Vi vælter os i bær!

I løbet af juni, juli og august måned kan vi plukke alle de jordbær, solbær, ribs, stikkelsbær og blåbær, vi behøver for den kommende vinters daglige bærforbrug.

Fryseren fyldes lige så stille og roligt, dag for dag høstes der, renses og sorteres, og løsfryses på bageplader, så bærrene efterfølgende kan ligge i fryseposer, hvorfra de kan tages op i lige den mængde, vi har brug for. Sidste år var høsten helt overvældende, så der fik vi lavet så meget saft og sylt også, at vi ikke behøver at safte og sylte i år.

I fryseren kæmper bærrene om pladsen med rabarber, squash, tomater og grønkål. Senere kommer unghaneslagten og kræver plads.

I går var vi i supermarkedet efter mælk og andre råvarer, vi ikke selv producerer. Der kom vi forbi en jordbærsælger ved indgangen. 60 svenske kroner for en lille bakke sprøjtede jordbær. Erkendte, at vi hver dag samler ind for mange, mange penge – hvad ville de jordbær have kostet, hvis de var økologiske og plukket af en med ordentlig løn og gode arbejdsvilkår (som dem, vi selv har)? Hvor mange timer ville vi have skullet arbejde i enten korrekturlæsningen eller tandretningen, hvis vi skulle købe alle de bær, vi nu lægger i fryseren hver dag (udover alle dem, der ender direkte i munden)?

Selvfølgelig tager det også tid at samle bær ind. Der er indimellem nogle, der spørger, om vi sælger bær, nu hvor vi har så mange? Det gør vi ikke – skal jeg vælge mellem at tjene penge på korrekturlæsning eller bærplukning, er der ingen tvivl om, hvad der bedst kan betale sig. Selvom 60 kroner for en lille bakke sprøjtemiddelbehandlede bær er mange penge, så tror jeg ikke, der er nogen, der vil betale den pris, det reelt koster at producere, plukke og sælge bær, hvis arbejdsforholdene og lønnen skal matche noget, vi kender fra vores egen hverdag (husk også lige moms og skat!).

Nej, vil folk have mange bær, må de plukke dem selv. Og hvorfor ikke også dyrke dem selv? Jeg lover, at kvaliteten også er en helt anden!

Et af mange svar på det spørgsmål er, at folk ikke er hjemme. Når haverne producerer allerflest bær, rejser mange på ferie. I så høj grad, at avisartiklerne om overbelastede turist-destinationer er næsten lige så mange som bærrene i vores skovhave.

Et andet svar er, at moderne svenskere og danskere i den grad har vænnet sig til, at fødevarer er noget, man køber i supermarkedet. Enkelt og bekvemt, uden myggestik, jord under neglene, sved på panden. Langt væk fra dem, der producerer dem. Og derfor langt fra de etiske dilemmaer, der knytter sig til fødevareproduktionen. Sprøjtemidler er et dilemma. Arbejdsforhold og løn til dem, der står for produktionen, er et andet. Men alle er de nemme at lukke øjnene for, når produkterne ligger pænt emballerede i det kølige supermarked – måske ovenikøbet i emballage, der udstråler sol, sommer og ingen fare.  Og så billige, at der også bliver plads i budgettet til bolig i de dyreste områder af landet, ferierejser og smart tøj, som vi jo ikke behøver at få griset til ude i haven.

Men sandheden er jo, at rigtig mange af de fødevarer, vi ikke længere prioriterer tid og energi på at producere selv (bær og frugt fx), nu produceres af underbetalte migrantarbejdere med usle arbejdsforhold – og ofte med miljø- og dermed biodiversitetsødelæggende metoder. Men hvis vi nu laver lidt ’vild med vilje’ i vores have (så vi heller ikke skal bruge tid på at passe den), så har vi vel gjort vores, ik’?

Vil vi for alvor gøre noget for miljø, klima, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, så skal vi tage vores livsstil op til overvejelse. Overveje, om det ville være muligt for os at udlicitere mindre af fx madproduktionen til andre og i stedet producere mere selv. Og hvis det ikke er muligt, så være villige til at betale den pris, det koster at producere vores mad etisk forsvarligt. Hvor dem, der producerer den, har lige så gode forhold som os selv, og hvor miljøet ikke svines til.

Alternativet er at afstå fra jorbær. Det behøver vi heldigvis ikke her på gården. Til gengæld afstår vi fra modetøj, dyr bolig og lange, dyre ferierejser. Alt har en pris.