Vi er snart igennem vort femte år på Gammelgård, og traditionen tro er det tid til en årsstatus.

Først og fremmest var 2019 et år, hvor familien blev beriget med endnu et barnebarn – lille Luis, der allerede er ved at være en stor dreng, der til sommer skal hjælpes rundt i skovhaven og smage på ‘godsager’, som vi kalder det herovre i Sverige. Det er ved at være en rigtig god tradition med flere børnebørn, og vi glæder os allerede til, hvad 2020 bringer. 😉

2019 blev også det år, hvor Steffen kunne ‘vende hjem’ til sit gamle arbejde på Læbe-Ganespaltecentret i Hellerup, hvor han nu skal fordybe sig i noget af det mest specialiserede tandregulering, der findes i Danmark, resten af sin tid på arbejdsmarkedet frem til pensionen. Fantastisk trivselsgivende. Og kun 10 dage om måneden, så han får nogle dejligt lange perioder hveranden uge til projekter på Gammelgård. Vi er ved at komme ind i en god hverdagsrytme, hvor jeg mestendels drifter på de ting, der ER etableret, og udvikler nye skovhaveinitiativer, og Steffen mestendels laver nye konstruktionsprojekter.

Det er altid lidt sjovt at læse forrige årsstatus igennem, inden jeg begynder at skrive den næste. Hvad lavede vi egentlig, inden vi gik i gang med dette år – og hvad havde vi af tanker om, hvad der skulle ske på Gammelgård i 2019? Der står lidt om køkkenhave og lidt om at arbejde videre med butiksrenovering – men ellers var vi faktisk ikke lige så konkrete i vores forventninger til 2019, som vi var til 2018.

Vi er ellers lidt kommunistiske og opererer med rullende femårsplaner (eller noget …), så vi HAVDE faktisk en idé om, hvad året skulle handle om. Og ikke handle om. Og vi er blevet bedre til at styre vores planer. Vi har en bruttoliste, hvor alle vores projektidéer står sorteret efter bygning og område. Med et par måneders mellemrum holder vi så statusmøde og fører det kommende halvårs projekter over på en nettoliste, som printes og hænges på opslagstavlen. Vitsen er, at der ikke må stå særlig meget på nettolisten, og at det i princippet altid skal være muligt at komme foran. Så bliver man nemlig hele tiden glædeligt overrasket over, hvor godt det går. 🙂

Får man så lyst til at føre et emne fra bruttolisten til nettolisten på grund af akut opståede udfordringer eller muligheder (vand i kælderen er et godt eksempel!), er reglen, at det kræver et statusmøde med deltagelse af os begge. Det er vi så også gode til at gøre til en hyggestund med enten en kop kaffe eller et glas vin.

Vi havde besluttet, at 2019 skulle være lidt et konsolideringsår, hvor vi afsluttede hængepartier fra de foregående års projekter og holdt lidt igen med nye, store håndværksprojekter. Men lidt store projekter har der da været: Både et større projekt med hjælp fra ‘rigtige håndværkere’, og så har Steffen haft fire store egne konstruktions- og renoveringsprojekter. Og ellers har året været præget af, at vi endelig er nået til de mere æstestiske og mindre ‘skal-gøres’ projekter – malerpenslerne er blandt andet blevet anvendt flittigt. Og så har året naturligvis været præget af butikken, af skovhaven, køkkenhaven og bierne – og senest af: Vand!

Skovhavegårdbutik

Foråret gik blandt andet med at få gjort butikken færdig og få varer hjem, så vi kunne åbne i juni. Det har været meget fredeligt at ha’ butik (læs: vi har ikke haft så mange kunder), men det har passet os superfint. Som Steffen siger: Nu har vi lært at ha’ butik – til næste år skal vi lære at ha’ kunder. 😉

Butikken er jo først og fremmest en platform for at dele ud af vores oplevelser og erfaringer med at have skovhave, og flertallet af besøgende i butikken har da også været folk, der gerne ville ha’ en rundtur og en snak i skovhaven. De er kommet fra nær og fjern og blandt andet som resultat af nogle af de artikler, vi har skrevet i diverse tidsskrifter. Den slags besøgende håber vi at få endnu flere af i 2020 – og vi prøver nok også forsigtigt at fortælle lidt flere steder, at der er altså er et sted at besøge her….

Herligt var det også at åbne butikken med et lille pinsearrangement for Strömmaköp, hvor vi inviterede alle naboer og enkelte leverandører på eftermiddagskaffe og rundvisning i skovhave og butik. Vi havde et tilsvarende arrangement (dog uden skovhave og butik), da vi lige var flyttet til Strömmaköp i 2015, og præcis som dengang troppede alle vores fantastiske naboer op. Vi bor i et smørhul!!

