Krydderurter og blomster i skovhaven

Mit mantra har hidtil været, at skovhaven skal levere mad. “Ikke bare lidt salat og krydderurter, men rigtig mad!” Det gør den allerede – men hold nu op, hvor er jeg også blevet glad for alle de blomstrende krydderurter … 🙂

Det har været en fantastisk krydderurte- og blomstersommer. Rigeligt med sol, men også rigeligt med vand, så det hele ikke bare blomstrede færdigt på ingen tid. Og hvor har det dog blomstret! Både krydderurter, løg og diverse ‘salat’-planter har været helt fantastisk flotte over en meget lang periode, lige fra de afløste frugtræer, bærbuske og kål først på sommeren, henover hele juli og august, og til nu, hvor sankthansurten er klar til at tage over. Til kæmpestor fornøjelse for både os og alle insekterne. Et mylder af alle mulige insekter, hvor jeg bare ydmygt må indrømme, at jeg genkender honningbierne og humlebierne. De er dog bestemt ikke ensomme i blomsterjunglen. Det surrer over det hele. En stor mangfoldighed af blomstrende planter henover hele sommeren er supervigtigt for at have en stor, mangfoldig og sund bestand af insekter. Og det vil vi rigtig gerne – både helt principielt, fordi vi gerne vil være med at bevare insektlivet, men også fordi insekterne er vigtige for havens sundhedstilstand og mulighed for at producere mad. Insekterne bidrager både til bestøvning og til bekæmpelse af sygdoms- og skadedyrsangreb, som fx bladlus.

En stor mangfoldighed af blomstrende planter er derfor en vigtig bestanddel af en skovhave – og vi er langt fra færdige med at plante blomster ind. Men vi er da kommet et pænt stykke allerede.

 

Nu skal vi bare lære at anvende krydderurterne noget mere, i salater, gryderetter, pestoer, frisk urtete – og et af årets eksperimenter (når nu vi har sådan en overflod): tørrede krydderurter til te. Det går fremad – og hvis ellers vi holder styr på, hvilke af dem vi skal holde igen med, har jeg svært ved at forestille mig, at det sundhedsmæssigt bliver en ulempe for os!

Jeg læser op på hver enkelt af dem, inden vi anvender dem, hvilket jeg bestemt også vil anbefale alle andre at gøre. Indtil videre er det bare salvien og stramt mynteduftende varianter af anisisop og mynte, vi holder igen med, når vi har gravide gæster (salvie indeholder thujon, som ikke bør indtages af gravide, og hvor alle andre må begrænse sig til 15 g tørret salvie om dagen – hvilket er temmelig meget …, og anisisop og ‘stramme’ mynter indeholder pulegon, der er abortfremkaldende og i øvrigt giftigt).

Jeg er især blevet glad for vintersar – men da Steffen stadig mest er til rå mængder timian, er det ikke altid den, der vælges, når gryderetterne skal krydres. Til gengæld er vi mere og mere glade for merian, som vi ellers begge altid har været lidt forbeholdne overfor. Insekterne har aldrig været i tvivl – de er helt vilde med den.

Sankthansurten/kärleksört er jo ikke nogen krydderurt, men ikke desto mindre en fantastisk bivækst, der allerede her i slutningen af august, hvor den kun lige er begyndt at springe ud, summer af bier. Hele september skal vi glæde os over de fantastiske blomster, der vil lyse op i hele skovhaven.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.