Fælde og plante træer

I år har vi fældet et par relativt store frugttræer i skovhaven. En ret stor, ellers veletableret krydsning mellem mispel og tjørn stod pludselig helt vissen midt i august. Den var ellers endelig begyndt at give bær – og de var inderligt uinteressante, så sorgen var til at overkomme. For mig i hvert fald – Steffen syntes, det var svært, at endnu et højt træ skulle ned.

For et par år siden fældede vi næsten alle vores rød-el, da de ellers ville blive for store til at kunne fældes, og sidste år væltede vores store morbærtræ ”Mulle” lige pludselig pga. råd i stammen helt nede ved jorden. Heldigvis havde vi en aflægger af Mulle, som vi kunne plante i stedet, men den er godt nok ikke særlig stor. Og da vi allerede havde besluttet, at vores store mispeltræ skulle udskiftes med et æbletræ, da vi aldrig spiser mispel-frugterne og hellere vil have et Gråsten æbletræ i skovhaven, og mispeltræet derfor skulle fældes sidst på sommeren, så var det lidt en streg i regningen, at også den store mispel-tjørn skulle ned. Skovhaven begyndte at se lidt flad og mindre skov-agtig ud.

Egentlig havde vi besluttet, at det nye æbletræ på mispeltræets plads skulle være en lille to-åring, som Steffen selv havde podet en Gråsten-podekvist ind på, men nu måtte jeg træffe en rask beslutning for at redde gemalens humør. Så han blev mindet om, at han skyldte mig en fødselsdagsgave (fra i februar!), og blev bedt om at finde et stort Gråsten-æbletræ, et stort Clara Frijs-pæretræ og et stort Jubileum-blommetræ i Danmark (hvor frugttræer kun koster ca. en tredjedel af, hvad de koster i Sverige), så vi kunne få ’rigtige træer’ plantet på de to nu ledige pladser og en tredje plads, som jeg skyndte mig at finde. Hvad gør man ikke for husfredens skyld??

At plante nye træer i en veletableret skovhave er ikke ’bare’ at grave et hul og sætte træet ned i det. Der står jo en masse andre planter også, som enten skal op og ned igen, eller måske flyttes et andet sted hen. Plantningen af et træ giver anledning til at revurdere hele området, det skal stå i. Er afgrænsningen af bedet rigtig, eller vil vi ændre på stiernes forløb? Er det det rigtige, der står i bedene?

Fra mispel til æbletræ – og nyt bed under det

Vi startede med æbletræet. Der stod som sagt et stort mispeltræ, der først skulle væk. Mispel (Mespilus germanica, vi havde sorten ”Süssmispel”, som vi plantede som et af de første frugttræer i 2017, altså for 9 år siden) er et meget spøjst og egentlig ret flot træ. Blomstrer helt fantastisk i foråret og tiltrækker enormt mange insekter – og det er så nok også det mest attraktive ved det. Frugterne kalder man aberøv på dansk, da de ligner en aberøv – og det er så nok også det mest positive at sige om dem. 😉 Frugten har store kerner, og den modner meget sent og skal helst have lidt frost, og selv da smager den ret uinteressant og er lidt melet. Lidt henad bagte æbler – men bagte æbler er bare meget bedre.

Vores træ voksede skævt – og ja, vi kunne måske godt have rettet op på det gennem tidligere og mere konsekvent beskæring. Men nu stod det nærmest skråt og hældede ud over gangbanen. Vi mistænkte, at rodudviklingen havde været dårlig pga. den netkurv, vi havde plantet træet i for at beskytte det mod mosegrise – men det viste sig ikke at være tilfældet, da vi først fik gravet den op. Rødderne havde fint arbejdet sig ud gennem netkurven og gik helt ud under den lille sti bag ved træet.

