Her hjælper kun bønner …

Christina skrev for et par uger siden, hvordan vi bruger kartoffelplanter som hjælpere, når vi laver jordforbedring. I dag har vi så også plantet hestebønner/bondbönor (Vicia faba) ud i skovhaven, hvor de skal hjælpe med at ‘grave’ jorden, og binde kvælstof som de andre planter har gavn af.

Det er de otte hestebønner/bondbönor af sorten Göteryd (vores sogn) jeg sidste forår fik sendt fra Ylva på Östängs Gård, der har dem fra den nordiske genbank. De otte bønner blev sat i køkkenhaven sidste forår, og er nu blevet til 75 struttende, grønne småplanter, og 40 af disse er i dag blevet plantet ud i bed no. 5 i skovhaven, som derefter er blevet dækket med aviser og ensilage, for at kvæle de planter vi ikke ønsker der. For eksempel er vi ikke ovenud begejstrede for kvikgræsset/kvickroten  …

Og til alle jer, der samler aviser til os: Tusind tak! Det er nu vi bruger dem. Vi er specielt glade for Politiken og Berglinske Tidende. De skal lægges med et vist overlap så jo større avis desto bedre. Her er det Information 🙁

En tanke om "Her hjælper kun bønner …"

  1. Pingback: Hestebønne/bondböna | Gammelgaard.se

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.