Porrer og porreløg i skovhaven

Sædvanligvis dyrker man porrer som enårig grøntsag i køkkenhaven. Men vi har fundet en gammel porresort, der skulle kunne trives som ‘flerårig’ grøntsag i skovhaven. Jeg skriver ‘flerårig’, fordi det ikke er den enkelte porre-plante, der er flerårig. Når man høster den, er den høstet, og kommer ikke igen. Men i modsætning til de porrer, vi normalt har i køkkenhaven, danner visse gamle, ikke så forædlede porresorter et relativt stort løg i jorden, som efter blomstringen 2. år danner små sideløg. Disse små sideløg bliver så til porrer året efter – altså 3. sæson efter man har sået frøene.

Høster man flertallet af de porrer, der nu står i en klynge omkring det sted, hvor den oprindelige porre stod, men lader 1-2 af de nye porrer stå, så danner de tilbageværende porrer nye sideløg igen, og på den måde ender porren med at være om ikke flerårig, så ‘perpetual’ (eller evig). Man kan også grave side-løgene op og plante dem ud på en lang række i en køkkenhave, om man hellere vil det, eller sprede dem rundt i skovhaven. Der vil de så fortsætte med at formere sig med sideløg. Høster man ikke hele klyngen, vokser den, og man ender med en større porreklynge, som man løbende kan høste porrer fra.

Vi har købt frø af porresorten ‘Bleu solaise’ (Allium ampeloprasum ‘Bleu solaise’) fra Fuglebjerggård, men der findes flere af den slags gamle porresorter.  Pt. har Fuglebjerggård ikke ‘Bleu solaise’, men et par andre sorter. De sælger også sideløg, så man kan springe det første år over.

Udover de ‘Bleu solaise’, vi såede for snart to år siden, satte vi også dette efterår to yngleløg af  Babington porreløg (Allium ampeloprasum L var. Babingtonii), som vi købte på Naturplanteskolen. Babington porreløg er ikke almindelige porrer – men snarere en forvokset udgave af skovløg/kajp, som bliver op til 2 meter høj. De danner et 2-5 cm stort løg med 2-3 fed i jorden, som man enten kan lade stå, hvorefter det deler sig ligesom et hvidløg og bliver til en klynge, eller tage op og dele selv og så sætte et af feddene ned igen et nyt sted. Derudover laver den yngleløg i toppen, ligesom skovløg/kajp. Man kan spise hele planten, og den smager mildt af hvidløg.

Vi venter nu spændt på foråret for at se, hvordan henholdsvis porren Bleu solaise og porreløget Babington ter sig i vores skovhave. …

Indtil videre har ‘Belu solaise’ opført sig, som beskrivelsen siger, at den skal. Porrerne blomstrede så smukt i år i hvide og lyslilla nuancer, og en enkelt porre, som jeg var nødt til at flytte i efteråret, da den stod i vejen for et sti-projekt, havde da også mange små sideløg, da jeg gravede den op.

Men nu er vi i Småland og ikke Nordsjælland, så kommer der nu også side-porrer til næste år? Eller er de ikke hårdføre nok og dør derfor ud efter denne vinter? Rygterne siger, at de trives bedst i sandjord (som vi har) og ikke kan lide for meget vand (som vi desværre også har haft de seneste måneder).

Som ret meget andet på Gammelgård er også dette et eksperiment, og vi venter nu spændt på foråret og håber naturligvis, at vi kommer til at få rigtig mange porrer og porreløg.

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.