Tag-arkiv: dronning

Bier igen

Vinteren/foråret 2022 døde vores bier. Sandsynligvis på grund af ’forårsfælden’, altså at bierne er kommet i gang, men at der så kommer en kold og/eller våd periode, hvor der ikke er mad nok i naturen til dem. Det har vi så ikke været opmærksomme på, og det er gået galt. Læs resten

Honning?

Vi får ikke noget honning i år. Overhovedet! Der er masser af andre biavlere i denne del af Sverige, der kun kan høste meget, meget lidt eller slet ingenting, så det er nok ikke, fordi vi gør noget forkert, men sandsynligvis fordi det har været et mærkeligt forår og sommer: varm april, iskold maj med adskillige frostdage, varm juni og så en af de koldeste juli’er nogensinde. Det betyder, at en masse frugt- og bærbuske fik ødelagt deres blomstring, så der ikke bliver frugt, og det betyder også, at der ikke var og er nektar nok til bierne og dermed heller ingen honning til os. Vi får se til næste år … Læs resten

Sommerstatus for bigården

Ja – jeg skriver “bigården”, for nu har vi TO bifamilier. Midt i maj hentede vi en ny bifamilie hos vores biveninde Alice. Endnu en flok meget venligtsindede damer, som vi har installeret i den nye toplistekube, som står i bunden af køkkenhaven. I kan læse her, hvordan vi flyttede den første bifamilie fra den ‘almindelige’ kube til toplistekuben. Vi gjorde præcis det samme denne gang – meget nemmere og hurtigere, når man har prøvet det før og er vant til at håndtere de små kræ. Læs resten

Biåret er slut

Så er biåret 2018 slut, og det er tid at gøre status. ‘Damerne’ er indvintrede, dvs. vi har fodret dem med sukker i stedet for al den honning, vi har taget fra dem i løbet af sommeren. De har fået alt det, de ville ha’ = ca. 15 kg. økologisk sukker. Læs resten

Længe leve dronningen!

Som jeg skrev for et par uger siden, havde vi bøvl med bidronningen i toplistekuben: Hun var væk, og der var ingen æg, larver eller dækket yngel, og så er et bisamfund altså på spanden. Har de ikke i tide nået at lave en ny dronning af et eller flere af den gamle dronnings æg, vil samfundet gå under. Læs resten