Sten

Gammelgård ligger i Småland. Det kommer derfor på ingen måde som en overraskelse for os, at der er mange sten på grunden. Nogle gange arbejder vi os uden om dem, andre gange lykkes vi med at flytte rundt på dem (et tungt spyd er guld værd og helt uundværligt, når man har have i Småland!) – og enkelte gange har vi måttet grave hullet rundt om en sten større, så vi kunne tippe den og dække den til igen – helt enkelt grave den ned i stedet for op.

Det seneste halve år har jeg flyttet mange sten. Både fordi de var i vejen, der hvor jeg ville noget andet, men også fordi jeg bliver mere og mere fascineret af de store, tunge klodser, og faktisk gerne vil anvende dem, når nu vi har så mange af dem.

Store sten er smukke. Og så har de en række andre, mere praktiske egenskaber. Først og fremmest som markør eller afgrænser mellem et område og et andet. Der er mange stengærder i Småland, og selvom mange af dem primært er opstået som ‘parkeringsplads’ for de mange sten, man har ryddet væk fra markerne for at kunne dyrke dem, så har de også haft en funktion som afgrænsning af græsningsmarker. En meget smuk afgrænsning, hvor hulrum, mosser, laver og småplanter samtidig har tjent som levested for alskens kryb og insekter. Datidens insekthoteller.

Sten virker også som en varmebuffer. De akkumulerer varme, når solen skinner på dem, og afgiver den kun langsomt igen, når temperaturen falder (fx om natten). Sten i eller omkring et bed kan derfor være med til at hæve og udjævne temperaturen i bedet, så man kan dyrke planter, der ellers kræver et lidt varmere klima. Hvis de så samtidig giver læ til planterne, forbedres mikroklimaet yderligere. Hvis du har en stor sten i et af dine bede, så prøv at lægge mærke til, at det er rundt om den, sneen smelter først om foråret.

Jeg har haft gang i tre stenprojekter på det seneste.

Miniskovhaven i gårdhaven
Under udrensningen af diverse metalgenstande, gamle betonteglrester, liljekonvalrødder, bregner og vinca-krat i det område, hvor vi gerne vil anlægge en miniskovhave, stødte jeg også på tre store sten, som Steffen måtte hjælpe mig med at trille væk, og tre lidt større sten, der ikke var til at flytte, og derfor fik lov til at ligge fritlagt i bedet, så de kunne opsuge solvarme. Øst- og nordsiden af den kommende miniskovhave er derudover afgrænset af et gammelt stengærde, der både vil kunne læ og opsuge solvarme. Og endelig står der en mægtig, firkantet sten midt i bedet – næsten som et bord. Meget flot – og jeg har endnu ikke tænkt færdig, i forhold til hvad det ‘bord’ kan anvendes til.

 

Stengærde vest for gårdhaven
Den vestlige afgrænsning af gårdhaven foran den gamle aftægtsbolig består af et stengærde, der enten altid har været ‘ufærdigt’, eller også er væltet. I hvert fald lå de store kampesten temmelig hopsa på en meget bred, ujævn linje, der derudover har været gennemvokset af snebærbuske og højt kvikgræs.

 

Faktisk kunne man slet ikke se, at der var et stengærde, før vi begyndte at rydde ud i snebærbuskene.

 

Jeg har haft hele stengærdet – eller stenrækken – dækket med en rest sort plast for at svække kvikgræsset, og i november fjernede jeg så plasten og så meget af kvikresterne og snebærbuskerødderne, som jeg kunne komme til. De fleste af stenene kan vi på ingen måde flytte selv – ikke engang med spyddet til hjælp – og der var stadig en del snebærbuskerødder under og mellem stenene, som jeg ikke kunne komme til. Genbo måtte derfor træde til med traktorhjælp og løfte de største af stenene væk, så jeg kunne rydde de sidste rødder væk (det nåede jeg, inden frosten gik i jorden), og i sidste uge var han så forbi med traktoren igen, så stenene kom ind på en lidt mere lige række, som vi nu selv lægger flere sten ovenpå, så der gerne skal ende med at være et rigtigt stengærde. Jeg har fået en kæmpe respekt for de gamle smålændinge, der formåede at lave alle de mange, flotte stengærder UDEN traktor. På den udvendige side (vestvendt – med eftermiddagssol) af stengærdet har jeg så planer om at plante solbær- og ribsbuske. Indtil vi er færdige med at lægge sten på, venter jeg dog med at plante – og ‘hygger’ mig i stedet med at fjerne de sidste rester sten og snebærbuskerødder!

