Årets største projekt: Energirenovering af Gammelgård

Vi overtog Gammelgård i 2015, og i de helt grove træk var det første år et oprydnings-, observations- og ‘akut-lukke-huller’-år, 2016 var et ‘søudgravning, infrastruktur-i-skovhaven og drivhusbygge’-år – og 2017 har så været stærkt præget af ‘energirenovering-af-Gammelgård’.Udover at vi har malet alle de facadebrædder, der skulle på huset, og renoveret de gamle vinduer, der skulle sættes i den nye farstu, så er det ikke os selv, der har renoveret Gammelgård. Det ligger der mange overvejelser bag (vist et længere blog-indlæg for sig), men i korte træk handler det om viden, kunnen og overskud.

Vi besluttede ret tidligt, at det var professionelle håndværkere, der skulle forestå renoveringen. Og 2016 var stærkt præget af frustrationer i forhold til at finde de håndværkere, det skulle være. Det er mega-svært at finde håndværkere! De har simpelthen for travlt – og så er de mega-mega-mega-dårlige til at kommunikere og følge op!!! Kommunikation står altså ikke højt på listen over håndværker-kompetencer!

Nå, efter et helt års forgæves søgen efter nogen, der ville påtage sig opgaven (og glem ALT om at finde nogen, der både har en grøn profil og viden om miljømæssige – for ikke at sige permakulturelle – renoveringsteknikker og tid og kapacitet til tage opgaven – endsige svare på vores henvendelser …!), endte vi med at hyre et lokalt firma fra Älmhult ind. Med løfte om, at de ville være i konstant dialog med os om anvendelse af materialer. Inden lykkedes det os at få i alt 3 tilbud: 2 fastpristilbud og et på løbende regning, som var det, vi endte med at vælge, og nu, hvor vi er næsten færdige, er vi økonomisk vældig tilfredse med valget: Det er blevet langt billigere end de 2 fastpristilbud. 🙂

Projektledelsen og kommunikationen med firmaet har været helt i skoven, og tidsplanen holdt slet ikke, men den håndværksmæssige kvalitet af arbejdet er vi vældig, vældig tilfredse med! Det er f… blevet godt! 🙂

Gammelgård er en gammel gård. Formentlig bygget omkring midten af 1800-tallet af byggematerialer fra en endnu ældre gård (1700-tallet), der blev flyttet. Det er altså ikke ligefrem noget typehus, og der er INGEN rette vinkler og også et ‘gammelt udtryk’ at tage hensyn til. Vi havde derfor brug for dygtige håndværkere, der kunne improvisere dagligt, efterhånden som arbejdet skred frem. Af samme årsag har jeg også tilbragt det meste af tiden det seneste halve år på Gammelgård: Hold nu op, hvor har vi holdt mange byggemøder og truffet mange ‘hvad gør vi nu’-beslutninger. Men det har været sjovt. 🙂 Og vi er noget klogere på vores gamle hus nu, end vi var, før vi gik i gang. Det føles rart.

Gammelgård har allerede gennemgået to større renoveringer indenfor de seneste 25 år. I 90’erne blev der efterisoleret tag og lagt nyt tagpap på, gravet kælder under, bygget vinkel på, indlagt gulvvarme og nyt varmesystem og indrettet badeværelser. Og de seneste ejere før os skiftede vinduer i den ældste del af huset, skiftede facadebrædder på forsiden af huset og indrettede nyt køkken.

Vi startede derfor på ingen måde fra bunden af. Men der var bestemt stadig noget at komme efter. Vores mål var at reducere varmetabet fra huset yderligere (og dermed reducere vores forbrug af energiressourcer til opvarmning), sikre, at huset ikke tog skade af vind, vejr og brug (og dermed passe på de ressourcer, der er anvendt til konstruktion af gården gennem tiden), og endelig at øge anvendeligheden af nogle af rummene, når nu vi alligevel var i gang.

Og hvad har vi så fået lavet? På overskriftsniveau har vi fået nyt tag, nye vinduer, efterisoleret gavle og kvist og skiftet facadebrædder på samme, og fået ny farstu. Gammelgård er simpelthen blevet pakket bedre ind. I de følgende indlæg går jeg mere i dybden med de forskellige delprojekter.

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.