Skovhaven

Skovhaven er for alvor begyndt at levere mad, hvilket vi blandt andet ved, fordi vi i marts påbegyndte et lille ‘mini-forskningsprojekt’ med registrering af alt, vi høster i skovhaven (og køkkenhaven og supermarkedet). Superkomprimeret kan vi konkludere, at vi år 2-3 med skovhave allerede har en god bærhøst, en super krydderurtehøst, en overraskende stor høst af bladgrønt, og en første lille høst af nødder og æbler. Mere detaljeret kan man læse om årets resultat her, men det tegner godt!

Skovhaveinteressen blev også dyrket på vores sommerferie, der i år gik til Danmark, hvor vi besøgte hele seks etablerede skovhaver sammen med vores sommerferierejsevenner Inger og Emma. Endnu en tradition, vi er utroligt glade for, og som vi håber at fortsætte mange år endnu. Da der heldigvis kommer flere og flere skovhaver, burde vi ikke løbe tør for besøgsmål foreløbigt.

Og så havde vi som noget nyt skovhavepraktikant i år. Emelie gik i 2019 på skovhaveuddannelsen på Holma Folkhögskola, og hun spurgte i marts måned, om hun måtte have praktik på Gammelgård. Seks hele dage fordelt over året troppede hun op og fik ørerne tudet fulde af skovhavesnak og deltog i diverse aktiviteter fra kartoffellægning, sti-etablering og stiklingeformering til oppotning og udplantning. Det kræver lige, at man tænker efter en ekstra gang i forhold til, hvorfor vi nu gør hvad i hvilken rækkefølge, så man kan give de rigtige forklaringer, men det er såmænd også en meget god øvelse at gå igennem.

Vi havde også besøg af hele kursusholdet fra Holma sidst i september – der var ikke meget stemme tilbage efter den dag, og Emelie måtte sige til Steffen under frokosten, at nu skulle han få mig til at tie stille, ellers ville jeg ikke nå at få noget at spise … Men hyggeligt var det – kom endelig igen en anden gang.

Et andet besøg, vi var vældig glade for, var da det endelig lykkedes os at lokke vores skovhaveguru, Philipp Weiss, helt ned til Småland. An honour!! Tænk at få lov til at vise sin skovhave frem til en rigtig ekspert, og få feedback og input. Du er altid velkommen tilbage, Philipp. 🙂

Miniskovhaveprojektet gik godt – jeg tager et år mere med kartofler for at være helt sikker på, at liljekonvallerne er udryddet, og så er der klar til at blive plantet flerårige planter ind. Måske en designopgave, hvis vi får praktikant igen i 2020?

I 2020 er skovhaveplanerne indtil videre, at vi rykker nordpå – både i den eksisterende store skovhave, hvor vi så småt er i gang med det område, der hidtil har heddet 10’eren, men nu er delt op i 10’eren,11’eren, 12’eren og 13’eren … og i den nordligste del af grunden, hvor vi i 2019’s sidste dage og 2020’s første dage med venners og naboers hjælp har fældet birk og poppel for at gøre klar til en lidt større nøddelund.

Og så skal vi naturligvis på skovhaveferie igen i år – og som noget nyt måske være med til at starte en skovhavestudiecirkel op i samarbejde med den lokale aftenskole. Spændende!!

Køkkenhaven

Jeg knokler fortsat videre med mit køkkenhaveprojekt (som jeg ikke har skrevet så forfærdelig meget om endnu). Vi har en sydvendt skråning syd for butikken, hvor vi på sigt gerne vil have køkkenhave. Udfordringen er, at der ikke er særlig meget jord, før man graver i vand, og derudover er der temmelig stenet (rigtig smålandsk!), så jeg har valgt at bygge bede op ovenpå jordniveauet i stedet for at dybdegrave ned i den eksisterende jord. Og da jeg ikke har tænkt mig at gå ud og købe en masse jord, kommer det til at tage nogle år, inden jeg har fået konverteret tilpas meget plantemateriale til kompost iblandet jord, til at jeg kan begynde for alvor at dyrke noget der. Men det skal nok blive godt.

Nu er stierne etableret (aviser med flis på) og de første bede i gang – og vi har da både høstet ærter, rødbeder, løg, pastinak, squash og græskar i køkkenhaven i år.

Stengærder

Dette efterår fik vi ryddet op i resten af stengærdet rundt om forhaven til butikken. I samme ombæring fik vi flyttet plantekasser væk og lagt lidt jord på de mest ujævne dele af forhaven og sået græs, så selv forhaven er blevet mere anvendelig. Måske et par stole i solen til sommer??

De overskydende sten skal lige så stille og roligt flyttes ned i skovhaven, efterhånden som jeg kommer til at få kantet lidt flere bede der. Det er enormt fedt med de projekter, hvor materialerne til projektet bare er nogle, man henter andre steder på grunden, hvor de ikke skal anvendes mere.

