Sur, sur, sur …

IMG_2842_lilleDette indlæg handler IKKE om bier 🙂 Det handler om jordbund! Som et led i planlægningen af skovhaven har vi indkøbt et pH-testkit, da jordens surhedsgrad er afgørende for, hvad der kan gro hos os. Surhedsgraden påvirker ikke direkte plantevæksten, men indirekte, fordi forskellige plantenæringsstoffer er vandopløselige ved forskellige surhedsgrader. pH styrer altså hvilken næring, der er tilgængelig for planterne.

Første måling tog jeg i det våde område nord for laden (Område 4 i ‘Kort og Godt’). Prøven blev gul, så der er meget surt. Det havde jeg forventet. Prøven på billedet er fra område 3 – altså skovhaven. Den er grøn, og altså også temmelig sur. Det er en overraskelse. Det kan for eksempel fikses med noget kalk, men før vi gør noget, afventer vi svaret på en jordbundsanalyse, vi  sender til et professionelt laboratorium, der også tjekker for næringsstoffer osv.

PS: Projekt ‘Vinduesrenovation’ er nu færdigt. Der er ikke flere åbne huller i facaden – yay! 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.