Energirenovering af Gammelgård: vinduerne

Efter taget var turen kommet til vinduerne og facaderne. Her sætter jeg fokus på vinduerne.

I forbindelse med renoveringen i 90’erne fandt de daværende ejere nogle flotte gamle vinduer at sætte i den nye tilbygning. Flotte trukne glas, koblede ruder og fin kvalitet træ. Det er stadig flotte vinduer – men energimæssigt er de altså ikke i top. Og det giver et koldt hus, træk og et højt varmeforbrug om vinteren og et varmt hus om sommeren.Man kunne have valgt at sætte forsatsruder op for de gamle vinduer om vinteren istedet for at skifte vinduerne – men vi er efterhånden ved at have et temmelig tæt hus, og forsatsvinduer gør det så tilpas svært at åbne vinduerne, at jeg er temmelig sikker på, at konsekvensens af forsatsruder ville blive manglende udluftning og risiko for dårligt indeklima. Og nu har vi jo et gammelt hus at passe på, der nødigt skulle tage skade af fugt m.m. … Dilemma.

I den gamle del af huset skiftede de forrige ejere vinduer for cirka 10 år siden. Ikke til allerbedste energimæssige standard – bl.a. kan vi nu om morgenen se dug på ydersiden af de nye vinduer lige ved siden af de ‘halvnye’ vinduer uden dug på ydersiden.Men trods alt ok vinduer, som der ikke er grund til at gøre noget ved (udover at vedligeholde dem).

 

 

Det var altså de gamle vinduer i tilbygningen, der skulle skiftes (men ikke kasseres – er I da tossede!), og så ville vi gerne have et trefags vindue i nordgavlen, så vi fra spisepladsen kunne kigge direkte ud på gårdspladsen (og fuglefoderpladsen). Endelig var der en gammel, blændet dør ud mod den sydvestvendte vinkel-terrasse, hvor vi fik sat en glasdør i i stedet, hvilket lysmæssigt har gjort en kolossal forskel i den ellers ret mørke gang. 

Det var svært at vælge vinduer! Hvad er vigtigst – og hvor må man gå på kompromis? Vigtigste prioritering var energieffektiviteten, men det skulle jo også se ordentligt ud. I Lyngby havde vi energivinduer, hvor rammerne var af plastik og aluminium. Det er vedligeholdelsesfrit – og meget, meget grimt!!! For ikke at nævne, at det er lavet af et olie-baseret produkt i stedet for et træbaseret. Så det skulle være god kvalitet trævinduer med energiruder.

For at passe med husets stil var vi heller ikke i tvivl om, at det skulle være sprossevinduer (ligesom de andre nye vinduer). Og der kom så det første kompromis: Gennemgående sprosser reducerer energieffektiviteten markant (der er flere kanter, hvor varmetabet er højst). Gennemgående sprosser er bare så meget pænere end de sprosser, man klikker på. Til gengæld er det meget nemmere at pudse vinduer, når man kan klikke sprosserne af. 🙂

Her vandt så energieffektivitetsargumentet, og vi fik trævinduer med aftagelige sprosser.

Et andet kompromis, som jeg ikke er helt sikker på, at vi bliver glade for på sigt, er lukkemekanismen: De mest energieffektive vinduer viste sig kun at kunne fås med en top-moderne, tyverisikret låsemekanisme – som vi også havde i Lyngby, og som hele tiden skulle smøres, strammes og vedligeholdes, og som ved to af vinduerne i Lyngby nåede at gå i stykker i løbet af de 12 år, vi boede der. Vinduer skal kunne holde 50 år! Mindst! Jeg gider ikke vinduer, der går i stykker i låsemekanismen, fordi den er for avanceret. Det er lidt ligesom mobiltelefoner, der skal skiftes hvert andet år, fordi de går i stykker. Eller DAB-radioer. 😉 Det er altså ressourcespild!

Nå – vi opdagede først dilemmaet, da vinduerne blev sat i (havde simpelthen ikke set, at de vinduer, vi bestilte, ikke var med gammeldags hasper), og da der er 6 ugers levering på vinduer og de allermest energieffektive vinduer bare ikke fås med gammeldags hasper (og de gamle vinduer allerede var taget ud), så blev vi lidt fanget i vores valg. Æv. Det viste sig da også, at et af badeværelsesvinduerne gik i stykker i låsemekanismen allerede efter et par uger, så jeg er noget spændt på, om vi på sigt bliver grundigt trætte af de vinduer. Nu er alle vinduerne justeret, smurt og letglidende – og så må vi sikre os, at de jævnligt bliver efterset, så de ikke går i stykker. Hmpf.

Til gengæld var det helt fantastisk at opleve den forskel, det gjorde at få glasdør i gangen og vindue ved spisepladsen. Sikke en masse lys! Og sikke nogle fantastiske udsigter, vi pludselig fik adgang til. Når Steffen er på gården, er det ham, der har pladsen ved spisebordet med udsigt til gårdspladsen. Pludselig er han meget svær at få øjenkontakt med, når man sidder overfor ham!

Glasdøren i gangen kan desværre ikke anvendes som dør endnu – trinet ned er lige en anelse for højt!

På sigt skal vi have bygget en trappe, så man kan gå direkte ned i haven – det vil i den grad øge anvendeligheden af den sydvestvendte krog, der er nedenfor.

 

De gamle vinduer med trukne glas er nu omhyggeligt stablet ned i lade-kælderen, og to af dem er allerede under renovering til den nye farstu. Resten skal måske anvendes i aftægtsboligen, hvor flere af de rigtig gamle vinduer er i meget dårlig stand.

 

Skriv et svar