Tag-arkiv: nødder

Hasselnødder

Da jeg var barn, stod der hjemme hos min farmor og farfar altid en skål med hasselnødder og en nøddeknækker i stuen til jul. Faktisk hele vinteren. Og på loftet hang Farmors gamle nylonstrømper fyldt med flere nødder. Min far sad altid og knækkede nødder, når vi var hos Farmor og Farfar i julen. Læs resten

Gode nødder!

Det er blevet sensommer. Solen står lavt, morgenerne kan være kølige, og træerne begynder så småt at skifte farve. Vi elsker det!!! Bedst af alt: Det er blevet plantetid igen. De af vore købte, byttede og fremavlede planter, der kan nå at etablere sig, inden vinteren kommer – og den kommer lidt tidligere her – skal i jorden nu! Læs resten

Kampen om nødderne

Jeg vandt!!

Vejret var helt aldeles pragtfuldt sensommervejr i går, så jeg gik en tur omkring alle vore mange nøddebuske med en kurv over armen, og råhyggede mig med at plukke nødder. Lidt tidligt, men da vi ikke kommer igen før sidst i september, skulle det være nu, hvis vi ville have del i høsten.

Og det viste sig at være helt rettidigt: Da vi sad og kiggede ud ad vinduet til frokost i dag, dukkede det første egern op og begyndte at tage for sig i toppen af buskene, hvor jeg ikke havde kunnet nå.

Efter frokost startede Steffen så motorsaven, og savede en af de allerhøjeste og mest skyggende hasselbuske ned, så jeg også kunne plukke dem, der sad i toppen. Måske en lidt brutal måde at plukke nødder på – men at busken ikke er fældet for længst, skyldes faktisk kun, at vi ventede på nødderne.

Nu har vi nødder til tørre alle vegne i huset – og en første test-knækning gav rigtig godt resultat: Der er skam nødder indeni 🙂 Og mon ikke der også stadig er til egernet.

IMG_2855_lille