Ny studiecirkel – Till växten

Sidst på året 2024 inviterede vi gode venner fra lokalområdet med i en ny studiecirkel: Till växten.

På svensk betyder tillväxt økonomisk vækst – altså det, vores politikere har som deres fremmeste politiske mål sammen med et øget forbrug for alle (der så også fører til økonomisk vækst), helt uanset hvilken type forbrug der er tale om, og hvad den økonomiske vækst kommer fra.

En lille sproglig finurlighed er, at växt på svensk betyder plante. Till växten betyder altså ’til planten’ (udover at ’tillväxt’ jo altså så betyder ’økonomisk vækst’).

Till växten er titlen på en bog af forfatteren og debattøren Maja Alskog Bredberg, der udkom sidste år, og den handler både om økonomisk vækst og om dyrkning af fødevareproducerende planter. Bogen handler ellers om Maja selv. Maja arbejdede som PR konsulent i store reklamebureauer og levede af at hjælpe store virksomheder og organisationer med, hvad hun i stigende grad oplevede som greenwash af deres aktiviteter, og dermed med at hjælpe dem med at skabe økonomisk vækst. Indtil hun ikke længere selv kunne være i det, sagde sit job op og flyttede væk fra byen, blandt andet for at dyrke mere af sin mad selv, men også for at finde noget andet at leve af end greenwash. Bogen handler både om hendes liv inden og efter dette brud, men i høj grad også om den globale fødevareproduktion, hvor blandt andet frugt og grønt i meget stor udstrækning i dag produceres i kæmpestore monokulturer i Spanien, med stort forbrug af vand, pesticider og kunstgødning, underbetaling af migrantarbejdere og store miljøproblemer – alt sammen for at vi forbrugere skal kunne købe blåbær og jordbær i januar og have adgang til billig frugt og grønt i vores supermarkeder.

Min reaktion, da jeg læste bogen, var først at blive vred. Og derefter gav det mig en enorm energi og endnu mere lyst til i langt højere grad at blive mere uafhængig af alle disse globale systemer, der forsyner os med mad, tøj, dimser, energi, … Og vækst i alt det forkerte, alt det, kloden ikke kan tåle. Jeg har som sådan ikke noget imod økonomisk vækst – den har vi brug for for at kunne drive sundhedssektoren, skolerne, … , men kunne det dog for dælen ikke baseres på noget, der ikke er skadeligt?

Andre ville måske rette deres vrede udad og demonstrere eller på andre måder protestere eller søge indflydelse på politiske og erhvervsmæssige beslutninger (og tak for det), og andre igen ville bare blive deprimerede og modløse. Og så er der selvfølgelig alle dem, der bare er ligeglade og lukker øjnene for også denne misere og fortsætter med deres blinde og ikke-ansvartagende forbrug (men de læser nok ikke den slags bøger). Men min reaktion var altså vrede og energi til at handle på min egen hjemmebane. Til i endnu højere grad at være med i en modbevægelse nedefra mod, at store aktører (som fx Elon Musk) skal styre mit liv. Og at jeg gennem mit private forbrug skal gøre dem rigere.

Tilfældigvis stødte jeg kort tid efter ind i en lokal veninde, der også havde læst bogen – og som havde oplevet den samme vrede og energi, som jeg selv fik. Det satte tankerne i gang – måske ville det give endnu mere energi at handle sammen med andre, der også var frustrerede over afhængigheden af og støtten til systemer, man slet ikke sympatiserer med.

Resultatet blev derfor i første omgang en studiecirkel. Jeg startede med at spørge de nærmeste venner, og da kun meget få sagde nej til at være med (fordi de havde for meget andet om ørerne lige nu), kom jeg aldrig til at spørge længere ude i bekendtskabskredsen, hvor der muligvis ville have været endnu flere, der gerne ville have været med. Vi er nu 10, der er gået i gang med studiecirklen.

Og hvad skal den så gå ud på? I helt korte træk skal den gå ud på, at vi sammen og blandt andet af hinanden skal lære alt muligt, der øger vores evner til at reducere vores afhængighed af og ikke mindst økonomiske støtte til de store, globale systemer, vi ikke sympatiserer med – og giver os tillid til, at det faktisk er muligt. Vi havde et første træf inden jul, hvor vi snakkede om bogen, og i januar havde vi endnu et træf, hvor vi diskuterede beredskab.

Beredskab er en anden måde at italesætte det at være mere uafhængig af de store, globale systemer på (bare i mere akutte situationer) – og giver derfor god mening at tage op i vores lille kreds. Vi er så heldige, at en af deltagerne i studiecirklen faktisk arbejder med beredskab på kommunalt niveau, og det var interessant at høre mere om, hvordan kommunerne arbejder med emnet. Det gør de jo blandt andet i forhold til fortsat at kunne løfte kommunernes eget ansvar for fx hjemmepleje i en krisesituation. Men ellers rådgiver de jo også borgerne i forhold til at kunne løfte deres ansvar for egen situation i en akut krise. Og længere går den jo i og for sig ikke – for er krisen længere end en akut krise, er der pt ikke så meget konkret information at hente om (eller planer for), hvad vi så skal gøre. I kommunerne (i hvert fald blandt medarbejderne) ville de vældigt gerne kunne arbejde med at gøre borgernes situation mere robust også i den almindelige hverdag, men det er sjældent, der afsættes midler til det.

