Brændenældegarn

Jeg strikker sokker. Til mig selv, til Steffen, til ungerne,… Det er dejligt afstressende, og man tænker så mange gode tanker, når man sidder med en kop morgenkaffe og et strikketøj. Lige indtil iveren efter at gå i gang med det, man sidder og tænker over, bliver for stor, så strikketøjet ryger ned i kurven igen, hvor det helt fredeligt – og uden at stille krav – ligger og venter til næste gang, jeg har brug for en tænkepause, mens jeg stikker i et par sokker og et par gummistøvler og går ud og går i gang.

Jeg har gennem årene strikket en del sokker i genbrugsgarn fra optrævlede trøjer. De holder ikke så længe – der går hul på foden. Så har jeg strikket en ny fod på skaftet. Men altså også ledt efter strømpegarn, der var mere holdbart. Det har man i mange år kun kunnet få i konventionel bomuld eller syntetisk garn. Og det vil jeg altså ikke have. Jeg har i en stor del af mit arbejdsliv arbejdet med de miljø- og klimamæssige problemer ved produktionen af mange af vores forbrugsgoder – herunder tekstiler – så jeg har det vældig svært med at købe produkter af konventionelt produceret bomuld eller uld.

Og så for et halvt års tid siden faldt jeg i min søgning efter slidstærkt, miljøvenligt strømpegarn over nældegarn.fino-organic-woolnettles-fra-onion

Nældegarn er lavet af fibrene i brændenældernes stængler. Lyder umiddelbart ubehageligt, men nældegarn er både blødt og slidstærk – og det stikker altså ikke. Men det er ikke den vigtigste grund til at bruge nældegarn til sokkerne. Nældegarn har en lang række miljøfordele sammenlignet med de fleste andre garner. Mennesket har – i modsætning til alle andre dyr – brug for beklædning. Vi kommer altså ikke udenom at skulle producere tøj, selvom der er problemer forbundet med stort set al tøjproduktion. Men vi har en forpligtelse til at forsøge at gøre tøjproduktionen så uproblematisk som overhovedet muligt.

Uproblematisk kan man hverken beskylde bomuldsproduktion, produktion af uldgarn eller produktion af syntetisk garn for at være.

 

Garn som vi typisk kender det

Konventionel bomuldsproduktion indebærer et voldsomt stort forbrug af pesticider. Ca. 25 % af det globale forbrug af pesticider går til bomuldsproduktion. Især i u-landene bruges der store mængder, og de omfatter bl.a DDT, som blev forbudt andre steder i verden for mange år siden. Ofte sprøjtes markerne med fly, hvilket indebærer store miljø- og sundhedsproblemer også andre steder end på bomuldsmarken, grundvandsforurening, og ophobning af giftstoffer i fødekæden. Derudover kræver bomuldsproduktion enorme mængder vand, hvilket i nogle områder betyder, at der så bliver vandmangel til fødevareproduktion og drikkevand. Økologisk bomuldsproduktion undgår pesticidforbruget, men ikke vandforbruget. Og så gælder det for både konventionelt og økologisk produceret bomuld, at det kun kan produceres i varmt klima, så vi har ikke mulighed for at producere det lokalt.

Produktion af fåreuld indebærer ligeledes sprøjtning med pesticider – og ja, det er fårene, der sprøjtes eller dyppes i pesticider. Igen er det især ’langt herfra’ (bl.a. Australien og New Zealand) at de værste kemikalier tages i brug – men det er så også derfra vi kan få den billigste uld…. Derudover er der ved uld-produktion en række vandmiljøproblemer forbundet med forarbejdningen af ulden. Råulden indeholder en masse naturlige urenheder og fedtstoffer, som skal fjernes i en vaskeproces, og er der ikke styr på spildevandet, giver det vandmiljøproblemer. Økologisk uldgarn undgår pesticid-forbruget, og er garnet så også miljømærket (eks. svanen eller blomsten), så er der også stillet krav til spildevandet. Men – produktion af fåreuld kommer ikke udenom produktion af får! Store områder af Australien, der tidligere var skovbevokset, er nu nedgræsset pga. fårehold. Det er der en række biodiversitets-problemer med, og derudover så prutter får! Dvs. de udleder metan-gas, hvilket er en temmelig stærk klimagas (21 gange stærkere end CO2), og vores stigende mængde af får (og andre drøvtyggere) spiller således en betydelig rolle i den globale opvarmning.

Syntetiske stoffer er udvundet af råolie. Jeg tror ikke, at jeg behøver at sige mere om min holdning til det…. Men derudover involverer produktionsprocessen en række kemikalier, hvor flere er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Dertil kommer så spildevandsproblematikkerne, hvis producenten ikke har styr på spildevandet.

Alt i alt er det meste noget møg – men vi kommer altså ikke udenom, at vi har brug for tøj på kroppen.

 

Nældegarn

Så hvad kan vi sige om nældegarn? De seneste år er der forsket i både hør, hamp og nældegarn som alternativer til de andre tekstiler. Hør og hamp giver begge meget stærke, men også lidt stive tekstiler, som kan være glimrende til eks. arbejdstøj, sejl, tæpper etc. Men nældegarn er som nævnt indledningsvist udover at være slidstærkt også meget blødt. I både Østrig (Institute of Agrobiotechnology), Storbritannien (Central Science Laboratory in York) og Tyskland (Botanic Institute in Hamburg) er der derfor gennemført forskningsprojekter, der både ser på, om det realistisk set kan lade sig gøre at producere tekstiler fra brændenælder, OG på hvad de miljømæssige omkostninger så er ved nældegarnsproduktion.

