Kartoffelkuren

I midten af marts satte jeg kartofler til forspiring med henblik på at sætte kartofler i påskeferien.

Sådan blev det så ikke lige – vejret har i den grad ikke været til at sætte kartofler – i påskeferien var det sågar snevejr – og siden har det været umanerlig koldt, blæsende og meget lidt forårsagtigt. Så kartoflerne har haft god til til at udvikle laaange spirer … 

Maj er i morgen – og kartoflerne skal jo i jorden, hvis de skal gøre deres job, så nu vil vi ikke vente længere – trods fortsatte trusler om let nattefrost.

Udover at levere kartofler til spisning, så er kartoffelplanternes vigtigste job at forberede jorden til de planter, der skal plantes næste år.

Selvom de to bede, vi nu sætter kartofler i, sidste år var delvist tilsået med grøngødning, så er der stadig en del ukrudt – primært agerpadderok og kvikrod – der skal udryddes.

Samtidig er vi generelt på Gammelgård velsignet med sandjord, der kun har et ‘mådeligt indhold af humus’ (som jordprøven, vi fik lavet det første år, viste). Et højt indhold af humus i jorden er altafgørende for jordens evne til at holde på vandet og levere næringsstoffer til planterne (hvilket jeg skrev meget mere om i et jordindlæg sidste år). Så vi skal have tilført humus, samtidig med at vi skal have udryddet rodukrudtet. Og det er så her kartoflerne kommer ind i billedet.

Vi sætter kartofler i to områder/bede af skovhaven – 5’eren og 6’eren hedder de indtil videre (gode ideer til mere inspirerende navngivning er velkomne!). I begge områder er der nu plantet frugttræer og i forbindelse med lægning af kartofler planter vi også frugtbuske. Træer og buske plantes længst mod nordøst i hvert bed, så der bliver et solrigt sydvestvendt område med læ foran træer og buske i hvert bed. Her skal de flerårige grøntsager stå, når vi kommer til det. Indtil videre bliver det her, kartoflerne skal arbejde.

Først fjernede vi de groveste græstuer og hindbærskud, rev resterne fra grøngødningen sammen og gemte i en bunke til senere og gravede en ‘voldgrav’ rundt om bedet for at markere omkredsen. De forspirede kartofler lagde vi med rødderne på jorden (ikke nedgravet) og en passende afstand. Jorden mellem kartoflerne blev dækket af aviser, og ovenpå aviser og tæt omkring kartoflerne lagde vi et tykt lag løv, som blev samlet ind, da naboerne for en måned siden rev alle deres græsplæner for løv, så de var klar til sæsonens græsslåning :-). Ovenpå løvet lagde vi så et tykt lag af resterne af grøngødningen samt ensilage (leveret af naboen – tak igen, Karl-Elmer).

 

Nu ligger kartoflerne under en tyk dyne (forhåbentlig i sikkerhed for eventuel nattefrost), hvor de skal have fat i jorden med rødderne og begynde at bearbejde den, samtidig med at de vokser til store planter, der sammen med ‘dynen’ kan skygge ukrudtet væk. Bi-gevinsten er så, at vi forhåbentlig også om nogle måneder kan høste kartofler under dynen. Vigtigst er, at jorden på denne måde burde være ryddet OG tilført en masse næring efterhånden som de nederste dele af ‘dynen’ komposterer, så den er klar til udplantning af de flerårige grøntsager.

En tanke om "Kartoffelkuren"

  1. Pingback: ‘Små’ nye kartofler – endelig! | Gammelgaard.se

Skriv et svar