Tag-arkiv: ugle

Fugleliv

Vi har haft nogle rigtig hyggelige fugleoplevelser i løbet af sommerferien.

spurveugleTættest på var nok uglen, der på en halv meters afstand sad og stirrede os lige ind i øjnene i næsten et kvarter, mens vi søgte ly for regnen under et træ. Vi havde jo ikke kameraet med, men jeg har fundet et billede af en spurveugle på nettet, som meget godt ligner den lille fætter.

Næsten lige så tæt på – men ikke med samme øjenkontakt! – var vores logerende i reden over vores soveværelsesvindue. Et par grå fluesnappere havde bygget rede i det hul, der var i de ’uafsluttede omgivelser’ af vores soveværelsesvinduer, og vi kunne på tæt hold følge med i ungernes meget sultne hundsen rundt med forældrene, der for rundt på gårdspladsen og fangede insekter til dem.

Efter ca. en uge blev de da også jaget af reden, hvilket jeg ikke tror gjorde livet så meget nemmere for forældrene: Ungerne sad nu under hver sin sten i stengærdet og hylede dagen lang (det lød næsten, som om vi havde fået cikader!), og skulle stadig fodres.Det var i øvrigt rigtig dårligt timet – vejret slog om næsten samtidig, så det blev regn, blæst og ca. 12-13 grader varmt! De var der dog endnu et par dage senere, da det igen blev varmere i vejret, så mon ikke de overlevede? Hullet over vinduet er nu lukket – Steffen har fået afsluttet endnu et vindue – og vi får formentlig ikke flere grå fluesnapperkuld i år!

roedglenteMere ærefrygtindgydende er vores røde glente. Den har jeg heller ikke noget eget billede af, men den svæver rundt over gården og søen bag os, og er også landet en enkelt gang i indkørslen, mens vi sad og kiggede på den ud ad køkkenvinduet. Godt det ikke er en musvåge!

Og så er der jo solsortene. De er vældig glade for ribs! Faktisk så glade for ribs, at jeg ’lod dem få’ alle ribsene i år. Der var så heller ikke så mange – det er nogle gamle ribsbuske, jeg har fjernet krat omkring, så de kunne få lys, og dem skal vi nu have forynget. Vi tænker både at tage stiklinger til nye buske, og skære de gamle buske ned, så de måske kan bære lidt bær til næste år. Så må vi overveje, om vi vil dele dem alle med solsortene, eller om nogle af buskene skal have net over.

Endelig er der vores allerstørste fornøjelse: svalerne. Hele sommeren har der boet et svalepar i laden, helt oppe i spidsen af taget, på en af tværbjælkerne. Og bortset fra at de – og især deres unger! – skider på gulvet, og man derfor ikke skal have nymalede brædder liggende til tørre lige der, så er de bare til så stor glæde. De har et hul øverst oppe i gavlen, som de flyver ud og ind ad, når vi ikke har døren og skodderne åbne. Det ser helt vildt ud, når de flyver i fuld fart ned og rammer hullet i gavlen. Gad vist hvor mange gange de har ramt forkert, før de lærte det? Og ellers suser de rundt og fanger insekter. Især efter at det store lindetræ blomstrer cirkler de rundt om det insektsummende træ, formentlig med næbet åbent, så de bare kan skovle mad ind. At sidde på gårdspladsen med en kop kaffe og kigge på svaler er bare ren nydelse. IMG_2760_lille

 

Gå aldrig i skoven uden kamera

Det meste af dagen var gået med kontorarbejde (dvs. – Steffen havde været ude og lege, og bl.a. plantet et kirsebærtræ på kosteskaftets plads), så sidst på dagen skulle vi ud og gå. Vejret var meget blandet, og pludselig stod regnen ned i tove.

Vi spurtede hen til et træ og stod og talte højlydt om, hvad det mon var for et træ, vi stod under. Så drejede jeg hovedet en anelse, og stirrede lige ind i et par kuglerunde, gule øjne, kun ca. ½ meter fra mine. Først blev jeg forskrækket – den var godt nok tæt på – men så skulle jeg jo have Steffen til at se den rigtige vej også, og helst uden at forskrække den.

Den lod sig så overhovedet ikke forskrække. Vi stod helt tæt på den flotteste lille ugle, med forbløffede, kuglerunde, gule øjne og snakkede med den i næsten et kvarter. Uden hæmninger. Ud over at den drejede lidt på hovedet (der i øvrigt var drejet helt rundt – egentlig sad den med ryggen til os) for at kigge først mig dybt ind i øjnene og så Steffen, så rørte den slet ikke på sig. Så ingen grund til at stå stille, eller dæmpe stemmen. Blot mega-meget grund til at ærgre sig over, at kameraet lå hjemme i køkkenet.

Da bygen var passeret, sagde vi pænt farvel til uglen og gik videre. Tror, det var en spurveugle …