Mispel “Süssmispel”

Under træet stod der forskellige flerårige grøntsager, som vi gravede op for at kunne grave et stort hul til den næste netkurv og æbletræet. Den mest dominerende var en kæææmpe rabarber, vi har fået af Inger Arvidsson fra haveforeningen. Dog mere imponerende end anvendelig, og da vi har nogle rigtig gode, røde rabarber, der producerer mere, end vi kan spise, så sagde vi farvel til Ingers kæmperabarber. Det blev også et farvel til en masse akelejer, der har spredt sig helt uhæmmet og truer med at overtage hele denne den af skovhaven. Fine, ja, men ikke spiselige, og da de også mere eller mindre forhindrede os i at gå på gangene, så var det op og væk med dem. Tilbage blev der mere luft omkring et par seombadi (Dystaenia takesimana), og så har de citrongule dagliljer (Hemerocallis citrina), som vi i år for alvor er begyndt at spise af, etableret sig rigtig fint, så dem gravede vi op og delte og fordelte i hele bedet omkring det nye æbletræ, da det først var kommet i jorden. Når frøene fra den kinesiske purløg, der står i bedene i nærheden, modner lige om lidt, vil jeg sprede dem mellem dagliljerne. Det bliver rigtig, rigtig fint (håber jeg), og alt sammen noget vi spiser meget af.

Æble “Rød Gråsten”

Fra mispel-tjørn til pære

Mispel-tjørnen (× Crataemespilus grandiflora) ved jeg ikke, hvad vi ville med. Jo, det lød da rigtig sjovt, men … Træet er fint, når det blomstrer, og formen er også fin. Men bærrene kan på ingen måde konkurrere med alle de andre bær, vi har i skovhaven. Træet blev plantet i foråret 2018 og har vokset rigtig flot de seneste år. Det har været let at beskære og forme, så vi kunne komme forbi det, og har som sagt blomstret fint. Vi ved ikke, hvorfor det pludselig visnede, men det var efter en ekstremt tør og varm periode, så måske var det bare en forsvarsmekanisme. Rødderne havde det fint, og også her var de vokset helt eksemplarisk ud gennem netkurven. Vi fældede det, en måneds tid inden vi gravede roden op, og i den periode fik vi masser af regn, og det var begyndt at skyde fra den korte stamme, vi havde efterladt, så helt dødt var det ikke. Det ville muligvis være kommet igen næste år, hvis vi ikke havde fældet det.

Men nu er det væk, og i stedet har vi plantet et “Clara Frijs” pæretræ. Også her måtte vi grave flerårige grøntsager op (skotsk lostilk, Ligusticum scoticum), men i modsætning til bedet under misplen, så fungerer bedet her rigtig godt og indeholder det, vi gerne vil have, så planterne blev bare gravet op og plantet igen, da først pæren var i jorden.

Pære “Clara Frijs”

Og så endnu et blommetræ

Vi er blevet rigtig glade for både blommer, blommegrød, blommemarmelade og blommesaft, og de seneste år har vores store Opal blommetræ givet nul og niks. Mirabellerne, vi har i alle læhegnene, begynder at gi’ nu, og Komet har også leveret nogenlunde i år, men “Reine Claude” oppe i æbleskoven, som vi plantede for et par år siden, giver ikke noget endnu, og heller ikke Sveske-blommen nede ved Opal-træet er begyndt at levere, så nu har vi sat endnu et blommetræ. Vi kommer forhåbentlig til at drukne i blommer om et par år! Denne gang blev det et ”Jubileum” blommetræ. En svensk sort, som efter beskrivelsen skulle være rigtig lækker. Det håber vi er rigtigt.

Mirabeller

Det nye blommetræ blev plantet midt mellem seombadi og stolthenriks gåsefod (Blitum bonus-henricus) i et bed, hvor der udover grøntsager kun var en skærmsølvblad (Elaeagnus multiflora “Red cherry”). Dem har vi god erfaring med at beskære, så den må kunne klare, at den nu skal dele pladsen med et blommetræ. Og “Jubileum” må kunne få gavn af, at skærmsølvblad fikserer kvælstof til bedet.

Blomme “Jubileum”

De nye netkurve

Vi var glædeligt overraskede over, at begge de to fældede træer havde fine, store rødder ud gennem netkurvene. Vi frygtede, at det var kurvene, der bremsede rodudviklingen og fik træerne til at vælte, men det virker ikke til at være tilfældet. Og da vi stadig har store mængder mosegrise – kattene kan slet ikke følge med – så har vi valgt også at sætte net omkring de nye træers rodklumper. For en sikkerheds skyld har vi dog valgt at lave større netkurve denne gang = STORE huller, der skulle graves. Men jorden i skovhaven er blevet en drøm at grave i. Vi er ved at have fået fjernet de store sten, der var, og der er nul græstørv, der skal graves i – og så er jorden let, muldrig, mørk og utrolig lækker. 10 års tilførsel af organisk materiale og nul trampen rundt på jorden har VIRKELIG gjort en forskel.