Aftægtsboligen

Nu, hvor jeg næsten er færdig med 8’eren, har jeg givet mig i kast med et nyt langtidsprojekt, hvor det er nødvendigt at bide opgaven over i mange dele. Denne gang er det et indendørs projekt – vejret tillader ikke så forfærdelig mange udendørs opgaver lige for tiden.

Gammelgårds aftægtsbolig/undantagsstuga ligger lige ved siden af vores eget hovedhus, i en lille gårdhave omgivet af et gammelt stengærde. Måske har det – eller en forgænger til det – været del af den oprindelige gamle Strömmaköp landsby, der lå på vores grund. Det er et lille, gammelt bjælkehus, uden vand og el, uisoleret og med gamle et-glasruder i tre af vinduerne. Der er to små rum og en lille entre.

I det største af rummene står der en gammel brændeovn, og i det lille rum står der et gammelt brændekomfur i den bagerste del af rummet. Måske har det lille rum engang været delt op i et mikrolille køkken i den bagerste del, og et lille kammer i den forreste del. Det store rum har så været opholdsrum og om natten soverum. Der er skam også loft, uisoleret og med et lille vindue med et sølle gardin – men det kan umuligt have været anvendt til beboelse andet end måske om sommeren.

Det er ikke så frygtelig længe siden, at aftægtsboligen var beboet. Knut, der nu nærmer sig 100, kan godt huske, da der boede en familie til leje her i 30’erne, med fire børn! Det har dælme ikke været nogen luksustilværelse. Børnene sov på hømadrasser på gulvet, og de hørte altså ikke til dem, der havde råd til at købe lammeskim at ligge på, som man ellers gjorde, hvis man havde råd. Den sidste lejer var enkemand Ström, der ellers boede i en hytte ude i skoven, men som flyttede ’ind til byen’, da han blev gammel.

Det er et fint lille hus med en masse historie, men vi kommer næppe til at anvende det til beboelse. Det skulle da lige være, hvis børnebørnene vil prøve at sove derude i stedet for at ligge i telt om sommeren. Men måske kan man finde på noget andet at anvende det til? Mens vi tænker over det, er vi så småt begyndt at renovere lidt på det. I 2015 blev den ene gavl malet, så Steffen i 2016 kunne bygge et lille drivhus på. Denne sommer har Steffen sat tagrender på den side, der vender ind mod gårdhaven, så vandet ikke plasker op på facadebrædderne og vi i stedet kan anvende det i drivhuset. På den anden side af huset er der stenfundament ned mod jorden, så der er det ikke lige så akut (og også lidt mere besværligt at sætte tagrender op – der er højt op til taget). Døren trænger til en meget kærlig hånd, hvilket vi indtil videre har ignoreret, bl.a. fordi vi ikke vidste, om vi kunne skaffe en låsekiste, der passede. Det har vi så fundet nu, så måske skal døren renoveres til sommer.

Forsiden af huset, der vender ind mod gårdhaven, er nordvendt og ideel til at have småplanter i skygge. Nu, hvor der er tagrende på den side, kunne vi godt tænke os at kunne sætte nogle hylder op på væggen, som planterne kan stå på til sommer. Så et forårsprojekt, når temperaturen kommer over 5 grader igen, bliver formentlig at få repareret væggen og malet den, så der kan sættes hylder op.

De to vinduer, der vender ind mod gårdhaven, er i okay stand – formentlig blev de skiftet i 90’erne. Det ene vindue mangler foderbrædder, men det er helt uproblematisk at sætte på – der har Steffen efterhånden ekspertisen. Vinduerne i østgavlen og på bagsiden skal skiftes, da de er i meget dårlig stand. Godt at vi har mange vinduer at tage fra. Formentlig bliver det ikke i 2018 – vi får se. Steffen har en plan om engang at lave endnu et drivhus, på sydsiden af aftægtsboligen, så det bliver i hvert fald inden da.

Alle disse renoveringer er udvendige – og de indgår IKKE i mit nye projekt. Nu, hvor det er rigtig vintervejr, er jeg gået indendøre. Der er nemlig også lidt at se til.

Væggene er rå bjælkevægge, som kan blive ret flotte, hvis de bliver børstet rene og får lidt linolie. Loftet derimod er mørkt og skjoldet og kunne godt trænge til en gang hvid maling.

 

 

Problemet er bare, at det er overbroderet med små papsøm. Formentlig i et forsøg på at isolere bare en anelse har man i sin tid slået pap eller papir op på hele loftet med en million små papsøm. Papiret er revet ned – men papsømmene sidder der endnu. Fjernelse af disse mange, mange papsøm og istandsættelse af loftet er blevet mit nye, indendørs langtidsprojekt. Der er heldigvis så lavt til loftet, at jeg kan nå uden en skammel, men alligevel er det arbejde med strakte arme over hovedet, så mere end 1 time ad gangen holder jeg ikke til.

Jeg forsøgte først med en tang, en spartel, en kniv, et stemmejern – men jeg kunne ikke få fat i de små sataner. Og når det endelig lykkedes med tangen, så fik jeg bidt sømmet over. Så gik jeg op til Knut. Han har bygget og renoveret huse hele sit liv, så han måtte have en idé. Først forstod han ikke helt, hvad det nu var, jeg var i gang med. Men så lyste hans øjne op, og han begyndte at lede i sine gemmer. Engang for længe siden havde han haft brug for et instrument til at tage papsøm ud med, og han havde fået en nabo, der var smed, til at konstruere et meget tyndt koben (som i øvrigt hedder kofod på svensk). Og hvor var det nu henne?

Knut har en fantastisk orden i sine ting, og der er altid meget ryddeligt og pænt oppe hos ham – men han kunne altså ikke lige finde kofoden. Så om jeg ville komme igen dagen efter? Og lige taste mit telefonnummer ind på hans mobiltelefon, så han kunne ringe til mig! Det gjorde jeg, og næste formiddag ringede Knut, mens jeg var ude i 8’eren, og lagde besked på min telefonsvarer om, at nu havde han fundet kofoden.

I mellemtiden var Steffen taget på endnu en af sine udflugter til byggemarkedet i Älmhult (han studerer trævarer og laver ønskelister …), og han havde så også fundet en kofod til mig. Så nu har jeg to. Og selvom Knuts kofod har en god historie, så må jeg jo indrømme, at den nye kofod er bedst. Så jeg har afleveret den gamle kofod til Knut igen og har vist ham den nye og aflagt rapport om, hvordan det skrider frem. Han er meget begejstret for alle vores projekter.

Så nu er jeg gået i gang med at fjerne papsøm. Ca. 50-60 stykker ad gangen kan jeg klare, så syrer armene til. Fast arbejde til det næste stykke tid, hvor frosten og sneen forhindrer mig i at komme videre med 8’eren! 🙂

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.