 

Ladens østvendte stenmur
Den store skovhave ligger øst for vores gamle lade, hvis kælder er opbygget af kæmpemæssige kampesten på tre af siderne (den fjerde side er bygget ind i bakken). Det område, der ligger mellem den østlige kældermur og skovhaven, vil vi gerne anvende til opholdsplads (fantastisk morgen- og formiddagssol og fin udsigt til en meget fin skovhave!), men hidtil har pladsen været tilgroet i hindbærkrat, højt kvikgræs (der kun vanskeligt kunne slås pga. sten og ujævnheder), sten, bregner – og det allestedsnærværende affald fra tidligere tider (hvor lossepladsen tilsyneladende (også) lå ‘bag om laden’).

For snart to år siden påbegyndte en af vores gode venner en stentrappe op til en dør ind til laden, og han fandt i den forbindelse resterne af en ‘stenterrasse’, eller i hvert fald et stenbelagt, fladt område, midt på pladsen.

Siden da har jeg, når tiden og temperaturen gav mulighed for det (hverken frostvejr eller 33 grader inviterer …), arbejdet mig ind i området. Dvs. fjernet hindbærkrat og affaldsbunker – og flyttet på sten og jord, så området blev fladt. De større sten har jeg, med Steffens hjælp, placeret i en lige linje  cirka en halv meter ud fra muren og fyldt op med jord i mellemrummet, så der nu er et højbed langs næsten hele muren.

Foreløbige plan er her at dyrke vindruer op ad muren. De største sten får igen lov at blive liggende som en feature, man må gå rundt om (eller sidde på), og de mellemstore sten har jeg brugt til at kante langs de af skovhavens bede, der vender ind mod pladsen. Der er en lille niveauforskel, fordi jeg har hævet jordniveauet i både 7’eren og 4’eren for at få bedet til at hælde mere rigtigt i forhold til solen. Den niveauforskel håber jeg kunne holde på med stenene, indtil planterne er blevet store nok til selv at kunne holde på jorden.

Selve pladsen skal dækkes med flis, når jeg bliver færdig med at flytte de mindste sten væk fra pladsen. Lige nu lurer jeg på, hvor jeg skal have ‘småstensparkeringsplads’ Min erfaring er efterhånden, at der altid dukker en anvendelse for sådan en ressource op, så de skal parkeres på en måde, hvor de hverken er i vejen (jeg gider ikke flytte rundt på dem alt for mange gange) eller bliver helt utilgængelige.

Steffens stenprojekter
Steffen har også leget med sten. Han har lavet det flotteste flotte indgangsparti i store flade sten og brosten foran den nye farstu. ‘Centerpiece’ i indgangspartiet foran farstun er en kæmpestor flad sten, som Calle fandt, da han gravede ud til Nordsøen. Den lå så et par år nord for Nordsøen, indtil ungerne forrige sommer hjalp os med at få den transporteret op til huset.

Der lå den så midlertidigt foran hoveddøren (lidt skævt i den forkerte retning, så der samlede sig ‘stift vand’ på hele vinteren sidste år), indtil den nu er rokket på plads med den rigtige hældning. Sååå flot!

Tanken er, at der skal laves et tilsvarende indgangsparti foran den gamle aftægtsbolig, hvor der lige nu ligger en gammel, smuldret betonsten.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.