Alle husstande i Sverige modtog sidste år en lille folder, der hedder ’Om krisen eller kriget kommer’. Den har afledt en del debat, og blandt andet har vores venner på Östängs gård udenfor Göteborg skrevet et indlæg på deres blog https://ostangsgard.se/nar-krisen-eller-kriget-kommer-till-sveriges-lantbruksforetagare/#more-17513, som stiller spørgsmål til, hvor langt rådene i folderen egentlig rækker, hvis krisen eller krigen faktisk kommer og viser sig at vare længere end en uges tid.

Kommer krisen eller krigen bliver vi formentlig alle tvunget til at finde ud af at være mere uafhængige af de globale systemer, og ikke mindst på fødevareområdet vil der ret hurtigt i Sverige opstå store problemer, hvis vi hverken kan importere mad eller brændstof til landbrugets maskiner. Man kan derfor med rette spørge sig selv, om ikke også fødevareproduktions-strategien (herovre kaldet Livsmedelsstrategien) bør lægges om, så vi som nation bliver bedre i stand til at klare os, hvis den internationale handel af den ene eller anden årsag blokeres. Det har andre af vores bekendte tænkt dybere over, og de har på vegne af en række svenske organisationer udarbejdet et alternativ til den ’Livsmedelsstrategi 2.0’, som den svenske regering netop har fået udarbejdet. Den alternative strategi hedder ’En strategi för den goda maten’, og den kan læses her https://omstallning.net/om-oss/alternativ-livsmedelsstrategi-strategi-for-den-goda-maten/

Nu er det så fantastisk ’heldigt’, at disse emner hænger perfekt sammen med en langt mere bæredygtig livsstil – hvis altså man med bæredygtig livsstil forstår en mindre klima- og miljøbelastende livsstil. Opbygning af kriseberedskab og større uafhængighed i den generelle hverdag af, at der altid vil være adgang til alt muligt udefra, indebærer nemlig som oftest en livsstil, der forbruger langt, langt færre materielle ressourcer end det, flere og flere efterhånden tager for givet som del af en helt almindelig livsstil. At ’træne beredskab’ og større uafhængighed medfører derfor næsten helt automatisk en livsstil, der belaster klodens ressourcer meget mindre.

Vi skal i vores lille kreds herefter ses nogle gange om året, og emnerne på det foreløbige program spænder vidt og bredt: reparation og vedligeholdelse af værktøj, så det holder længere (og så man kan reparere det i længere tid, hvis der pludselig ikke er adgang til nyt), produktion af egen så- og pottejord (så man ikke skal købe tørvebaseret jord i plastikposer og dermed støtte tørveudvindingsindustrien), bagning med surdej og tips til, hvor man kan købe lokalproduceret korn til mel (evt. etablering af fællesindkøb), dyrkning af fødevarer og samtidig forbedring af leveforhold for andre arter (og dermed reduktion af behovet for, og støtten til, den del af fødevareindustrien, der får afgrøderne produceret i store, miljøsvinende monokulturer i Sydeuropa), hønsehold (og dermed uafhængighed af og mindsket støtte til produktion af æg og kyllingekød i store æg- og kyllingefabrikker), renovering af gamle vinduer, medicinske urter i køkkenet og badeværelset, lerpudsning af vægge, slå med le, kompost, udveksling af grøntsagsfrø, farvning med plantefarver, reparation af tøj, …

Ideer

Vi kommer helt sikkert på flere ideer undervejs. Udover at vi får adgang til hinandens viden og erfaringer og forhåbentlig bliver dygtigere til en hel masse, tror jeg faktisk, at det vigtigste udbytte af studiecirklen bliver, at vi har nogen at sparre med om det, der er uvant, svært eller går galt – og at vi får større viden om, hvem i vores nærmeste kreds der kan hjælpe os med hvad. At være alene om at opdyrke kundskab skal nemlig helst ikke være det, der bliver barrieren for at blive dygtigere og få indarbejdet den nye kundskab i hverdagslivet som rutiner og vaner. For det er jo det, det gerne skal ende ud i. En masse kundskab, der efterfølgende ikke anvendes til noget, hjælper jo ikke i den store sammenhæng. Fortsætter man med sit materielle forbrug på samme niveau som før, gør man med sådan en studiecirkel ikke forskel for andre end sig selv.

Det samme gælder alle dem, der retter deres frustration over i politisk aktivisme: Fortsætter de samtidig med den del af deres forbrug, der gør unødvendig skade (billigt tøj fra Kina, flyrejser jorden rundt, jordbær fra Spanien, …), så risikerer alle deres politiske aktivismekræfter at være spildt krudt, hvis nu politikerne ikke makker ret (det hænder indimellem …).

Yderligere skal et udbytte af studiecirklen meget gerne være, at vi alle får større tillid til, at vi hver især faktisk kan lære alt det, vi måske også får brug for at kunne for at kunne klare os ’om krisen eller kriget kommer’.

Endelig – og det er måske det aller-allervigtigste i disse forfærdelige Trump-tider: Vi skal forhåbentlig være en del af en bevægelse nedefra, sammen med mange, mange flere, der også organiserer sig om at reducere deres støtte til alle disse store, globale, uetiske systemer, der ikke gør noget godt for verden. Være med til at yde det overdrevne forbrugssamfund modstand. Og vise alle dem, der fortsat synes, de er afhængige af et højt materielt forbrug for at være lykkelige og i øvrigt ikke har ansvar for at reducere det, at vi faktisk trives ganske overordentlig meget uden.