Plantetid

Endelig skiftede vejret og blev mere normalt igen. Jeg er altså IKKE god til temperaturer over 25 grader, og manglen på regn siden starten af maj har mildest talt været problematisk, når man gerne vil plante en masse planter ud i skovhaven. Mange planter har vi været nødt til at plante ud trods vejret, da de ellers ville mislykkes helt, og så har vi brugt masser af tid, kræfter og søvand på at vande dem for at holde de nyplantede småplanter i live, indtil de fik fat. Dertil skal nu tilføjes, at skovhaven har klaret sig rigtig, rigtig godt trods tørke og varme. Vi har vist ikke mistet en eneste plante – og høster god grøntsagsmad til aftensmaden hver eneste dag. At holde jorden dækket af et tykt lag organisk materiale (græs, blade, hø …) og i øvrigt lade være med at rode og rage i jorden hele tiden, så den udtørres af sol og varme, har vist sig at være en rigtig god strategi, når sommeren er, som den har været i år.

Men nu kan der plantes mere frit igen uden hensyntagen til vandingskapacitet, og Naturplanteskolen blev i den anledning aflagt endnu et visit, da vi alligevel var i Danmark for en uge siden, hvilket resulterede i flere alliummer, malvaer (en kinesisk, Malvaceae verticillata, og en mauretansk, Malvaceae sylvestris var. Mauritiana), en daglilje (Hemerocallis citrina) og en krybeklokke (Campanula portenschlagiana), der her står og venter på at blive plantet ud.

Derudover havde vi en del planter stående i stampe i skyggen af aftægtsboligen (de hylder, Steffen satte op der i maj, har bare været GULD værd denne sommer!!). Bl.a. ‘kom Steffen til’ at køre forbi Fuglebjerggård en dag, han var i Danmark uden opsyn (det gav blandt andet en skotsk lostilk (Ligusticum scoticum), en makedonsk persille (Smyrnium olusatrum) – og (ikke at forglemme!) en kinesisk Toon); vi fik købt både træer og buske hos Hans i Helsingborg, da vi var på skovhaveudflugt i Skåne i juni; og så købte vi også planter hos Lisas Trädgård, da vi var på skovhavetur nordpå i juli (krybende timian (Thymus capitatus) og endnu en allium). Og så er der resten af de planter, vi selv har frøformeret, hvor de fleste nu kunne plantes ud, herunder bl.a. koreansk asters (Aster scaber), mere broget vinterkarse (Barbarea vulgaris), et par knölvial (knoldfladbælg, eller Lathyrus tuberosus) og en vild basilikum (Clinopodium vulgare), der bliver spændende at følge.

Årets hestebønnehold i de to bede, der er under forberedelse til plantning af flerårige grøntsager i 2019 (se evt. mere om vores anvendelse af hestebønner/bondbönor som gratisarbejdere i et tidligere indlæg), gav et meget pauvert bønneudbytte pga. tørken og varmen. Så udover alle de nye flerårige planter har jeg simpelthen, nu hvor det endelig er blevet normalvejr igen, lavet og plantet endnu et hold af de bønner, der trods alt blev ud af det.

Det tager kun en uge at få hestebønner til at spire og vokse til på denne tid af året – så nu er hold nummer to plantet ud i 2’eren og 3’eren, hvor vi har mangel på kvælstof.

Vi valgte jo i 2015-16 at jorddække nogle af bedene (1’eren, 2’eren og 3’eren) med flis for at udrydde kvikgræs. Det har i øvrigt virket ganske udmærket – ikke mere kvikgræs der. Men vækstkraften i de bede er bemærkelsesværdigt dårligere end i de øvrige bede, og det kan man så fundere lidt over. Når flis (som er meget kulstofholdigt og meget lidt kvælstofholdigt) nedbrydes, skal der bruges kvælstof til nedbrydningen – og en teori er, at denne kvælstof stjæles fra jorden, så der bliver mindre kvælstof til plantevækst. Der er en del, der mener, at det ikke er noget problem, hvis bare flisen ligger ovenpå jorden og ikke nede i jorden. Og vi ved heller ikke med sikkerhed, om det er det, der er problemet i de bede. Det er de mest skyggefulde bede vi har pga. de store træer, der vokser omkring dem (en kæmpe birk, en kæmpe lind og adskillige gamle vilde hasselbuske), og samme træer drikker jo også temmelig meget vand (især birketræet).

Vi prøver alligevel at forfølge kvælstofmangel-ideen – og det er så her, hestebønnerne kommer ind i billedet. Hestebønner kan – ligesom alle andre bønner og ærter – være kvælstofbidragere til jorden. De henter i samarbejde med jordbakterier kvælstof ud af luften til eget forbrug i stedet for at anvende det kvælstof, der er i jorden – og hvis man senere lader planterne og deres rødder blive i bedet som jorddække, så får man altså tilført kvælstof til bedet. Vi er i fuld gang med at lære barnebarnet, at man skal aflevere bælgene i bedet igen, når man har spist ærterne. Nu styrer han selv ned i skovhaven med bælgene efter endt spisning, “aflevere igen”. 😉

Samtidig har vi valgt fremover at dække med andre organiske materialer (løv, græs, hø, halm) og nøjes med flisdækket i stierne – hvor det fungerer fantastisk.

Nu er der plantet ud til den helt store guldmedalje.

Vi har store forventninger til alle planterne, naturligvis – men lidt ekstra spændende er et foreløbig meget lille træ, som nu er plantet i læ af de monsterstore kålplanter i 8’eren. Det er en krydsning mellem storfrugtet tjørn og mispel (x Crataemespilus), som vi købte af Hans i Helsingborg midt i juni, og som har tilbragt hele sommeren i skyggen og nu endelig er listet ud i det fri. Da vi har en del mosegrise/sork, fik den en trådkurv at vokse i (se evt. mere om trådkurve mod mosegrise/sork i et tidligere indlæg), og så naturligvis en spandfuld skovjord med masser af guf i (og hvorfor vi gør det, kan man læse om her.

Det er i øvrigt fantastisk at opleve, hvor god 8’eren er blevet, trods den barske sommer. Når jeg tænker på alle de timer og kræfter, jeg over mere end et år lagde i at få ryddet det bed for monstrøse trærødder og jævnet jorden til en god gryde med ekstra godt mikroklima, så er jeg altså meget, meget tilfreds med resultatet. Nu skal vi bare have bestemt, hvilke buske der skal danne læhegn på toppen af volden. Indtil de er plantet, må kålen være læhegn – hvilket den klarer uden problemer. Hvilken helt utrolig vækstkraft, der er i de planter, som vi altså har sået i år fra frø, vi har købt hos Myrrhis på Friland. Og de vokser altså bare i tør sandjord (uden flisdække – hmmm) … Nu mangler vi bare at finde ud af, om de så også er flerårige i Småland!

 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.