Kärl och tålamod

For et par uger siden havde vi vores tredje træf i vores nye studiecirkel. Denne gang handlede det om pottejord.

Vi dyrker alle mange grøntsager og har alle (eller har haft) et relativt stort forbrug af posejord til forkultivering af planter. Her i Småland er der mange grøntsager, man ikke kan så direkte i bedene, men er nødt til at forkultivere i potter inden døre, hvis ikke sæsonen skal blive for kort til, at grøntsagerne når at blive modne. Altså har man brug for jord at lægge i potterne, og langt, langt de fleste, der dyrker grøntsager, køber denne jord i poser i enten havecentret eller supermarkedet.

Det meste af denne posejord er baseret på tørv. Udvinding af tørv til at lave posejord er både meget miljø- og klimaskadeligt. Ved udvinding og anvendelse af tørv frigives en masse CO2 til atmosfæren, og efter udvinding af tørv fra en tørvemose, ændres denne biotop, som i Danmark er en sjælden biotop. Der er ikke mange højmoser tilbage i Danmark – og når sjældne biotoper helt forsvinder, forsvinder også de levesteder for dyr og insekter, der er knyttet til højmoserne.

Tørv er et ’dødt’ materiale, uden liv og uden næringsstoffer, så meget af den posejord, man kan købe, er blevet ’beriget’ med næringsstoffer. Altså kunstgødning eller tørret hønsemøg eller komøg. Så ud over energiforbrug og miljø- og klimaskader fra tørveudvinding, indgår der i posejord altså ofte også energiforbrug og miljø- og klimaskader fra produktion af næringsstoffer.

Så – tørvejord på pose er noget skidt, som vi alle bør forsøge at mindske vores afhængighed af. Det er bare ikke helt enkelt …

I Danmark fås der efterhånden mange alternativer – altså posejord UDEN tørv. Så heldige er vi desværre ikke i Småland. Måske fordi der virkelig er mange tørvemoser i Sverige. De er altså ikke, som i Danmark, en sjælden biotop – men udvindingen er stadig lige CO2-udledende, hvad enten den finder sted i Danmark eller Sverige.

At anvende posejord til at dyrke grøntsager er i den store sammenhæng nyt. For 60 siden var der ikke noget, der hed posejord. Man havde den jord, man nu havde på sin grund, og så blandede man den med diverse former for organisk materiale for at gøre den lettere og mere næringsrig. Hver husholdning havde sin blanding, afhængig af hvilken jord man havde (sandet, leret, muldholdig, …) og hvilket organisk materiale man havde adgang til (løvkompost, havekompost, køkkenkompost, hønsemøg, komøg, hestemøg …).

Viden om og erfaring med at blande sin egen plantejord er stort set forsvundet, efterhånden som vi alle har vænnet os til at købe jord i poser. Nogle andre har blandet jorden for os, så vi kan købe rosenjord, såjord, plantejord, rhododendronjord, … Det meste af det tørvebaseret og tilsat industrielt fremstillede næringsstoffer. Fordi ingen af os har lært hjemmefra, hvordan man laver sin egen pottemuld, er det for langt de fleste havemennesker nemmest bare at købe en masse poser jord, når sæsonen starter.

Emnet: ’Hvordan bliver vi i stand til at lave vores egen så- og pottejord’ passer således som fod i hose til vores nye studiecirkel, hvor vi jo gerne vil hjælpe hinanden med at reducere vores afhængighed af skadelig, ekstern produktion.

Inden vi gik i gang med dagens emne, talte vi lidt om et gennemgående tema for alt det, vi tager op i studiecirklen: ændring af vaner. Skal man ændre en vane – som fx at producere egen så- og pottejord i stedet for at købe posejord – er det nemlig ikke nok at vide, hvorfor det giver mening at ændre vanen, og hvad der skal indgå i jordblandingen. Der skal meget mere til, før det bliver en indarbejdet rutine og vane.

Viden om hvorfor og hvad er rigtig vigtigt, men mindst lige så vigtigt er hvordan det gøres enklest muligt. Og det skal vel at mærke være hvordan helt nede på mikroniveau. Man kan have nok så meget viden om, hvor vigtigt det er, og være nok så motiveret, men bliver det for besværligt, vil det for langt de fleste alligevel aldrig ende med at blive en ny rutine og vane.

Ændring af vaner og rutiner og opbygning af ny kundskab og erfaring resulterer i rigtig mange tilfælde i, at man begår fejl undervejs i læringsprocessen. Ingen kan cykle, første gang man forsøger at sætte sig op på en cykel. Ingen kan gå, tale, tage sko på, … uden at træne – prøve, fejle og prøve igen.

