Trykimprægneret træ

trykimpTrykimprægneret træ bruges hyppigt på grund af sin lange holdbarhed, men brugen af det trykimprægnerede træ betyder samtidig anvendelse af imprægneringsmidler, der kan være miljø- og sundhedsmæssigt belastende. Derfor er der god grund til at finde andre løsninger, hvor det er muligt.

Følgende tekst er udarbejdet på baggrund af tekstuddrag fra ’Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer’ udgivet af den danske Miljøstyrelse og Træbranchens Oplysningsråd tilbage i 2000. Altså lidt gammel, og dansk. Men fint gældende også i en svensk nutid. Dertil informationer fra ’Træ er Miljø’, som er den danske træbranches egen informationsindsats på trae.dk. Endelig medtager jeg information fra den nu nedlagte danske hjemmeside, forbrugerkemi.dk

Hvorfor skal vi undgå trykimprægneret træ

Trykimprægneret træ fremstilles som regel ved imprægnering af fyrre- og grantræ, der fra naturens side har en begrænset holdbarhed, især ved kontakt med jord. I 1950’erne fandt man ud af, at træets holdbarhed kunne forbedres væsentligt, hvis det blev imprægneret med forskellige kemikalier mod råd og svamp. I dag ved man, at mange af de kemikalier, der tidligere blev anvendt til trykimprægneringen, kan være sundhedsskadelige og belaste miljøet. Disse påvirkninger kan finde sted, både når træet imprægneres, anvendes og kasseres. De imprægneringsmidler, vi anvender i dag, er godkendt af Miljøstyrelsen og dermed effektivitets- og risikovurderet i forhold til sundhed og miljø – både i forbindelse med imprægneringsprocessen og i forbindelse med anvendelsen af det behandlede træ. Godkendelsen betyder ikke, at de anvendte midler er uskadelige, men sundheds- og miljørisikoen er fundet acceptabel på baggrund af de foreliggende data. Anvendelsen af trykimprægneret træ betyder dog under alle omstændigheder en større miljøbelastning, end hvis vi vælger uimprægneret træ med en god naturlig holdbarhed.

De kemikalier der bruges er generelt bredspektrede midler, som er giftige overfor svampe og en lang række andre levende organismer – vi anvender dem jo netop for at forhindre biologisk nedbrydning af træet, altså for at forhindre svampe og andre organismer i at gøre deres naturlige job: nedbrydning af dødt organisk materiale! Problemet er, at visse af midlerne er unedbrydelige, mens andre nedbrydes gradvist i naturen til mindre skadelige stoffer. Og det betyder, at de anvendte midler kan indebære en risiko for det omgivende miljø. Kobberforbindelserne indeholder fx tungmetallet kobber, som er unedbrydeligt og skadelig for vandmiljø og plantevækst. Både kobber og det organiske svampedræbende stof, der indgår i nogle midler, er meget giftige overfor vandorganismer som dafnia og fisk. Borsyre er ligeledes giftigt overfor vandorganismer og planter, hvis det forekommer i høje koncentrationer, og anses derudover for at være skadeligt for fostre og for forplantningsevnen.

Kobberforbindelser, borsyre og øvrige aktive stoffer kan gradvist udvaskes fra det imprægnerede træ, mens det er i brug. Det kan dermed blive transporteret videre til jord og grundvand. Forsøg har vist at ca. 25 % af metallerne udvaskes fra træet over en periode på 25 år. Tungmetallerne kan ikke uskadeliggøres af naturen. Når først tungmetallerne er spredt, er der derfor risiko for, at de før eller siden medfører skader.

Ved bortskaffelsen af det trykimprægnerede træ er det særligt arsen, krom og kobber, der er problematiske. De fjernes nemlig ikke ved forbrænding. Trykimprægneret træ med arsen produceres og sælges ikke længere i Danmark, men dette træ er stadig i brug og vil dermed kunne udgøre et problem i forbindelse med bortskaffelsen.

Hvad siger reglerne

Tidligere blev arsen og krom brugt i de mest anvendte imprægneringsmidler. Da begge stoffer anses for at være kræftfremkaldende, anvender man ikke længere disse stoffer til imprægnering af træ i Danmark. Man har ikke anvendt arsen og krom til imprægnering af træ i Danmark siden henholdsvis 1992 og 1997. Import og salg af træ imprægneret med krom er dog fortsat tilladt. Det skyldes, at de kemiske forbindelser i krom især er farlige i forbindelse med produktion og bortskaffelse – men ikke i den daglige anvendelse af det færdige træ.

Miljøstyrelsen har godkendt følgende imprægneringsmidler til beskyttelse mod råd og svamp:

  • Tanalith E 3488, 3491 og 3492: Alle tre indeholder kobber og borsyre. Desuden indeholder 3488 stoffet propiconazol, 3491 indeholder tebuconazol, mens 3492 indeholder både propiconazol og tebuconazol.
  • Wolmalit CX-8, CX-10 og CX-SC: Alle tre midler indeholder kobber, kobber-HDO samt borsyre.
  • Gori Pres 10: Indeholder tebuconazol, propiconazol og IPBC.