Gulvet i gæsteværelset

Årets første store konstruktionsprojekt var egentlig færdiggørelsen af et møgprojekt, Steffen startede på i slutningen af 2018. Gulvene i de to små gæsteværelser i den ældste del af Gammelgård er meget, meget dårlige (frønnede, hullede, masser af splinter …), så Steffen lagde nye gulvbrædder i det mindste af rummene, ‘bare for at prøve’. Lorteprojekt! I 1990’erne havde de daværende ejere alle gulvbrædder oppe og lagde vandbåren gulvvarme, hvorefter de gamle, frønnede og hullede gulvbrædder blev lagt på igen (og hvorfor de ikke skiftede dem der, er et meget stort mysterium …). De efterfølgende ejere valgte at efterisolere og beklæde alle de gamle plankevægge med grimme panelbrædder, der blev sømmet på, så hele konstruktionen gik 11 cm ud over gulvbrædderne. Hvilket i princippet betød, at man skulle have den konstruktion ned for at kunne skifte gulvbrædderne. Hvilket Steffen mente måske alligevel kunne undgås, hvis nu man skar brædderne endnu mere i stykker, end de var i forvejen. To gange lykkedes det ham at skære hul i gulvvarme-vandslangerne, med panikopringninger til VVS’eren til følge … Og da de nye gulvbrædder så skulle lægges på, var det et nærmest ulæggeligt puslespil at få brædderne ind under vægkonstruktionen.

Resultatet endte med et flot gulv – men lad mig sige det sådan: Gulvet i det andet gæsteværelse bliver ikke skiftet foreløbigt. Selv om det er om muligt endnu mere hullet og frønnet … Lige det projekt var ikke nogen succesoplevelse!

Færdiggørelse af brændeskur og haveværksted

Vi er superglade for den nye version af den gamle grisestald. Jeg bliver bare så glad, hver gang jeg kigger på den – og det gør jeg mange gange om dagen hver dag, da den står lige udenfor køkkenvinduet og også er det første, man ser, når man går hen mod hoveddøren.

I løbet af foråret byggede Steffen et fantastisk flot plantearbejdsbord ved vinduet i det største af rummene i bygningen, som vi nu kalder ‘planteværkstedet’. Bordet lavede han af nogle af de meget tykke planker, Morten savede ud af fældede træer tilbage i maj 2016. De har ligget til tørre inde i laden lige siden, og er bare sååå flotte at have fået som bordplade. Planen er at lave hylder til potter og redskaber ud af nogle af de lidt tyndere planker i løbet af det kommende forår. Det bliver en luksusversion af et planteværksted.

Det lidt mindre rum i bygningen, hvor facadebrædderne er sat med mellemrum for at skabe gennemtræk, er nu brændeskur. Der er lavet båse i den ene side, hvor jeg skal smide flækket brænde her til vinter, og i den anden side ligger det brænde, vi fyrer med nu. Når det er væk, skal der laves båse i den side også. Med båsene kan vi stable (eller smide) brændet i en højere bunke end uden båse – og dermed formentlig få plads til et helt års forbrug (ca. 6 m3) i én side. Det betyder, at jeg om vinteren kan stå i midtergangen og flække brænde, som jeg smider direkte i båsene, og som først skal anvendes næste vinter, hvor der så er tomt og dermed plads til nyt brænde i den modsatte side. Resultatet skulle gerne være færre arbejdsgange og færre løft.

Pejseprojektet

2019 blev året, hvor vi endelig fik taget os sammen til at få renoveret pejsevæggen i vores gamle, lavloftede stue. Det blev superflot, men var jo også et projekt, der krævede både eksterne håndværkere og en del timer lagt af os selv til nedskrabning af gammelt puds, finsnedkerier af pejsehylde og gerechter, og maling af loft, vægge og gerechter.

Sydfacaden

Da vi fik nyt tag, vinduer og gavle i det gamle hovedhus i 2017, skød vi udskiftningen af facadebrædder i sydsiden af tilbygningen fra 90’erne til hjørne – både fordi det ikke var lige så presserende som resten og ikke hang sammen med resten, og fordi vi mente at kunne klare det selv (i denne sammenhæng betyder ‘vi’ mest Steffen ….). 

Så renovering af denne facadedel var et af de få større renoveringsprojekter, der fik lov at komme på 2019-nettolisten. Det krævede en længere, sammenhængende periode helst uden for meget regn (alle facadebrædder skulle af), så det blev et juli-projekt.

