Aha honey, honey …

Vi har bøvl med vores dronning! Damen driller. Hun er et rodehoved, der ikke lægger sine æg så systematisk, som man normalt ser det, og det virker lidt, som om hun ikke helt har styr på tropperne. Vi er heller ikke helt sikre på, om hun har tænkt sig at stikke af med halvdelen af bierne (= bierne ‘sværmer’), eller om bierne har tænkt sig at smide hende på porten/slå hende ihjel, men de er i hvert tilfælde gået i gang med at lave nye dronninger!

De små, flade celler øverst til venstre bliver til arbejderbier. De lidt mere bulede nederst til højre bliver til droner/hanner. Den store, aflange celle i højre kan, er en dækket dronningecelle.

Når bierne synes, at det er tid til at lave en ny dronning, bygger de en dronningecelle, og så lokker de den eksisterende dronning til at lægge et æg i den. Ægget, hun lægger, er præcis magen til alle de andre æg, hun lægger, men bierne fodrer nu den lille larve med luksusmad (Gelé royale!) og sørger for at bygge cellen ekstra stor. Dette gør, at den lille larve bli’r til en dronning, og ikke en arbejderbi. Smart! For en sikkerheds skyld laver de altid flere dronningeceller – hvis nu, der går noget galt. Et bisamfund overlever nemlig ikke længe uden dronning. Den dronning, der kommer først ud af sin celle, kravler så som noget af det første rundt og bider sig ind til de konkurrerende dronninger og slår dem ihjel. Der kan nemlig  kun være én dronning i et bisamfund.

Jeg kan ikke vise jer et billede af en dronning, for vi ka’ ikke finde hende. Enten er hun allerede stukket af med nogle af de andre bier, eller også er hun død. Eller også ka’ vi bare ikke finde hende! For at minimere risikoen for sværmning og for at sprede risikoen, hvis noget går galt, har vi nu delt bisamfundet (dvs. toplisterne med bikager og bier) i to portioner – en lille aflægger med 5 lister i en ny, lille kube, jeg har smækket sammen, og resten af familien stadig i den ‘gamle’ kube. Egentlig skal dronningen med i sådan en aflægger, og så laver de tilbageblivende bier en ny dronning, men da vi som sagt ikke ka’ finde hende, er det ikke sådan bare lige. Vi har derfor sørget for, at der lister med dronningeceller i begge kuber, og håber så på, at bierne klarer resten. Det plejer de at gøre.

Går det fantastisk, har vi to stærke bifamilier til efteråret. Går det godt, har vi fortsat en familie, som vi kan bygge videre på. Går det rigtigt skidt, begynder vi forfra til foråret, men har lært en frygtelig masse! 🙂 Jeg har allerede bestilt et toplistekubebyggesæt, så jeg kan bygge en rigtig kube mere. Hvis det ender med to sunde stærke bifamilier, så er vi klar!

Toplistekuben og den lille aflæggerkube

Nå, det, jeg egentlig ville fortælle, var, at i forbindelse med at vi lavede aflæggeren, høstede vi to bikager/lister. Med en toplistekube, som vi har, er det ganske enkelt og meget lidt udstyrskrævende: Man skærer bikagen af listen med en brødkniv, og lægger den i en passende beholder. Man husker at lægge låg på, da man ellers hurtigt har bier over det hele! 😀

Honningkage

Høst af honning

Vel inde i køkkenet tager man låget af, moser bikagerne med en grydeske og sigter honning-voks-grøden først i et dørslag og siden gennem en almindelig køkkensigte. Når honningen har stået lidt, er de sidste urenheder flydt op til overfladen og kan skummes af, og så har man den lækreste, friske, flydende forårshonning. Den både dufter og smager af solskin! Flydende honning begynder normalt at krystallisere efter nogle uger, men den kan fint fryses, så det ikke sker.

Helt friskhøstet flydende honning = flydende solskin!

PS: De to bikager gav tilsammen 2900 gram honning. Det er kun seks uger siden, vi lagde de tomme lister/træpinde ned i kuben, og bierne har lavet honningen + al det voks, bikagen består af, på den korte tid. Det er da fantastisk! 🙂

Honningkage

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.