Grøntsagsdyrkning i 2017

Selvom skovhaven på ingen måde er klar til storskala udplantning af grøntsagslaget i en skovhave, så har vi ikke kunnet dy os for at begynde at eksperimentere med frøsåning af nye, ukendte planter.

I år har vi øvet os på at lave følgende flerårige grøntsager til skovhaven:

Takkeklap/ryssgubbe (Bunias orientalis). Skulle være super enkel, og give store planter med masser af mad. Det lykkedes så slet ikke for os i år – vi har 5-6 små forkølede planter i potter, som måske overlever vinteren og kommer til at trives næste år. Vi forsøger igen, og Steffen har allerede sået næste kuld, da takkeklap er en af de planter, der skal vintersås, fordi frøene behøver en kuldeperiode for at spire.

Engelsk spinat/spenatskräppa (Rumex patientia). Den var til gengæld enkel at lave mange planter af, og de kom også hurtigt ud i skovhaven, hvor de så visnede ned i den tørre sommer (hvor vi ikke fik vandet nok), men til gengæld kom igen, da de begyndte at regne i efteråret. Den bliver god!

Havesyre/trädgårdssyra (Rumex rugosus), som vi langt ind på sommeren troede var en Rumex scutatus, fordi vi havde købt den af en dansk frøforsælger, der ikke skrev det latinske navn på posen, men bare ’fransk syre’ – hvilket normalt i Danmark betyder rumex scutatos, hvilket vi så troede, at det var. Den lignede bare overhovedet ikke skjoldsyre, efterhånden som den voksede til, og efter at have lagt billeder op på Facebook fik vi bekræftet vores mistanke om, at det var rumex rugosus, altså almindelig havesyre. Læren af det: spørg ALTID efter det latinske navn, og stol ikke på, at du ved, hvad du har, hvis det kun står på dansk, eller svensk for den sags skyld – for så begynder det at blive rigtig underholdende, fordi svenske og danske plantenavne overhovedet ikke behøver at være i nærheden af hinanden. Fx hedder erantis vintergæk på svensk …!. Nå, men havesyre er også godt, og det var også en af de planter, der lykkedes rigtig godt, og som formentlig kommer igen i stor stil til næste år. Den er allerede plantet ud flere steder i skovhaven.

Fjeldsyre/fjällsyra (Oxyria digyna). En lille syre, med et ekstremt højt c-vitaminindhold. Masser af frø blev til små planter, så den er både plantet ud i 2’eren og står og venter i potter på yderligere udplantning til foråret.

Og hvad er det så, at vi skal med alle de syrer? Ofte smagsforstærker man jo en salat eller gryderet med citronsaft, men da vi ikke kan dyrke citroner, vil vi gerne prøve gradvist at erstatte denne syrekilde med egne, dyrkede syrer.

Japankvæde (Chaenomeles japonica) er udover at være en flot blomstrende plante ligeledes tænkt som en alternativ ’citronsaftkilde’. Den er hvinende sur, og når vi begynder at få frugter, skal vi eksperimentere med, hvordan vi kan anvende denne syrlighed. Steffen stjal en frugt på Holma for godt et år siden og såede kernerne fra frugten allerede samme efterår. Alle spirede, og alle planter vokser som ukrudt. Nu skal vi finde ud af, hvor vi vil have den. Planten spreder sig bredt og stikker, så det skal være et sted, hvor den ikke generer for andre aktiviteter. Der tænkes …

Stolthenriks gåsefod/Goda Henriks målla (Chenopodium bonus-henricus) tror jeg slet ikke kan gå galt. Vi såede den allerede i 2016 og har allerede sat mange planter ud i skovhaven og har mange tilbage i potter. De er så ikke kommet så godt i gang i skovhaven, som vi forventede – igen formentlig pga. den tørre sommer. Og så plantede vi de første ud i et flisbed – og det virker altså, som om det bremser dem. Næste år skal vi prøve at plante nogle ud i et hø-dækket bed i stedet.

Skorzoner/svartrot (Scorzonera hispanica). Stor succes! Nem at så og potte op, og stortrives, hvor den er sat i 1’eren. Og så smager den godt! Den skal vi ha’ mange flere af.

Sødskærm/spansk körvel (Myrrhis odorata). Den blev strengt taget sået i 2016, men blev plantet ud i skovhaven i 2017. Helt, helt uproblematisk – den skal nok komme til at trives.

Nældeklokke/nässleklocka (Campanula trachelium). Den er ikke kommet så langt – står stadig i potter – men skal plantes ud i 1’eren til foråret.

Isop (Hyssopus officinalis) – ikke at forveksle med anisisop, som den slet ikke er i familie med. Her er en del småplanter allerede plantet ud i 4’eren og i mit lille citronmelissebed lige udenfor skovhaven.

Strandkål (Crambe maritima). Den blev vintersået sidste vinter og er kommet fint. Området i skovhaven, de skal stå i, er først klar til udplantning næste forår, så cirka halvdelen af planterne er midlertidigt plantet i en plantekasse, og resten venter i potter.

 

Udover de flerårige planter, vi selv har drevet frem fra frø, har vi også enkelte planter, vi har købt som enten voksne planter eller stiklinger.

Også her har vi en strandkål, der er plantet i et solbeskinnet ’strandbed’ lige udenfor skovhaven sammen med strandbede (Beta vulgaris ssp. maritima), som vi også købte tre planter af, som alle har fået godt fat, og strandkarse/bitterkrassing (Lepidium latifolium), som vi plantede tre af, og som allerede har spredt sig med rodudløbere til hele bedet. Den er energisk, og skal nok holdes på et afgrænset område, hvis ikke den skal løbe fra os. Den smager af wasabi og er rigtig lækker finthakket i en salat.

