Myten om dovenskab

Shit, hvor blev jeg gal! Fik totalt morgenkaffen galt i halsen.

“Flere dovne haveejere – de flittige er en trussel mod klima- og biodiversiteten.” Jeg tænder helt af, når jeg læser sådan en overskrift. Sikke noget pis!! at skrive. Og så passede den slet ikke til indholdet i artiklen. Stakkels artikelforfatter.

Hvorfor skal medierne hele tiden pushe den der myte om, at vi redder både klima og biodiversitet ved at være dovne i haven (og i stedet bruge vores tid og kræfter på noget andet, som helt sikkert er mere klima- og biodiversitetsskadeligt!)?

Heldigvis var der andre end mig, der reagerede. En anden læser kommenterede, at de dovne haveejere da er dem, “som er problemet for biodiversiteten, med deres brug af fiberdug, granitskærver, terrasser, flisebelægning, kirsebærlaurbær og robotplæneklippere. Hvis man derimod ønsker en have med hjemmehørende dyr og planter kræver det stadigvæk en indsats, så det ikke bare ender i rod, rotter og invasive planter!”

Hvorfor skal havefolket skammes ud? Rigtig mange af dem gør en kæmpe indsats for både biodiversitet og klima i deres haver, og samtidig bruger de deres tid og kræfter på at få stor trivsel, frisk luft og motion, psykisk velvære ved det meningsfulde arbejde m.m.m. I stedet for at anvende tid og kræfter på skadelige aktiviteter, der ikke gavner andre end mennesket selv.

Det, medierne med fordel kunne pushe i stedet, er nye normer i haverne. Hvor det ikke er ‘let at vedligeholde’, ‘nydeligt og ryddeligt’, ‘form og farver’, ‘rent og pænt’, ‘køb og smid ud’, ‘gør rent og kør væk’, der er normen, men i stedet ‘design, der også tilgodeser andre end arten mennesket’, ‘mangfoldighed’, ‘planter, som insekterne har gavn af’, ‘overfladekompostering’, ‘bevar ressourcerne i haven’, ‘lad det organiske materiale kompostere i haven i stedet for at køre det væk’ osv. osv.

Normer, som ABSOLUT INGENTING har med dovenskab at gøre!! De dovne ville fx aldrig give sig i kast med at bygge et kvashegn til opbevaring af grene og samtidig være hotel for diverse andre arter. De dovne ville lægge grenene på en trailer og køre dem på genbrugspladsen. De dovne ville aldrig lave en løvkompost til jordforbedring. De ville købe nogle sække med tørvebaseret jord til havens bede. De dovne ville aldrig klippe græsset selv med en opsamler, så de kunne anvende det til gødning og jordforbedring – de ville lade en robot-plæneklipper klare græsklipningen og i stedet købe gødning på pose. Osv. osv.

Men det giver nok ikke lige så fancy overskrifter. Det er måske mere kompliceret, end mediefolkene kan finde ud af. Så hellere skælde ud på havefolket.

Der er flere rigtigt store risici ved denne her hype omkring ‘Vild med vilje’, ‘Den arbejdsfri biodiversitetshave’, ‘Dovenskab som dyd’. For det første er det jo den perfekte sovepude for dem, der rent principielt sympatiserer med det her med klima og biodiversitet, men som altså bare ikke GIDER at lave noget i haven – og hellere vil bruge tid, kræfter og ressourcer på noget andet. Som altså ikke nødvendigvis gavner klima og biodiversitet.
Det er, hvad det er. De slipper haven helt og lader den passe sig selv – og forhåbentlig bliver haven både til gavn for biodiversiteten og til glæde for have-ejerne. Hvis den da ikke vokser til i brændenælder og tidsler eller krat, så de til sidst ikke kan opholde sig i den. Hvilket de måske så heller ikke har tid eller lyst til …

En mere alvorlig risiko er, at den lokker folk i gang med projekter, de ender med at blive rigtig kede og desillusionerede af. Det gælder fx indenfor skovhavedyrkning, hvor der også er en myte om, at man kan dyrke mad uden at behøve at tage hænderne op af lommen. Det lyder jo forjættende. Og er samtidig biodiversitetsfremmende og klimavenligt. What’s not to like? Udover at det er løgn, og at de, der går i gang ud fra en forventning om, at de kan gennemføre det uden at omprioritere deres øvrige anvendelse af tid, ressourcer og kræfter, ender med en frustration, der i en del tilfælde får dem til at opgive projektet.

Men den værste risiko er, at den opstiller de her ‘dem og os’-skel, hvor de gode (dem med de rigtige biodiversitets- og klimanormer) er de dovne, og de onde er havefolket. At havefolket skammes ud for deres fritidsinteresse i stedet for at gelejdes i retning af, at havearbejdet gøres mere biodiversitets- og klimavenligt. At det rent faktisk at ville gøre noget for klima og biodiversitet i sin have – som i: med hænderne oppe af lommerne-gøre – bliver en synd.

Det har vi overhovedet ikke brug for.

Apropos dovenskab: Vi har overhovedet ikke brug for mere dovenskab. At vi overhovedet har de biodiversitets- og klimaproblemer, vi har, skyldes i meget høj grad menneskets magelighed – eller dovenskab – som altid leder os mod den for os nemmeste/mindst arbejdsintensive løsning, som desværre rigtig ofte også er en løsning, der er skadelig for både biodiversitet og klima.

Det, vi har brug for, er, at folk begynder at prioritere deres tid anderledes. At folk begynder at anvende deres kræfter anderledes. At folk begynder at indse, at vi har en seriøs krise, der kræver, at alle smøger ærmerne op, afvænner sig deres luksus-vaner og begynder at gøre en reel indsats. Uden dovenskab.