Nye haver

Da vi overtog Gammelgård i 2015, var den sydlige del af grunden helt dækket med træer og krat, der i den allersydligste del, ud mod Calles indkørsel, stod i et sumpet område med et lille vandhul og et lille vandløb.

Vandløbet løb fra Calles sø vest for Gammelgård gennem vores lille vandhul og sumpområde hen til hans indkørsel, hvor det løb under indkørslen og videre på den anden side, ud i skoven.

Her fik vi i vinteren 2015-16 gravet en dam, som vi kalder Sydhavet. Området mellem Sydhavet, hovedhuset og aftægtsboligen endte med i grove træk at være delt i tre:

Et relativt plant område helt nede ved Sydhavet, der hurtigt blev dækket med siv. Her har vi siden plantet flettepil ind, der efterhånden har fået godt fat og begynder at levere pil til fletteprojekter.
Et ujævnt område præget af meget store sten, enkelte træer, der ikke blev fældet i forbindelse med udgravningen af dammen, nyt buskads, der er kommet til, masser af brændenælder – og altså de i forrige indlæg nævnte sivedræn (der var helt overvoksede).
Et område mellem hovedhuset og det ujævne, hvor vi holdt de vilde hindbær og brændenælderne i skak ved at slå græsset. Mao: Vores græsplæne.

Mellem aftægtsboligen og Sydhavet har vi gradvist ’erobret land’ fra krattet ned mod sivene og har anlagt en køkkenhave. Men vest for denne køkkenhave – der hvor sivedrænene lå – var det meget vildt. Og det havde vi det for så vidt fint med – indtil kommunen kom og sagde, at vi skulle fælde det hele og få gravet en ’provgrop’ for at finde ud af, hvor vi kunne have nye sivedræn. Der skulle altså graves i ’det vilde’. Nu er det jo ikke, fordi vi mangler vildt på Gammelgård. Der er masser af vilde planter og områder, hvor vi lader naturen råde, så det var ikke en naturmæssig katastrofe.

Sivedrænene endte vi med ikke at skulle have i det område alligevel (se forrige indlæg), men allerede inden jul havde vi nået at fælde alle træerne, fordi vi da ikke forestillede os, at kommunen ville være et halvt år om at sagsbehandle noget så simpelt, og derfor gerne ville være klar til gravning i januar, inden vækstsæsonen! Ha!

Da projektet ændredes, havde vi altså allerede fjernet alle træer og buske, så vi valgte alligevel at lade gravemaskinen jævne hele området, der endte med at ligge mellem Alnarp anlægget og dammen. Det var en halv dags gravearbejde, hvilket i den store sammenhæng (vi taler samlede omkostninger oppe i nærheden af SEK 200.000!) ikke betød noget.

Området mellem køkkenhaven, skråningen med Alnarp anlægget og søen blev altså plant. Og vi havde mange idéer til, hvad det område kunne anvendes til, men i første omgang skulle vi selv liiige fjerne de sidste småsten og så blomstereng, mens vi ventede på at have tid til de egentlige projekter.

Så ramte tørken og heden. Det var alt for varmt at gå og rive sten sammen, og derudover brugte vi al ledig tid på at vande nyplantede æbletræer i firkanten, planteskole, tomater, jordbær og grøntsager i køkkenhaven. Men aldrig før har børnebørnene haft en så stor ’sandkasse’ hos Farmor og Bedstefar.

Så kom regnen i juli og august, og jeg skal da lige love for, at ukrudtsfrøbanken i de nye områder tog hævn.

Det blev meget frodigt … Og ikke så meget blomstereng … Og der er mange sten, der stadig skal fjernes … Når først vi finder ned til dem under laget af tidsler, brændenælder og lårhøjt kvikgræs! Nå, det skal nok blive rigtig godt (men jøsses, hvor vi ville have sparet mange, mange timers arbejde, hvis kommunens sagsbehandling havde været færdig i januar i stedet for maj!). Blomsterengen tror jeg godt, at vi kan skyde en hvid pind efter – engblomster ville ikke have en chance i konkurrencen med de planter, der er kommet af sig selv. I og for sig en god erfaring at få med det samme.

Planen er nu:

Halvdelen af det nye, plane område skal blive til en udvidelse af køkkenhaven, og hele køkkenhaven skal indhegnes. Rådyrene har fundet den (nu kan de jo heller ikke komme ind i skovhaven mere!). Vi har fået trukket de sidste hindbærbuske op, har fjernet en del sten, anlagt de første tre bede af seks nye bede, og Steffen er næsten færdig med at grave stolper ned til vildthegnet, der gerne skulle være oppe, inden det bliver vinter.

Den vestvendte del af hegnet omkring den nye del af køkkenhaven skal bruges til brombær og lignende. Vi har allerede en Tayberry, en Loch Tay og nogle Logan-bærbuske, vi har fået af Anna-Lena. Derfor skal der på indersiden af den del af hegnet være en meters græsplæne, så det, der klatrer på hegnet, ikke breder sig ind i køkkenhaven. Den sydvendte del af hegnet skal anvendes til klatrende køkkenhave-planter – dvs. agurker, bønner, ærter osv. Jordbunden ved det sydvendte hegn er vældigt fugtig (højt grundvandsniveau) især om vinteren, så der vil brombærlignende planter ikke trives.

Mellem bikuberne i den gamle del af køkkenhaven og Sydhavet har vi sat et levende pilehegn (se indlæg om dette her). Lige der skal vi nemlig ikke gå og plukke grøntsager eller bær, og pileplanter har ikke noget imod at stå med fødderne i vand om vinteren.

Udenfor den indhegnede, udvidede køkkenhave, nedenfor skråningen op mod huset (hvor Alnarp anlægget ligger) og nord-øst for Sydhavet er der en trekant, hvor den ene langside er buet. En kvart lagkage, om man vil. Mellem lagkagebuen og sivene ned mod søen har vi jævnet en gangbane, hvor der også skal slås græs. Lige indenfor denne græsbane (omfartsvejen i daglig tale) har vi plantet en bue med honningbær og en enkelt kræge, der ikke bliver for høj. Indenfor denne beplantning skal der være græsplæne med bålplads og aftensolspicnicområde. Steffens idé!

Endelig er der skråningen med Alnarp anlægget. Her var Jerry nødt til at supplere op med et par grabfulde jord for at få det jævnt (der blev kørt en del mægtigt store sten væk!), og i den jord var der RIGTIG mange ukrudtsfrø. Så der har vi i august og september kæmpet med at få fjernet ukrudtet igen og har nu endelig fået dækket det med flis og sat lidt stauder, vi har fundet hist og her.

Tanken er, at det er HER, vi endelig overgiver os og laver et rigtigt staudebed! 😉 Med roser og hele svineriet (datteren og svigersønnen ville af med nogle roser …). Fokus bliver godt nok mere på at få plantet noget til insekterne, der blomstrer fra tidligt til sent, end det bliver at få den rigtige farvekombination, og måske kommer det ikke til at ligne de staudebede, alle haveeksperterne har, men alligevel … 😊