Reglerne gælder for træ imprægneret i Danmark. Import og salg af træ imprægneret med krom er som sagt stadig tilladt, så hvis du af en eller anden grund ALLIGEVEL vælger at bruge imprægneret træ, så skal du sikre dig, at det kun er imprægneret med midler, der er godkendt i Norden. Det kan du helt enkelt gøre, ved at kigge efter den nordiske mærkningsordning, NTR (Nordisk Træbeskyttelsesråd). NTR2

 

Brugen af imprægneret træ

I Danmark bruges der hvert år omkring 250.000 kubikmeter (ca. 120.000 tons) trykimprægneret træ. Det anvendes især til konstruktioner, hvor træet er udsat for biologisk nedbrydning, f.eks. til legeredskaber, carporte, hegn, facadebeklædninger, havneanlæg o.lign. Trykimprægneret træ bruges altså primært udendørs, hvor formålet er at forlænge træets levetid ved at undgå råd, svamp og insekter – men der findes i mange situationer alternative og mere miljørigtige måder at sikre dette på. En måde er at anvende træarter med stor naturlig holdbarhed, f.eks. robinie eller eg. Der er ingen tvivl om, at imprægneret træ bl.a. er populært, fordi det er en billig og effektiv løsning. De mere miljøvenlige træarter med en god naturlig holdbarhed koster i dag lidt mere, og der er et mere begrænset udbud af dem. De er også lidt mere besværlige, fordi de kræver mere vedligeholdelse og jævnlige eftersyn af konstruktionerne. Men til gengæld sparer vi os selv og miljøet for en række skadelige stoffer, som er svære at bortskaffe.

Træ kan også være imprægneret uden de traditionelle imprægneringsmidler. I stedet bliver svampedræbende midler pumpet ind i træet ved hjælp af kuldioxid, højt tryk og varme. Når trykket slippes, siver kuldioxidet ud, mens de svampedræbende midler bliver tilbage. Produktet sælges under navnet Superwood, og indeholder de svampedræbende midler tebuconazol, propiconazol og IPBC, der i varierende grad er hormonforstyrrende, allergifremkaldende og miljøbelastende.  Metoden udmærker sig ved, at man ikke kan se på træet, at det er imprægneret, hvilket dog kan give anledning til problemer. Du skal således passe på, at du ikke uforvarende kommer til at bruge det indendørs, da de svampedræbende midler kan afdampe til indeklimaet. Ligeledes er der risiko for, at træet ender sine dage i en brændeovn, frem for at træet afleveres på korrekt vis på genbrugsstationen. Den danske miljøstyrelse har tidligere givet kommuner dispensation med hensyn til affaldsbehandling af Superwood, da imprægneringen er uden tungmetaller. Dispensationen gælder dog ikke længere.

Varmebehandling er en anden måde at gøre træ mere modstandsdygtigt over for fugt og svamp. Dette kan gøres uden kemikalier, men træet mister dog en del af sin styrke. Processen kræver energi, og træet bliver mørkere, men det kan være dit alternativ til kemisk imprægneret træ, hvis du kan leve med energiforbruget.

Beskyttelse af træet på naturlig vis

Det er et godt, gammelt håndværk at bygge konstruktioner, der bruger forskellige træarter rigtigt og beskytter træet på naturlig vis. Når man bygger konstruktionen, så den skærmes mod klimapåvirkninger, kaldes det “konstruktiv træbeskyttelse”. Ved at anvende nogle få og enkle retningslinjer vil både håndværkere og de fleste gør-det-selv folk kunne bygge holdbare konstruktioner af almindeligt træ, der ikke er imprægneret.

  • For det første skal man sikre, at træet ikke får direkte kontakt med jord eller vand. For eksempel kan gyngestativer, legehuse, redskabsrum m.m. bygges uden jordkontakt ved at placere stolperne på en pælesko af stål eller på en betonfod med indstøbt anker. I denne forbindelse skal man være opmærksom på ekstra afstivning af konstruktionen. Det er også vigtigt at sørge for, at beklædning af facader og hegn holdes fri af jord og vegetation – gerne med en afstand til terræn på 20-30 cm.
  • For det andet skal man holde træet tørt og beskytte det mod regn, f.eks. med tagudhæng eller overdækning. Endestykker og opadvendte flader skal enten udføres med skrå afskæringer eller beskyttes med skrå dækbrædder.
  • For det tredje skal træet vende rigtigt. Træets marvside – også kaldet kerne- eller retsiden – skal vende ud ad mod vejrliget, fordi det ikke revner lige så meget som splintsiden – også kaldet vrangsiden.
  • For det fjerde bør konstruktionerne udføres med skrå oversider, så vandet kan løbe af. Der må ikke kunne samle sig snavs eller trænge vand ind i samlingerne mellem forskellige konstruktionselementer.
  • For det femte skal man sørge for ordentlig ventilation på alle sider af træværket. Udvendige facadebeklædninger bør monteres på afstandslister, så der kan komme ventilation til beklædningens bagside.