Stolthenriks gåsefod/Goda Henriks målla

Alene navnet – Stolhenriks gåsefod (Blitium bonus-henricus, tidligere Chenopodium bonus-henricus) – gør, at jeg er helt vild med denne her plante. Good King Henry på engelsk, Goda Henriks målla på svensk. Fint skal det være! Og det er også en vældig fin plante.

Stolthenriks gåsefod var tidligere en helt almindelig køkkenhaveplante – man har fundet spor af den i arkæologiske udgravninger af bopladser helt tilbage fra 1100-tallet. Nu dyrker man den et-årige spinatplante i stedet. Men det kunne man jo genoverveje. Der er flere fordele ved den stolte Henrik:

  • Stolthenrik er flerårig – dvs. man skal ikke hvert år så nye planter, men blot begynde at høste bladene, når de dukker op tidligt om foråret, og det er betydeligt tidligere end spinat!
  • Har man blot enkelte planter, så har man oceaner af mad. Stolthenrik er vældig produktiv, og plukker man bladene uden at tage alle bladene fra samme plante, skyder den igen
  • Stolthenrik er meget robust og modstandsdygtig overfor sygdomme og skadedyr – især hvis den står i en skovhave, hvor der er en god balance mellem skadedyr og nyttedyr. Den bliver – skrev han håbefuldt – tilsyneladende ikke angrebet af snegle
  • Stolthenrik er meget næringsrig og indeholder både mange vitaminer og mineraler og meget protein – også mere end spinat

Dyrkning/Odling

Stolthenrik er ikke sart – den kan vokse de fleste steder. Den kan godt lide sol, men har heller ikke noget imod at stå i halvskygge. Og er det vældig varmt og tørt, så gør det absolut ikke noget, at der er lidt skygge. Planten kan blive ret høj (½-1 meter) og bred, og den er god til at dække jorden under sig.

Hvis man ikke vil have at den frøsår sig selv og spreder sig, skal man fjerne frøstandene, inden de taber frøene. Frøene kan anvendes ligesom quinoa, og er meget proteinholdige. Man gnider skallerne af og lægger dem i blød natten over, skyller grundigt og koger dem derefter i 10-15 minutter. Men ellers er det bladene, man spiser (dog ikke rå! – det er konsistensen og smagen ikke til), og de kan tilberedes ligesom spinat. Dvs. dampes, steges, wok’es, som fyld i tærter og omeletter, etc. Og ligesom spinat er de unge, spæde blade de friskeste og mildeste i smagen, og de lidt ældre blade mere grove i strukturen og med mere bitterstof. 

Næringsindhold/näringsemner – og mindre heldige indholdsstoffer

Gode Henrik er vældig næringsrig. Den indeholder blandt andet store mængder jern og C-vitamin. Men også en del oxalsyre, hvilket betyder, at man ikke skal spise store mængder rå blade. Men det giver lidt sig selv, da de ikke smager særlig godt. Oxalsyreindholdet mindskes, når bladene tilberedes. Frøene, der er voldsomt proteinholdige, er dækket af saponiner for at beskytte dem mod fuglene (præcis ligesom fætteren Quinoa), og derfor er det vigtigt, at man skyller dem grundigt, inden man koger dem.

Formering/forökning

Stolthenrik er uhyggelig nem at frøformere. Faktisk skal man være lidt om sig, hvis ikke man vil have den i hele haven. Man høster frøene, når de er modne, og bredsår dem med det samme, og i løbet af kort tid har man masser af små planter, man kan plante om i små krukker til senere udplantning, der hvor man vil have dem stående.

Vi har en stor plante, som fik vi af vores skovhave-ven Emma sidste år, og så har vi den stribe småplanter jeg såede sidste efterår af en håndfuld frø, jeg greb fra en plante på Holma, da vi var på skovhavekursus.

(Billedet er en æggekage med skovhavegrønt)

Opskrift/recept: Kikærtepandekager m grønt fyld

Lav en pandekagedej af 2 æg, 125 g kikærtemel og ca. 4 dl vand. Lad dejen hvile, enten på køkkenbordet ½ time, eller natten over i køleskabet.

Lav grønt fyld af hvidløg og løg, der svitses, tilsættes finthakket peberfrugt, der svitses med, og til sidst grofthakkede blade af Stolthenriks Gåsefod. Steg det på panden til bladene er faldet sammen. Tilsæt salt og peber.

Bag pandekagerne på en varm pande – pas på, at de ikke bliver for tykke.

Vend lidt hytteost i det grønne fyld inden det lægges på pandekagen, der rulles sammen og serveres.

Server med en fyldig salat.

 

Frysning af Stolthenriks gåsefod

Rens og hak bladene groft. Blancher dem ganske kort og lad dem køle af. Kram de blancherede blade sammen i små kugler, der fryses. Så kan man tage enkelt-kugler op af fryseren efter behov.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.