Forfatterarkiv: Steffen

Skovhaven og butikken

Vores sommerferie er slut, så fremover har vi åbent i skovhaven og butikken:

Fredage 13-18 og søndage 13-18

Vi åbner også gerne efter aftale, så ring eller send sms/e-mail, hvis I vil have fat i os. Vi viser gerne skovhaven frem til interesserede.

Vi annoncerer ændrede åbningstider og nye produkter her på siden og på facebooksiden.

Velkommen!

Morgentur i skovhaven

Ormetårn/Worm tower

Området lige inden for indgangen til skovhaven ser lidt sølle ud: Det vil ikke vokse. Det kan der være mange årsager til, fx vandmangel pga. det store birketræ eller mangel på næringsstoffer, da der her ikke blev lagt jord op, dengang vi fik gravet dammen. Vi valgte også at lægge flis i bedet, hvilket nok var en dum ide, da det har betydet, at vi efterfølgende kun har lagt meget lidt organisk materiale ind. Noget må der gøres! Læs resten

Sommerstatus for bigården

Ja – jeg skriver “bigården”, for nu har vi TO bifamilier. Midt i maj hentede vi en ny bifamilie hos vores biveninde Alice. Endnu en flok meget venligtsindede damer, som vi har installeret i den nye toplistekube, som står i bunden af køkkenhaven. I kan læse her, hvordan vi flyttede den første bifamilie fra den ‘almindelige’ kube til toplistekuben. Vi gjorde præcis det samme denne gang – meget nemmere og hurtigere, når man har prøvet det før og er vant til at håndtere de små kræ. Læs resten

Vi ELSKER løg!

Vi elsker løg, som vi også tidligere har skrevet om. Løg (Allium) smager dejligt, er smukke, og så er de flerårige, hvis man nøjes med at tage toppen. (Graver man selve løget op, er planten selvfølgelig ikke flerårig!!! 😉). Løg er altså den perfekte plante til skovhavens urtelag. Læs resten

Podning/Ympning

I denne uge har jeg podet/ympat æbletræer. Vi har hen over vinteren samlet podekviste fra nogle træer, der gi’r gode æbler: Nogle røde krydrede og nogle grønne søde fra min mor, og så et par kviste fra vores eget lille Elstar-træ, der giver fantastiske æbler, men ikke har det godt. For et par dage siden kom kassen med grundstammer, så nu skulle det være! Grundstammerne er ‘A2’, som skulle give store, rimeligt hårdføre og langlivede træer. Læs resten

Tagrende/hängränna på stalden

Den lille svinestald, der nu skal være brændeskur, har fået nye vægge og yderbeklædning. Vi vil også ha’ en tagrende/hängränna på, først og fremmest for at beskytte bygningen, men også for at kunne opsamle og bruge vandet og så for ikke at blive våde i nakken, når vi henter brænde i regnvejr! 🙂 Læs resten

Operation ‘Red stalden’

Ved siden af stuehuset står en lille gammel bygning, vi bruger som brændeskur. Det er en gammel svinestald, sandsynligvis helt fra dengang Gammelgård blev bygget. Stalden var træt – meget træt. Noget måtte gøres, og vi blev enige om, at et af de større tiltag i 2018 skulle være projekt ’Red stalden’! Læs resten