Flerårig Daubenton kål/perenn kål (Brassica oleracea var ramosa) forsøgte vi os allerede med i 2016, hvor den blev ædt af et rådyr. I år købte vi 2 planter og Steffen byggede med det samme et bur med net til dem, og så blev de plantet ud i skovhaven. De skrantede lidt midt på sommeren, hvor det var så tørt, men begyndte så for alvor at skyde, da regnen kom i efteråret. De har begge stadig blade på, ligesom enårige grønkål. Vi har taget stiklinger af dem, som trives fint i deres krukker og venter på at blive plantet ud næste forår.

Seombadi (Dystaenia takesimana) er lidt af et langskud. Vi købte et par håndfulde stiklinger i 2016, som fik godt fat, og de fleste af dem blev plantet ud i 1’eren i løbet af 2017. De er ikke rigtig glade ved det, så vi må se, hvor mange af dem, der kommer igen til foråret. Det er dog ikke ualmindeligt, at de har lidt svært ved at få fat – men når først de er etableret, skulle de være ekstremt produktive. De unge skud kan tilberedes til menneskeføde, og smager lidt selleriagtigt, men planten er især interessant, da den er fantastisk til dyrefoder, fx hønsefoder, og meget, meget produktiv og med et højt proteinindhold. Vinterfoder til de kommende høns!

Vi har købt to planter sibirisk vinterportulak/vårsköna (Claytonia sibirica), som gerne skulle blive til mange planter, der på sigt skal være bunddække i skovhaven. Ligeledes har vi købt to bibernelle/pimpinell planter (Sanguisorba minor), hvis blade smager af agurk og hvis blomster er meget attraktive for bierne. De skal også i skovhaven, når vi er klar.

Hosta/funkia er godt i gang – både de to sorter, vi har med fra haven i Danmark og den kæmpe klump, vi fik af Alice i foråret. Alle vore hosta-planter er plantet ud i 3’eren, de gamle af vore egne blev plantet sidste efterår og de nye fra Alice dette forår. Vi regner med for alvor at begynde at høste allerede næste forår – og skal have skaffet mange flere forskellige sorter til de øvrige skyggedele af skovhaven.

Og så er der asparges og løg/lök, som vi har brugt en del krudt på. Tænk, om vi engang har adgang til ligeså mange asparges, som vi orker at spise + lidt til fryseren eller til fermentering? Og tilsvarende med løg! Luksus!

Endelig er der jordbær/jordgubbar, skovjordbær/smultron, lavendel, anisisop, bronzefennikel, mynte, timian, vintersar/vinterkyndel, merian/mejram, citronmelisse osv. osv. Vi skal blive meget bedre både til at anvende krydderurterne friske og til at tørre dem og lave krydderurtesalt. Også her har vi stadig meget at vænne os til – men indtil videre er de en kæmpe fornøjelse bare at have i haven – insekterne elsker dem, de er smukke at se på, og det er en fantastisk luksus bare at kunne hente, når man har brug for dem.

Udover de flerårige har vi i 2017 også udvidet repertoiret af enårige planter. Vi har endnu ikke nogen stor køkkenhave – kræfterne skal først og fremmest anvendes på at få skovhaven etableret – men der er en del grøntsager, som de flerårige grøntsager ikke erstatter, så en almindelig køkkenhave til enårige grøntsager skal vi da også have på sigt. I år blev det bl.a. til kartofler/potatis og hestebønner, som vi jo også dyrkede i 2016, og derfor allerede føler os vældig rutinerede i! 😉 Græskarrene og stangbønnerne mislykkedes til gengæld næsten totalt – planterne blev simpelthen spist af sneglene.

Men så havde vi stor succes med en gammel sort af gråærter (Pisum sativum arvense), som vi fik af en skovhaveveninde. Fantastisk smuk plante, helt uproblematisk at dyrke, og super velsmagende kogeærter til hummus, frikadeller, eller ærtesuppe. Den bliver et fast indslag i dyrkningen på Gammelgård fremover, og selvom den er enårig, tænker vi faktisk at drive den frem og plante den ud i skovhaven, hvor vi nu kan finde plads til den og til et stativ, den kan klatre på. Ærteplanten er kvælstoffikserende og kan derfor være med til at opbygge næringsindholdet i jorden, blomsterne er attraktive for insekterne, og så er det en supersmuk plante, der også giver lidt højde i en indtil videre ikke særlig tilgroet skovhave.

I gårdhaven foran aftægtsboligen blev det meste af pladsen i plantekasserne i år brugt på potter med små, flerårige grøntsager, der senere blev plantet ud. Men der blev da også plads til lidt dild og bladbede, og som nye planter i repertoiret: amarant og portulak. Amaranten gik fint, og vi har taget frø til næste år. Portulakken var mindre imponerende, men den kommer da nok med en anden gang igen. Måske når vi er kommet lidt længere med den rigtige køkkenhave syd for aftægtsboligen.

Og så er der drivhusplanterne. Som nybagte drivhusejere (selvom det er et lille drivhus) skulle vi selvfølgelig prøve at dyrke tomater, peberfrugt og chili. Tæt på total fiasko!! Men vi prøver igen til næste år, og håber på mere sol og varme. Men må jo nok erkende, at det nye drivhus vender forkert i forhold til dyrkning af de meget varmekrævende planter. Til gengæld er det genialt til fremdrivning af småplanter til senere udplantning, hvilket jo også var det, det oprindeligt blev bygget til. Måske skal der senere bygges et sydvendt drivhus til tomater og chili.

 

 

 

 

 

Skriv et svar