Meget tilfredsstillende resultat af den slags, man ikke lægger mærke til, hvis ikke man ved, hvordan det så ud før … Men jeg kan inde på den anden side af væggen, i mit kontor, tydeligt mærke forskel – især når det blæser. 😉

Brændekomfurspladsen

Samme murere, som renoverede pejsevæggen i stuen, murede også op til højre for brændekomfuret i køkkenet, hvilket var det, der manglede, for at Steffen i efteråret kunne komme i gang med renoveringen af det område. Ligesom pejsevæggen og i modsætning til sydfacaden er det virkelig et projekt, hvor man kan se forskel på før og efter!!

Udover at vi nu har plads til at sætte fra både til højre og til venstre for brændekomfuret, og vi derfor nu har en rigtig god plads til at tørre svampe og græskarkerner i varmen fra komfuret, så har dette projekt stået lidt langt nede på listen, da det jo primært er udseendet, det handler om. Men for dælen hvor er det da luksus at være kommet så langt med alt det andet, at der nu er tid til det også.

Skafferiet

Steffens fjerde større konstruktionsprojekt – som han nåede til i efteråret efter at have glædet sig til det hele året – bestod i en væg, der adskiller skafferiet fra resten af kælderen. Vi producerer jo mere og mere, der skal opbevares koldt (saft, sylt, fermenterede grøntsager, honning …), og indtil nu har temperaturen i skafferiet ligget omkring 13-14 grader om vinteren og 16-17 grader om sommeren.

Væggen har reduceret vintertemperaturen til 9-11 grader – og nu er vi spændt på, hvad sommertemperaturen kan holdes på.

Diverse maleprojekter

Jeg er ved at være lidt træt af at male. Men det går forhåbentlig over på et tidspunkt – der er nemlig stadig maleprojekter i pipeline!

I 2019 fik vi malet indvendige døre i butikken, loft, pejsevæg og gerechter i stuen, skorstensområdet omkring brændekomfuret i køkkenet, kasse om rørføringer ved brændekomfuret, skorsten i salen på førstesalen, vægge, loft og gulv i mit kontor, væg ved den nye terrassedør, sydfacaden på butikken, syd- og nordfacaderne på tilbygningen i hovedhuset og loft i salen på førstesalen.

 

Steffen varmer op til at bygge en klædeskab under skråvæggen ovenpå, og så skal der nok males igen … Køkkenet trænger også … og spisepladsen …

Husdyrene

De to små kattekillinger, der flyttede ind hos os i 2019, viste sig ved dyrlægens hjælp at være hunkatte – og de blev steriliseret herhjemme på køkkenbordet i marts og er siden blevet meget tamme små damekatte, der – med citat fra Dorte og Morten – lige så stille og roligt er ved at overtage verdensherredømmet. Egen indgang i kælderen og hver en sofa i stuen – så må vi andre finde en stol at sidde på i et hjørne …

Bierne har været lidt af en hovedpine i år. De kom ellers godt i gang i en varm april måned, men så kom der frost i maj og generelt dårligt vejr i maj, og så gik det hele i udu. Det blev ikke til meget honning, men vi har fået etableret et bisamfund mere, så hvis begge samfund overlever vinteren, håber vi på et bedre honningår i 2020.

Hønsene er endnu en gang skudt til hjørne. Hønsehuskonstruktionsprojektet nåede aldrig ind på nettolisten … Måske i 2021?

Vand

2019 sluttede med et vandmareridt, der med gode naboers hjælp heldigvis blev afsluttet meget, meget hurtigt.

Det har som bekendt regnet ufatteligt meget i sidste halvdel af året, og selvom vi bor på en bakke, endte det alligevel med, at jorden var så mættet, at vandet begyndte at stige op gennem gulvet. Helt utroligt. Eventyret kan man læse mere om i indlægget fra sidste måned.

 

Nu har vi en ny, spændende situation i haven, hvor hele græsplænen syd for huset er kørt/gravet op. Den bliver IKKE reetableret! Nu skal vi nemlig have noget andet end græsplæne i den del af haven (det er mig, der for det meste står for græsslåningen …). Fortsættelse følger … 🙂

2020 planer

Og hvad skal vi så lave i det nye år? Der er igen i år en del mindre projekter, der skal gøres færdige, hvilket altid er det, der tager længst tid, og som man derfor lige så godt kan sætte plads af til i kalenderen (og på nettolisten) – ellers ender de med ikke at blive gjort.

Men derudover skal vi kigge på den sidste facade af hovedhuset, som trænger til en gang maling og måske også tætning omkring vinduerne.

Så er der vandingssystem i køkkenhaven, og et par store stenprojekter, der kræver ‘nabohjælp’. Og en nøddelund, der skal etableres i den nordligste ende af grunden.

Men måske når vi også sidst på året til indhegning til høns og opstart af projekt ‘byg et hønsehus’, så vi i 2021 kan få høns?

Og ellers gør vi ikke – og så hygger vi os i stedet med skovhaveudvidelse, bigårdsudvidelse og havedesign i mudderpølen efter drængravningen!