Har man blandet sin første såjord, og resultatet er, at ingen frø spirer, skal man have motivation nok til at forsøge at finde ud af, hvad der gik galt – og prøve igen. For nogle frøs vedkommende vil det så først være næste sæson, fordi det i mellemtiden er blevet for sent på året (det er fx vores erfaring med porrer, som vi fik sået i alt for bastant jord, og som derfor blev kvalt. Da vi indså det, var det for sent at så nyt). Når man når frem til næste sæson, vil de fleste nok være lidt nervøse for, at det går galt igen. Det var vi for eksempel. Så er det rigtig, rigtig fristende i stedet at købe en pose jord, ligesom man plejer!

Har det så ovenikøbet være lidt for besværligt at fremstille den der såjord, så kræver det ekstra meget motivation. Og en god portion stædighed oveni.

Med den stigende bevidsthed om problematikkerne i forbindelse med tørvejord er der de seneste år dukket mange opskrifter på jordblandinger op i tidsskrifter, debatfora og på hjemmesider. Det er super godt! Hvorfor og hvad er stadig det, der skal komme først. Men følges det ikke op af hvordan, vil det for mange stadig være rigtig meget op ad bakke at få fremstilling af egen pottejord gjort til et reelt alternativ til posejord.

Det er her, vi har en forventning om, at vi kan gøre en forskel, hvis vi hjælper hinanden med hvordan. Hvis vi er flere, der eksperimenterer med forskellige metoder, fejler, fortæller de andre, hvad der gik galt, hører og ser, hvad de er lykkedes med – og prøver igen – så tror vi fuldt og fast på, at vores chance for at lykkes bliver større.

Så da vi mødtes i vores lille cirkel, havde vi linet hele vores set-up op på gårdspladsen og gik igennem alle de steps og alle de praktiske løsninger, vi her på Gammelgård efterhånden gennem de seneste tre år har eksperimenteret os frem til at anvende i vores jordfremstilling, og de øvrige deltagere i dagens jord-træf bidrog så med fortællinger om, hvordan de gør hjemme hos sig.

Maskkompost

Färdig jord

Vi så på og talte om forskellige typer af ingredienser (løvkompost, hønsemøg, jord fra gangene i køkkenhaven og hønsegården, ormekompost) og hvad de kan anvendes til, ’høstmetoder og -redskaber’ (spade, trillebøre i forskellige størrelser, grov-sold, fin-sold), opbevaringssteder og antal (to rottesikre ormekompostbeholdere til køkkenaffald, tønder med låg til hønsemøg, kompost-kasse til løvkompost, to kasser med låg til færdigblandet plantejord, tønde med låg til færdigblandet såjord) og årshjul (man skal hele tiden være 1-2 år foran …)

Dagens konklusion blev mere eller mindre dette indlægs overskrift: Kärl och tålamod.

Eller på dansk: Opbevaringsbeholdere og tålmodighed. Har man ikke noget sted at opbevare hønsemøget, mens det komposterer, er det svært at anvende i jordblandingen. Har man ikke en god køkkenaffaldskompostbeholder (helst to), er det svært at kompostere køkkenaffaldet og anvende det i jordblandingen. Har man ikke tilstrækkelig opbevaringsplads (gerne TO store trækasser) til færdigblandet jord, vil man uvægerligt løbe tør for plantejord, når man har mest behov for plantejord. Osv. Alle de her ’gange to’ skyldes, at mange af ingredienserne skal have tid til at kompostere og blive klar. De skal altså hvile i den ene beholder, mens man går i gang med at fylde den næste.

Og tålmodigheden, den skal også gerne suppleres med ihærdighed og vedholdenhed. Også kaldet stædighed. Bliv ved. Giv ikke op. Prøv igen, når det går galt. Også selv om det tager flere år at finde frem til den metode og det set-up, der passer dig og dit sted bedst.

Og så vil jeg til slut igen igen igen understrege det, alle vores praktikanter nok efterhånden kan i søvne: Tænk på ergonomien!!!! Find frem til en metode og et set-up, der er så enkel og lidt tung for kroppen som bare muligt. Tænk på arbejdsstillinger på de forskellige arbejdsstationer. Tænk på antal skridt, der er nødvendige (placering af de forskellige funktioner i forhold til hinanden). Det er sundt med fysisk aktivitet, men pas på kroppen, den skal holde mange år endnu.