Brændenælder har ikke brug for nær så meget vand som bomuld og de har heller ikke brug for pesticider. De kræver kvælstofrig jord, hvilket kan være en fordel hvis man har brug for at få ’renset’ en overgødet mark – men også en ulempe, hvis det bliver nødvendigt at tilføre kvælstof. Der eksperimenteres derfor med samdyrkning med kvælstoffikserende planter, eks. kløverarter. Brændenælder er flerårige, og kan høstes mere end én gang om året, så man undgår også den årlige ’jordvending’ i forbindelse med såning, med de problemer det indebærer i form af ødelæggelse af mikroklimaet i jorden og udslip af CO2 til atmosfæren. Brændenælder trives fint på vore breddegrader (hvilket jeg som nybagt gårdejer i Småland godt kan skrive under på!), og kan derfor produceres lokalt. Og så er insekter og fugle vældig glade for brændenælder.

Udvindingen af fibre fra brændenældens stængel har været en hovedpine, og var hovedårsagen til, at man i sin tid gik fra nældefiber-produktion til bomuldsproduktion. Vi har nemlig før i tiden lavet masser af nældegarn, men holdt op da bomulden blev tilgængelig. Der er derfor nu forsket i og eksperimenteret med nye metoder til udvinding af fibrene. De mest lovende metoder involverer enzymer i en mikrobiologisk proces, hvilket igen stiller krav til spildevandshåndteringen.

Alt i alt virker produktion af nældegarn rigtig lovende, og langt mindre ’noget møg’ end de øvrige tekstiler. Nu skal producenterne af garn bare ha’ lokket nogle landmænd til at ville producere brændenælder :-). Her på gården ‘nøjes’ vi i første omgang med at anvende vores brændenælder til at lave gødningsvand. Det er det OGSÅ rigtig godt til – smækfyldt af bl.a. kvælstof. Men det er en anden historie.

 

Kilder:

‘Production and processing of organically grown fiber nettle (Urtica dioica L.) and its potential use in the natural textile industry: A review’, by C.R. Vogl and A. Hartl, American Journal of Alternative Agriculture, vol 18, no.3, 2003.

The Independent, 1. Okt 2003 (http://www.independent.co.uk/news/science/grasping-the-nettle-581740.html)

‘Guidelines – en håndbog om miljø for tekstil- og modebranchen’, udgivet af Foreningen til Fremme af Bæredygtigt Design, feb 2001 med støtte fra den danske miljøstyrelse.

7 tanker om "Brændenældegarn"

  1. Inger Cesar

    Så intressant! Återbruk är ju alltid bra och nässelgarn har jag läst om vid något tillfälle. Har fortfarande lite “problem” att läsa danskan så jag kanske missat något.
    Kan man jämföra känslan/kvalitén på tyg av nässlor med tex tyg av lin eller något annat? Är du med/ känner till “Nellorna” på FB?
    Annars ska jag bjuda in dej? Skulle vara kul att åka dit när de har “nässlans dag”

    Jag är urkass på att sticka strumpor (ja, sticka över huvudet taget) men måste kännas gott att tassa runt i varma sockar framåt hösten när vinden viner utanför knutarna (:D och att sitta och pyssla/handarbeta är rogivande för själen.
    Ha det fint!
    Inger

    Svar
    1. Christina Forfatter

      Jeg har ikke set nældestof (tyg), så jeg ved ikke hvordan det føles. Men nælde
      garnet er meget blødt og smidigt.
      Jeg kigger på ‘Nellorna’ – tak for invitationen :-). Ved du, hvornår ‘nässlans dag’ er?

      Svar
    1. Christina

      Det eneste nældegarn, jeg har kunnet finde, er Onions, og det er blandet med økologisk uldgarn. Hvis du finder noget rent nældegarn, må du meget gerne fortælle det.

      Svar
  2. Solvejg Heebøll

    Jeg strikker meget og spinder meget og vil gerne prøve forskellige materialer. Bl. a. har jeg længe haft lyst til at prøve at lave nældegarn og spørger derfor, om der findes en opskrift/ fremgangsmåde til at få fibrene fra brændenælden, så jeg kan komme videre.
    Mange hilsenr Solvejg

    Svar
    1. Christina Forfatter

      Hej Solvejg,
      Spændende! Så langt er vi ikke kommet endnu, men her i Sverige har Sällskapet Nellorna udgivet en bog, Brännässla, hvor der er en beskrivelse af, hvordan man gør. Foreningen har desværre ikke en hjemmeside, men de har en Facebookside, https://www.facebook.com/groups/126698610830355/?fref=ts hvor de kan kontaktes, og hvor man også kan købe bogen. Det er en rigtig flot bog, med masser af brændenældetips, som jeg varmt kan anbefale. På Facebooksiden kan du også kontakte dem, og helt sikker få tips.
      Held og lykke med projektet – du må meget gerne vende tilbage og fortælle, hvordan det går.
      Mange hilsener,
      Christina

      Svar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.