin øvrige tid med at opbygge skovhave, dyrke køkkenhave og bygge om og til. Virkelig en lille perle, han er ved at gøre stedet til. Og vi var heldige med varm aftensol til rundvandringen, hvor vi så mange fine detaljer.

Grenstaket hos Niklas

Kompost hos Niklas

Kvällsolsplatsen och fina stängslen

Dagen efter rejste vi sydpå, hvor vi først besøgte skovhaven på Holma Folkehøjskole i Höör. Rigtig sjovt at gense den og se, hvad der var sket siden sidst. Især det nye hasselnødde-område var interessant. Vi skal til at beskære vores hasselbuske i år, så vi kiggede ekstra grundigt på opbygningen af de fine buske, som i øvrigt bugnede af hasselnødder. Men det var også sjovt at se, hvor stort Mulle var blevet – bliver vores eget træ mon lige så stort??? Samtidig var det dog tydeligt, at Skåne er en anden klimazone – kvædefrugterne var fx meget større end i Gammelgård skovhave.

Utekök i Holma Skogsträdgård

Mulle

Efter Holma skovhave kørte vi videre til Skogsträdgårdens växter, en lille planteskole, der drives af Hanna og My. Først handlede vi planter (farligt at tage Inger med på planteskole …!), og bagefter fik vi en privat rundvisning i Hannas egen skovhave Under Eken. Virkelig en smuk have! Med et sjældent stort fokus på urte-laget, med masser af flerårige grøntsager og krydderurter. Så smukt og inspirerende, især for os, der også gerne vil have et rigt urtelag.

Skogsträdgårdens växter

Växthus hoss Skogsträdgårdens växter

Hannas trädgård sett uppe från eken med växthuset i bakkant

Viol och blåklocka. Foto: Inger Cesar

Röd solhatt och röllika. Foto: Inger Cesar

Hanna i sin trädgård. Foto: Inger Cesar

Hanna og My er unge kvinder. Ikke sådan nogle gamlinger som os. Og det giver så meget håb at opleve, at der er unge mennesker, der satser så meget som de to på en mere bæredygtig livsstil og fremtid. Der er hverken klimadepression eller klima-vrede der, men derimod masser af konkret og proaktiv handling. Det kan jeg godt li’! De har begge gået på Holma Folkehøjskole, og den ballast og konkrete kundskab og færdigheder, unge mennesker tager med sig derfra, er jo det, vi som samfund har brug for, hvis vi skal mindske antallet af konflikter og øge samfundets modstandskraft. Jeg håber virkelig, at den type dannelse og uddannelser er noget, der med tiden bliver mere af, ikke mindre. Alle unge mennesker burde egentlig have et obligatorisk højskoleophold med fokus på omstilling, inden de gik i gang med deres videre uddannelse.

Dagen efter kørte vi nordpå. Igen var målet Holma-relateret. 😊 Vi begyndte nemlig med et besøg hos Johanna og Bram, der også dyrker grøntsager og anlægger skovhave (og en hel masse andet). Johanna var vores lærer sammen med Esbjörn Wandt, dengang vi selv gik på Holma i 2016. Og det er jo altid sjovt at se, hvordan læreren selv griber opgaven an. 😉 Spændende rundvisning, diskussioner om etableringsstrategier og udfordringer, og derefter fællesfrokost. Knytkalas, som man kalder sammenskudsgilde herovre.

Foto: Inger Cesar

Foto: Inger Cesar

Foto: Inger Cesar

Foto: Inger Cesar

Et emne, vi talte en del om, var involvering af lokalsamfundet i fælleshaver. Johanna, Bram, Steffen og jeg deltog i foråret i en bogcirkel (studiekreds om en bestemt bog), der handlede om fremtidens lokalsamfund. Og alle os, der var med der, arbejder jo på hver vores måde med opbygning af fællesskaber og netværk – og forhåbentlig lokal resiliens.

Efter frokost viste Bram os rundt i Groblads skovhave, som han har været involveret i designet af. Groblads skovhave er en af de få skovhaver, vi har set, der er ældre end vores egen. Og det er jo noget andet end de helt unge skovhaver, der ikke er kommet så langt endnu. Man kan IKKE sammenligne skovhaver – det ved jeg godt – men derfor er det jo alligevel interessant at se, hvad der er kommet ud af andre menneskers prioriteringer, valg og etableringsstrategier. De har fx enorme mængder havtorn. Vi har stadig kun høstet en enkelt håndfuld.

Havtornshäck. Foto: Inger Cesar

Underbar ingång. Foto: Inger Cesar

Mætte på indtryk, idéer og samtaler skiltes vi derefter. Steffen og jeg kørte hjem til Gammelgård igen, og Inger fortsatte nordpå mod Nässjö. Næste år bliver det måske deromkring, vi skal rejse rundt og træffe folk og lade os inspirere. Selvom vi jo også snart gerne vil mod Göteborg. Eller Stockholm …! Vi må se, hvad det bliver til.