Vinterfodring af fugle

Efter en meget lun og MEGET våd januar er det pludselig blevet vinter igen. Masser af sne og hård nattefrost.

Så sætter de mindste fugle pris på lidt ekstra mad. Ja, det gør hønsene i og for sig også, men det er en anden historie.

Vi har i mange år fodret havens fugle med solsikkekerner. Det har tiltrukket en masse forskellige fugle til fuglefoderhuset lige udenfor køkkenvinduerne, hvilket er hyggeligt. Men sidste år kunne vi ikke længere købe afskallede økologiske solsikkekerner i store sække der, hvor vi plejede, og derfor har vi det seneste år fodret meget lidt. Vi har fodret med hvede- og havrekerner, som vi har i sækkevis til hønsene (og dem kan vi stadig købe økologisk), men det er ikke særlig mange småfugle, der gider dem. Så der har længe været temmelig tomt ved fuglefoderhuset.

Der er stadig masser af fugle rundt om på grunden i træer og buske, men man ser dem ikke på samme måde, som når de besøger foderhuset lige udenfor vinduet, hvor man kan stå og betragte dem, mens man vasker op. Og det har jeg faktisk savnet.

Så for et par uger siden besluttede vi, at nu skulle vi i gang med at fodre igen, og så måtte vi finde en anden foderleverandør.

Det blev så Slåttergubben, hvor man faktisk også kan købe økologiske solsikkekerner. Men nu ville vi prøve nogle blandede frø for at se, hvilke fugle der så ville dukke op. Slåttergubben er et svensk firma, der dyrker økologisk fuglemad og afholder kurser i at slå med le. De brænder for biodiversitet og dyrker blandt andet engplanter, som slås med le. De har også en ‘fågelskola‘ på hjemmesiden, som er et besøg værd.

Vi valgte at købe en sæk Villa bas, der både indeholder blandede frø, solsikkekerner, hirse og hamp-frø.

Vi begyndte at fodre, da sækken ankom i sidste uge, og der er allerede en mangedobling af antallet af besøgende ved foderhuset. Pludselig gider de os igen – kvækerfinkerne, sumpmejsen, sortmejsen, blåmejsen, dompappen, musvitten (den har nu hele tiden været der), solsorten (det har den også), spætten, skaden, spætmejsen osv.

Hvorfor ikke bare købe en noget billigere sæk solsikkekerner med skal i ICA? Først og fremmest fordi de ikke fås økologiske. Ikke-økologiske solsikkekerner betyder, at der forurenes der, hvor solsikkerne produceres (med sprøjtegifte), hvilket betyder en trussel for biodiversiteten omkring produktionsstedet. Der er jo ikke meget biodiversitet vundet globalt set, hvis flere vinterfugle i Småland betyder færre insekter og fugle i produktionslandet. Derudover vil vi gerne undgå sprøjtemidlerne i vores eget område. Og småfugle spiser som bekendt ikke op og leverer som bekendt også fugleklatter – hvilket med garanti betyder spredning af de giftstoffer, frøene er sprøjtet med, rundt på hele Gammelgård og omegn. Nej tak.

Fuglene skal nok klare sig, også selvom vi ikke fodrer. Sikkert ikke lige så mange, som hvis vi fodrer dem, men hvis vi har mange planter på grunden, der stadig står med frøstande (og ikke er ’ryddet op’ for vinteren), er det jo ikke naturligt, at naturens vilde fugle skal fodres af os mennesker for at overleve. Så når vi for vores egen fornøjelses skyld fodrer, så skylder vi både fuglene og naturen ikke at servere sprøjtegifte for dem.

Nu er vi i gang med fuglefodringen igen – og lige tilpas timet til det vejromslag, der kom i weekenden, med snestorm og 10 cm sne og frostvejr. Og så er det også tid til et nyt fugle-registreringsskema. Det gamle sluttede med december 2022, så jeg måtte i gang med stort papir, lineal og børnebørnenes farveblyanter igen. Så må Steffen tegne fugle og blomster på plakaten, når han kommer hjem fra Danmark igen. Jeg er bedst til lige linjer …

PS: Hønsene er RET vilde med vildfuglenes frøblanding. Nærmer jeg mig hønsegården med en kop med et par håndfulde frø til ‘slik’, kommer de springende allesammen, og man kan næsten høre dem gokke ‘Nu kommer hun, nu kommer hun’. Forkælede gokhøner.

PPS: Slåttergubben har i øvrigt en rigtig god forklaring på, hvorfor det (udover plastic-nettene) er en rigtig dårlig idé at fodre havens fugle med de der kugler i plastic-net. Den kan du læse her.
Helt kort handler det om, at fedtet i de fuglekugler stammer fra enten palmeolie (hvis produktion er en af de alvorligste trusler mod regnskovene) eller talg fra konventionelt kvæg, der er fodret med sojabønner (hvis produktion ligeledes er en af de alvorligste trusler mod regnskovene). Så igen er vores behov for hyggefodring af vores hjemlige havefugle med til at udrydde eksistensgrundlaget for fugle og insekter andre steder i verden.

Hvis man synes, fuglekugler er det bedste at fodre med, kan man jo lave dem selv. Smelt noget økologisk svinespæk (af den slags, man laver leverpostej af), og bland økologiske frø og kerner (fx solsikkekerner) i, form en kugle og læg den i en fuglekugle-holder, eller mas fedt- og frøblandingen ned i en ler-urtepotte og hæng den omvendt ude i et træ. Se Steffen beskrivelse her